Måned: januar 2017

Banan-milkshake – med eller uden sukker

Banan-milkshake – med eller uden sukker

Jeg fik lyst til at forkæle gemalen her i weekenden, og det blev til denne banan-milkshake. Det er jo ret oplagt at lave en milkshake, når jeg har blende-benspænd, og så havde vi bananer på lager. Denne banan-milkshake kan laves helt uden sukker, hvis du 

Hindbær-cheesecake

Hindbær-cheesecake

Denne hindbær-cheesecake kom på bordet, da vi fejrede min svigermors runde fødselsdag denne weekend. Da jeg spurgte, hvad hendes fødselsdagskage skulle indeholde, foreslog hun selv noget med hindbær og hvid chokolade – og gerne noget cremet. Jeg kom straks til at tænke på en kiwicheesecake, 

Karrysuppe med ananas, kokosmælk og rejer

Karrysuppe med ananas, kokosmælk og rejer

Jeg fik for nylig en rigtig lækker karrysuppe, som jeg overvejede at genskabe. Jeg havde dog en mistanke om, at der var fløde i den udgave, jeg prøvede, og jeg ville hellere lave en asiatisk udgave, så jeg brugte kokosmælk i min karrysuppe.

Gemalen og jeg spiste en kålsalat som forret, så denne karrysuppe udgjorde ikke et fuldt måltid. Hvis du vil bruge den som hovedret, skal du derfor lave en større portion end nedenstående. Du kan dog også bruge den som forret, og så vil den række til 3-4 personer.

Karrysuppe med ananas, kokosmælk og rejer

mediumportion til 2 personer – eller forret til 3-4 personer

150 g store rejer – blandt andet Føtex og Irma sælger MSC-mærkede rejer
kokosolie eller rapsolie til stegning
en skive frisk ananas
et lille æble
2-3 tsk god karry
1 lille porre
½ tsk stærk chili eller cayennepeber
2/3 af en dåse kokosmælk
½ lime
2 spsk fiskesauce
rørsukker
salt og peber

Lad rejerne tø op og pil dem derefter. Stil dem i køleskabet. Fjern kernehuset fra æblet og skær æblet i små tern. Fjern skrællen fra ananassen og og skær ananassen i små tern. Hæld olie i en gryde og svits æble- og ananastern i det sammen med karry og chili i nogle minutter ved mediumvarme. Skær porren i tynde ringe og tag hvad, der svarer til 1 spsk fra af den grønne del af porren. Hæld resten af porren i gryden og tilsæt kokosmælk. Lad det simre i 10 minutter. Hæld olie på en pande og svits rejerne. Finthak det sidste af porren. Drys det over rejerne, når de har skiftet farve og lad det stege i et halvt minut. Tag panden af varmen. Blend din karrysuppe – enten kort, så der er lidt at tygge på eller lidt mere, så det bliver en ensartet masse. Smag til med limesaft, fiskesauce, rørsukker, salt og peber.

Anret din karrysuppe i to lave, brede skåle og put rejer og porrestykker i midten af hver skål.

Note: Krydret og varmende karrysuppe med masser af smag! Den har sødme fra frugterne (og evt. sukker) og et frisk pift fra limefrugten.

Frambuesas Colada – hindbærdrink

Frambuesas Colada – hindbærdrink

Jeg skal selvfølgelig nå at lave en blendet cocktail i løbet af mit blende-benspænd, så sidste weekend lavede jeg en Frambuesas Colada – dvs. en hindbærdrink i stil med ananasdrinken Piña Colada (som du i øvrigt kan finde en frozen udgave af her). Jeg fandt 

Confiterede vagtler med kål

Confiterede vagtler med kål

Disse confiterede vagtler er inspireret af den anderilette, jeg ofte laver til jul. Jeg købte for lang tid siden et par vagtler i Irma, men glemte dem igen, så da jeg for nylig opdagede dem i fryseren, besluttede jeg mig for at få dem brugt. 

Fiskepakker med lyssej

Fiskepakker med lyssej

Et af de vennepar har flere gange forkælet os med fiskepakker med grøntsager, når vi har spist hos dem. Jeg synes, at fiskepakker er en let og lækker måde at tilberede fisk på, så nu fik jeg lyst til også at prøve, for det er efterhånden mange år siden, jeg sidst har lavet den ret.

Fiskepakker er som udgangspunkt en mild servering, og det er min version også, men du kan naturligvis altid tilføje flere krydderier (ingefær og/eller karry for eksempel). Jeg tilføjede noget tørret dild, da netop dild klæder lys fisk rigtig godt. Laver du denne ret om sommeren, kan du naturligvis bare bruge frisk dild. Jeg brugte i øvrigt lyssej, men du kan også lave denne ret med for eksempel torskefileter eller rødspættefileter.

Fiskepakker med lyssej

2 personer

300-400 g lys fast fisk – jeg brugte lyssej
1 stor gulerod, skåret i tynde stænger
1 porre, skåret i tynde strimler
2 spsk smør
2 spsk hvidvin
2 tsk tørret dild
salt og peber

Tilbehør:
Kogte ris
lidt citronsaft

Del fisken i to lige store dele. Tag to stykker bagepapir – husk at de skal være store nok til at kunne danne en pose omkring fisk og grøntsager – og læg halvdelen af porre- og gulerodsstykker i midten af det ene papir og den anden halvdel på det andet papir. Drys den ene side af hver fisk med dild, salt og peber og læg derefter fiskestykkerne på hver sin grøntsagsstabel. Læg en spsk smør på hver og hæld også hvidvin på. Saml dine fiskepakker – se nedenstående billede…

fisk i papirpakke, fiskepakker, lyssej, gulerødder, porre, hvidvin, smør

… og bind et stykke bomuldssnor om hver samling, så det ligner en lille sæk. Stil dine fiskepakker i et ildfast fad i ovnen ved 180 grader i ca. 25 minutter.

Du kan enten sætte dine fiskepakker direkte på bordet sammen med kogte ris, eller du kan vælge at anrette hver portion, inden du serverer dem. Husk at bruge væden i dine fiskepakker som sauce. Slut af med at presse lidt frisk citronsaft ud over fisken, inden du kaster dig over den.

Note: Mild og frisk fiskeanretning, som er så let og hurtig, at den sagtens kan laves på en hverdagsaften. Kan anbefales.

Kikærtesuppe med rød karry

Kikærtesuppe med rød karry

Der er ingen tvivl om, at vinter er suppetid, så jeg lavede denne cremede kikærtesuppe tidligere på ugen. Jeg smed en gavmild mængde karrypasta i, for det gør nu ikke noget, at maden er lidt stærk her i den kolde tid – så får man 

Hindbærsmoothie med mandler

Hindbærsmoothie med mandler

Hvis du gerne vil forkæle dig selv i weekenden, så vil jeg foreslå dig at lave denne hindbærsmoothie til morgenmad. Smoothies hører nemlig ikke kun sommeren til – sådan en hindbærsmoothie er virkelig dejlig her om vinteren, hvor man i den grad trænger til et 

Letbitter citrusmarmelade

Letbitter citrusmarmelade

I går bloggede jeg om en lækker citrusdrik, og i dag fortæller jeg om, hvordan jeg bruger resterne fra den opskrift til at lave denne letbitre citrusmarmelade. Se, det er et rigtigt Stop-spild-af-mad-projekt!

Til denne citrusmarmelade skal du bruge de kogte skaller samt den blendede pulp fra citrusdrikken. Derudover skal du bruge 2½ dl rørsukker og 2 dl vand.

Hak de kogte citrusskaller fint og hæld dem i en gryde sammen med den blendede pulp, rørsukker og vand. Bring det i kog og lad det småsimre under låg i ca. 45 minutter. Husk at røre i det et par gange undervejs. Hvis det er ved at koge tør, tilsætter du blot lidt mere vand.

Hæld din citrusmarmelade på skoldede glas og vupti – så har du en dejlig marmelade til næste ostemad (eller hvad du nu vil bruge den til).

Note: En god og forholdsvis intens citrusmarmelade med letbitter smag. Bitterheden kan variere – det kommer an på hvor meget af den hvide hinde fra citrusfrugterne, som du vælger at bruge.

Lækker citrusdrik

Lækker citrusdrik

Det er ingen hemmelighed, at jeg er ret glad for citroner, og da man godt kan mangle et ordentligt skud c-vitaminer her om vinteren, mente jeg, at det var på tide at lave en citrusdrik. Jeg skelede til en opskrift hos Louisa Lorang, men skar