Den sidste aften, vi var i Barcelona, spiste vi på en restaurant, som en af mine kolleger havde anbefalet mig. Eller… vi troede, det var den restaurant, vi havde bestilt bord på, men da vi mødte op, viste det sig, at ejerne har to restauranter, og vi havde valgt den ‘forkerte’, nemlig Sensi Bistro. Det gjorde nu ikke så meget – vi kunne godt få bord, og så fik vi afprøvet bistro tapas.

Og hvad er det så? Det er sådan set bare bistromad, der serveret i mindre portioner, og så opfordres man til at dele om retterne. Sympatisk form for spisning og lige noget for gemalen og jeg, der godt kan lide at prøve flere forskellige retter i løbet af en aften, men måske ikke kan spise voldsomme mængder af mad.

Sensi Bistro anbefaler, at man vælger 2-3 retter per person og flere, hvis man er godt sulten. Vi valgte at dele 5 retter. Flere af dem kunne man vælge at få en halv portion af i stedet for en hel (det var primært de mest fyldige retter), og det gjorde vi også i et af tilfældene.

Da vi havde fået et glas rødvin hver (en simpel men korrekt tempereret rødvin) og lidt brød i en kurv, begyndte retterne at strømme ind.

Den første ret, vi delte, var sværdfisk tataki med yuzu vinaigrette, sesamfrø og fintsnittet fennikel. En meget mild og måske også lidt for anonym ret, men nu er sværdfisk ret mild i forvejen, så restauranten var sandsynligvis bange for at overdøve fiskens smag fuldstændig.

Næste ret var selvfølgelig blæksprutter, for ja, jeg elsker blæksprutter, så det spiste vi ret mange gange i løbet af vores Barcelona-ferie. Blæksprutterne var stegt i kort tid i hvidløg og persille og var perfekt tilberedt – letfaste uden at være hverken hårde eller gummiagtige. Mmm!

Den tredje ret var en af de fyldige retter, som man også kan få i halv portion. Vi vovede dog at tage en hel til deling, og selvom denne Cointreau-flamberede risotto med rejer bestemt havde pondus, så var portionen passende som deling for to. En dejlig fyldig og cremet sag.

På dette tidspunkt var min rødvin sluppet op, så jeg bestilte en sangria og fik en dejlig krydret sag, som jeg nød til resten af retterne.

Den fjerde ret havde vi kun bestilt halv portion af, og selvom vi næsten fortrød det, fordi den smagte så godt, så var det samtidig et klogt valg, eftersom det var en rigtig tung sag. Den bestod af frisk trøffel-ravioli med parmesancreme, der efterfølgende var smagt til med trøffelolie. Jamen altså. Det var jo, så man kunne høre pasta-englene synge!

Da vi skulle vælge den sidste ret, var vi meget i tvivl, for der var så mange spændende ting på kortet, vi gerne ville prøve. Vi havde udset os to, som valget stod imellem, og så spurgte vi tjeneren hvilken en af dem, han ville anbefale. Han udpegede denne servering, og det kan jeg godt forstå, for den tog også kegler hos os. Den bestod af stegte spareribs serveret med en sennepssauce, og kombinationen af svinekød og sennep er jo altid et hit. Det supermøre kød smeltede på tungen, og det var comfort food i højeste potens!

Derefter var jeg sådan set mæt. Gemalen havde dog set sig varm på en cheesecake med dulce de leche (det hjalp jo heller ikke, at parret ved nabobordet delte en på det tidspunkt), så vi endte med at bestille en. Jeg smagte på den, og den var udmærket, men dulce de leche er ofte lidt for sødt til mig, så jeg savnede noget mere syrlighed i desserten og overlod derfor resten af kagen til gemalen. Der blev ikke protesteret 🙂

… jeg bør i øvrigt tilføje, at der følger et lille glas ferskenlikør med til cheesecaken. Den kan du se i bunden af indlægget.

Sensi Bistro viste sig at være en ganske hyggelig lille restaurant, som var velbesøgt af både turister og lokale. Betjeningen var venlig og med et glimt i øjet, og der var i det hele taget en god stemning i restauranten.

Maden var – med undtagelse af et par enkelte detaljer – rigtig god. Jeg savnede som sagt lidt mere smag i den første ret, der blev lige lovlig anonym, og det havde da heller ikke gjort noget, hvis der havde været lidt mere grønt tilbehør til flere af retterne, men ellers levede de fuldt op til at være god, solid bistromad.

Jeg mener, at vi hav 60-65 euro for mad og drikke for to personer, og det synes jeg er yderst rimeligt i forhold til den standard, vi fik. Vi ender derfor med 5 stjerner til Sensi Bistro.