Smørrebrødsrestaurant lyder som noget fra svunden tid, men de senere år har smørrebrødsrestauranterne i København for alvor forstået at fremstå moderne og indbydende, og jeg har da også længe ønsket at spise et par solide håndmadder sådan et sted. Desværre passer åbningstiderne hos flere af stederne ikke så godt med resten af min kalender, men for et par uger siden lykkedes det gemalen og jeg at spise en sen frokost hos Restaurant Schønnemann.

Restauranten har et flot og imponerende udvalg af både smørrebrød, øl og snapse, så vi brugte allerede noget tid hjemmefra på at sætte os ind i menukortet, så vi havde lettere ved at vælge på selve dagen. Hos Schønnemann er det nemlig højtbelagt smørrebrød, og der er ikke sparet på kalorierne, så de fleste vil kunne nøjes med to stykker – eller måske tre afhængig af hvilke, du vælger. Det er på den ene side lidt synd, eftersom jeg havde lyst til at prøve det meste af kortet, men på den anden side har de fleste af smørrebrødene en stykpris på mellem 98 og 150 kr.
Jeg syntes ikke, jeg kunne gå på smørrebrødsrestaurant uden at få en sildemad, så jeg tog Schønnemanns snapsemad, der bestod af gammeldags modnede kryddersild, kogte kartofler, rødløgscreme, løg og kapers. Jeg blev lidt betænkelig, da jeg fik den serveret, eftersom den så meget mættende ud, og jeg var bange for, at den ville ligge tungt i maven. Det gjorde den heldigvis ikke, og kombinationen af sild, kartofler og rødløgscreme var meget lækker og fint afstemt. Jeg var behageligt overrasket over de store, saftige kapers, som var drysset ud over smørrebrødet – det er helt klart de bedste kapers, jeg har fået, og jeg ville ønske, jeg vidste, hvor jeg kunne få fat i sådan nogle små lækkerbiskner.

Da jeg så, at Schønnemann havde et helt afsnit om tatar, var jeg med det samme sikker på, at jeg skulle have en tatarmad. Det er faktisk først inden for de seneste 1-2 år, at jeg er begyndt at spise tatar. Det er ikke noget, jeg normalt opsøger, men efter at have fået det flere gange som del af flere restaurant-menuer har jeg fået øjnene op for, hvor smagfuld sådan en servering kan være.

Efter en del betænkningstid endte jeg med at vælge Michel Roux-tataren. Den bestod af oksetatar rørt med Braastad XO cognac og serveret med pocheret æg, asparges, sennepsmayonnaise og smørristede rugbrødsstykker. En ret med masser af saft, kraft og smag. Uha det var godt!

Gemalen spiste også to stykker smørrebrød denne dag. Det ene var med karrysild, mens det andet var ovenstående servering ved navn Tjener Olsens Special – en stykke smørristet franskbrød toppet med Skagen skinke, kogt hønsebryst, cremede svampe og persillefrites. Jeg smagte en bid, og den var syndigt god! Tæller du kalorier, skal du dog ikke vælge denne servering, for der er skruet godt op for energiniveauet, men sikke det smagte…

Jeg var behageligt mæt efter de to stykker smørrebrød, men gemalen havde forelsket sig i den indbagte camembert, der blev serveret med solbærsyltetøj og ristede toastbrød. Jeg fik lov til at smage en bid, og det var gode sager – en herlig kraftig syltetøj, der kunne tage noget af fedmen fra osten.

Man sidder ret tæt hos Schønnemann, så man kan næsten ikke undgå at følge med i,  hvad de andre spiser (og taler om), men det har også sin charme sådan et sted, hvor man ikke forventes at hænge ud i 2-3 timer. Stedet virker lidt gammeldags, men på den hyggelige og nostalgiske måde, hvor man for eksempel bliver mobbet – med et glimt i øjet – hvis man ikke drikker snaps til silden (eller de andre retter for den sags skyld).

Jeg har hørt mange positive ting om restaurantens smørrebrød, men jeg blev alligevel positivt overrasket, og allerede mens vi sad der, fantaserede jeg om at besøge Schønnemann igen for at prøve flere af de spændende varianter.

Vil du spise et par gode, solide stykker smørrebrød, hvor der er kælet for detaljerne, så vil jeg anbefale Restaurant Schønnemann. Det er ikke billigt – men det gælder nu de fleste gode smørrebrødsrestauranter – men det er rigtig godt!