Vinhøstfest, Sacré Coeur og St Pierre de Montmartre
Torsdag morgen vågnede vi til blændende solskin, og det var det helt perfekte vejr til en udflugt til Montmartre, hvor vi både skulle opleve vinhøstfest samt Sacré Coeur. Mmmm… Sacré Coeur… lyder det ikke godt? Jeg sagde det navn højt så mange gange under vores ferie, at gemalen til sidst så truende ud, men det lyder bare fantastisk!
Vi havde fravalgt hotellets morgenmad til 12 euro per person, da vi ikke forventede det store og i øvrigt kunne spise til en fjerdedel af prisen ved at gå i supermarkedet og købe noget yoghurt og frugt.
Turen op til Montmartre gav gode ben – eller rettere krævede gode ben – for området ligger højt, så der er en stejl stigning, hvis du er gående dertil.
Sacré Coeur var fantastisk! Intet mindre. Desværre var der også forbud mod at fotografere, så I slipper for en voldsom bunke billeder. Men den er helt bestemt et besøg værd, og da vi var der lige fra morgenstunden, var der heller ikke så mange turister, så det var muligt at nyde den rolige og andægtige stemning.
Der lå dog en lille kirke ved siden af, som hedder St Pierre de Montmartre, og her fik jeg taget lidt billeder, som I kan se her.
[slideshow id=4]
Frankrig er kendt for sine vine, og selvfølgelig har Paris en vinhøstfest, som fejrer høsten i området. Den ligger hvert år den første weekend i oktober på Montmartre, og området omkring Sacré Coeur var derfor plastret til med alskens madboder – ikke kun vin men alt hvad hjertet kunne begære af franske delikatesser.
Vi smagte både foie gras, vin (kun lidt – det var trods alt formiddag!), ost og kage. Jeg fik kun taget billeder af et lille udvalg af boderne, men de billeder skal I ikke snydes for.
[slideshow id=5]
Da vi havde spist en let morgenmad, købte vi en oste- og skinkesandwich på markedet, og selvom den så lidt voldsom ud med det smeltede ost, så smagte den fremragende!
Som sagt ligger Montmartre meget højt, og det gav derfor en flot udsigt over byen.
Ok, jeg indrømmer – jeg tog selvfølgelig en del billeder af Sacré Coeur udefra, så I får lige et mere af den smukke kirke.
Åh, Piskehaps – super dejligt indlæg. Det bringer mig lige selv fluks tilbage til Montmartre. Gik I op af ‘Trappen fra Helvede’ der til højre for Sacré Coeur? Den slog mig næsten ihjel første gang jeg var i Paris.
Labert lille marked – er meget betaget af de der store østers :-p
Nej, vi gik op til venstre for – der var også en del trapper, men en del af stigningen bestod ‘kun’ i en stejl bakke. Manner, det gav gode muskler 😀
Det var helt vildt så mange østers, de havde! Jeg vil tro, de havde forskellige slags, men sandt at sige kiggede jeg ikke efter, da østers ikke lige er mig 🙂
Ja, Sacré Coeur er et vidunderligt sted – og sikke en udsigt!! Det ser ud som en god oplevelse, det høstmarked 🙂
Mange hilsner
Birthe
Jeg er meget imponeret af deres kirker – de er så enkle, smukke og fredfyldte. Og ja, sådan et høstmarked tager jeg gerne til igen – det var skønt 🙂
Det ser fantastisk ud! Gid jeg også kunne tage på en spontan tur til Paris. Well, jeg nøjes med dine flotte billeder og beretninger, og nyder dem 🙂
/Laura
Så kan jeg love, at der er underholdning nok til en lille håndfuld indlæg mere – skal ‘bare lige’ have skrevet dem først 😀
Det ser rigtig flot ud og sikke en menu I fik i Paris, minder lidt om den menu vi var ude og spise forleden aften. Tror at fransk og spansk mad har tilfælles at desserterne er meget søde (selv deres yougurter er for søde, synes det var svært at vænne sig til feks. Danone) og så synes jeg også ofte der mangler grønt eller tilbehør til.
Ja, generelt har de skruet godt op for sødmen i desserter men i særdeleshed i yoghurt (hvilket irriterer mig, for jeg undgår som regel et sukkerchok om morgenen, men det er lidt svært sydpå :)).
Uhm, jeg nyder hver et billede og hvert et ord.
Tak for det hele.
Det var da så lidt – er glad for at høre, at I også synes, det er sjovt at læse om 🙂
Gys! Sacre Coeur og jeg er ikke gode venner. Men den lille romanske kirke er SÅ smuk.
Uha, hvad gjorde hun? Jeg syntes, den var imponerende – måske knapt så intim, men dejlig rolig og fredfyldt. Og så var den lille kirke ved siden af en lille perle, som man kunne have næsten for sig selv – der var i hvert fald ikke særlig mange, der besøgte stedet fra morgenstunden.
Hun lurede mig op i kuplen under dække af at se nogle katakomber… mine ben var som gele resten af dagen.
Man kan heller ikke stole på kirker nutildags!