The Bank Brasserie & Bar i Wien

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDa vi var i Wien i sidste måned, spiste vi en aften på The Bank Brasserie & Bar. Restauranten ligger i det centrale Wien og er meget smukt – nærmest dekadent – indrettet med højt til loftet og pompøse dekorationer. Og ja, lokalet har tidligere været brugt som bank.

The Bank Brasserie har et bredt udvalg af retter, hvor der er en vis overvægt af fiske- og skaldyrsretter. Det er dog også muligt at få retter med forskellig slags kød. Prisniveauet svinger en del, hvilket især skyldes skaldyrsretterne, hvor du kan slå dig løs med blandt andet østers og hummer. Du kan dog også få et par retter til den samlede pris af 300-350 kr.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienMens vi ventede på første ret, kom der brød og smør på bordet, og det smagte ganske glimrende.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDerefter var det tid til forretten. Jeg havde valgt en krabbebisque, der var lavet på snekrabbe, safran og mindst én sjat fløde. Den blev serveret sammen med små sprøde hvidløgscroutoner. Krabbebisque er ikke nær så sød og syndig som en hummerbisque, men den har nu en dejlig fyldig smag, og de sprøde croutoner gjorde sig fint sammen med suppen.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDe andre ved bordet kastede sig over stedets wienerschnitzel, men da jeg allerede på det tidspunkt vidste, at jeg ville gå efter at få wienerschnitzel hos Figlmüller senere på ugen, så tog jeg i stedet en fiskeret – nærmere bestemt en stegt ørred med ørredrogn, cremet kartoffelmos samt stegt aubergine. En god og velsmagende ret, men jeg savnede noget frisk og sprødt – for eksempel lidt fintsnittet kål eller andet grønt. Retten var ikke voldsom stor, hvilket bestemt ikke gjorde mig noget, for jeg havde planer om at smage en af restaurantens desserter.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienMin dessertplan var dog nær gået i vasken, da mine medspisere havde forspist sig i wienerschnitzel! Gemalen blev dog lokket til at dele en dessert med mig, som bestod af en chokolademoussekage pyntet med bladguld, der var kombineret med banan vendt i karamel og sukrede nødder samt en lille cremekage, hvis indhold jeg er lidt i tvivl om. En lækker, cremet dessert, som udgjorde en fin afslutning på måltidet.

Under hele middagen havde vi en fin udsigt til det åbne køkken, og det var hyggeligt at følge med i, hvordan kokkene trissede rundt for at tilberede maden i ro og mag.

Det er helt bestemt en oplevelse at spise hos The Bank Brasserie & Bar – ikke mindst på grund af de overdådige lokaler. Man føler sig nærmest som grever og grevinder, når man sidder der. Maden er også vellavet, men jeg savnede lidt den ekstra detalje, som gør, at man bliver blæst helt omkuld.

Servicen var udmærket, og vi havde en rigtig hyggelig aften på restauranten. Bar-delen nåede vi ikke forbi, men vi kunne da både se og høre, at der blev shaket en del drinks, mens vi spiste.

The Bank Brasserie & Bar får fire stjerner med pil op.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Wien



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *