Gemalen og jeg har som bekendt et sommerprojekt, som indbefatter at grille en masse – i hvert fald mindst én gang om ugen, og denne aften skulle samtlige retter faktisk forbi det lille ildsted. Forretten blev grillet vandmelon med chorizopølse – en opskrift jeg fandt på Arlas hjemmeside. Jeg undlod kapersbær, brugte mindre pølse og tog mængdeangivelserne lidt mere på gefühl.
Til hovedret fik vi kyllingefilet med hvidløgsost og bacon, en creme fraiche-sennepsdressing, myntebrød (som var en lille omskrivning af denne opskrift – timian blev udskiftet med en lille håndfuld friske mynteblade) og en quinoa-jordbær salat. Sidstnævnte havde jeg set på Anarkistens blog. Her brugte jeg dobbelt mængde af jordbær og halv mængde af tomater i forhold til originalopskriften. Jeg måtte desværre undlade at putte frisk koriander i, da jeg ikke kunne skaffe det, og jeg fik ikke puttet hvidløg i, hvilket ærgrede mig, da jeg opdagede fejlen.
Til dessert grillede vi nogle nektariner samt lavede en vanilleis. Jeg har aldrig rigtig gjort mig i at grille frugt, men det blev meget bedre, end jeg troede. Skal klart udforske dette noget mere. Vi ville godt have lavet vanilleisen i den ismaskine, som vi netop har lånt af min svoger, men den var ikke kølet nok ned til, at vi kunne nå at lave det, så jeg brugte i stedet en opskrift, jeg havde set på Foodfanatics blog. Her fordoblede jeg mængden af vanilje og justerede en smule på mængden, da jeg ellers ikke havde nok fløde.
Grillet vandmelon med chorizopølse
4 personer
4 skiver vandmelon, samme tykkelse
70 g chorizopølse i skiver
en håndfuld mandler, grofthakkede
en håndfuld friskskåret parmesanost
en håndfuld friske basilikumblade, grofthakkede
1 spsk balsamicoeddike
1 spsk olivenolie
Grill vandmelonskiverne – de skal have meget kort tid. Steg pølseskiverne på en pande, så de bliver sprøde og hak dem derefter groft. Bland de hakkede pølseskiver med resten af ingredienserne og anret det oven på den grillede vandmelon. Servér straks.
Note: Grillet vandmelon er et ret spændende eksperiment, og den fungerer overraskende godt sammen med toppingen. De ingredienser fungerer faktisk rigtig fint sammen, og det var en sjov idé at grille vandmelonen – det vidste jeg ikke, at man kunne få noget godt ud af det.
Quinoa tabbouleh med jordbær
6-8 personer
2 dl quinoa
4 dl vand
1 aubergine
½ agurk, i tern
1 stor gul peberfrugt
500 gram jordbær
2 store tomater
1 lille bundt bredbladet persille
1 lille bundt dild
1 lille bundt marokkansk mynte
Marinade:
2 spsk olivenolie
Saften af ½ citron
Skær auberginen i tern på ca. 1×1 cm og smør et ildfast fad med et par spsk olivenolie, hvor du så hælder ternene i. Sæt et låg på fadet eller læg stanniol over og bag det i 30-40 minutter ved 200 grader, indtil de er møre.
Rist quinoaen i en gryde, så kornene ikke er bitre. Hæld vandet i og kog det i tyve minutter, til vandet er fordampet.
Skær jordbær samt grøntsager i små stykker og bland dem i en skål. Hak krydderurterne og bland dem i samme skål. Bland den kogte quinoa i grøntsagsskålen, pisk marinaden sammen og vend den i. smag til med salt samt evt. lidt citronsaft. Servér med det samme. Salaten kan holde sig i et døgns tid i køleskab, men sørg for at tage den ud i god tid, så den har stuetemperatur ved serveringen.
Note: En anderledes kombination af råvarer – og i øvrigt første gang jeg fik lavet noget med quinoa. Salaten var lige lovlig mild til mine smagsløg – jeg savnede lidt bid i, som lidt mere citronsaft og måske noget hvidvinseddike kunne give. Men frisk og sommerlig salat.
Vaniljeis
4-6 personer
2 æggeblommer
40 g sukker
110 ml vand
1 tsk vaniljesukker
1 tsk flydende vaniljeekstrakt (fra Frankrig)
500 ml let pisket flødeskum
Pisk æggeblommerne grundigt. Kog sukker og vand i en gryde, indtil det danner en tyk sirup. Tilsæt forsigtigt sukkermassen til æggemassen under konstant piskning. Tilsæt derefter vaniljen og det letpiskede flødeskum. Rør forsigtigt rundt, dæk isen til og frys den. Tag den op lidt tid før, at du skal bruge den, da den bliver relativ hård under frysningen.
Note: Udmærket og mild vaniljeis. Hyldesukkeret gav lige prikken over i’et i desserten og bandt frugten og isen godt sammen smagsmæssigt – og så var det dejligt med lidt knas.