Tag: marinade

Ingefær-kylling

Ingefær-kylling

Jeg tog en ny kogebog i brug her til aften, da jeg kastede mig ud i en ret fra ‘Mere thaikøkken’ af Hanne Holm. Hendes første bog om thaimad, ‘Mit thaikøkken’, er blandt mine yndlingskogebøger og var den, der startede min fascination af thailandsk mad. 

Italiensk frokost for vegetarer

Italiensk frokost for vegetarer

I går havde jeg besøg af nogle venner – heriblandt en vegetar. Derfor havde jeg besluttet mig for at lave italiensk mad til frokost, for italienerne har mange spændende vegetariske retter. To af retterne fik jeg ideen til efter at have læst en af min 

Marineret flanksteak, romainesalat med appelsin-dijondressing og kartoffelsalat

Marineret flanksteak, romainesalat med appelsin-dijondressing og kartoffelsalat

flanksteak, kartoffelsalat, salatAftensmaden bestod af marineret flanksteak, kartoffelsalat og romainesalat med appelsin-green goblin, ciderdijondressing. Sidstnævnte er fra ‘Suverænt sundt’. Maden blev nydt sammen den flaske cider, Green Goblin, som min kollega havde hjembragt til mig efter sin sommerferie i England. Den smagte rigtig godt – en spændende blanding af en mild sødme, som cidere ofte har, og en svag smag af øl. Den var på ingen måde skarp eller bitter i det – sådan lidt mere rund i smagen – og det passede godt til maden og mit humør!

Marineret flanksteak
2-3 personerflanksteak

450 g flanksteak marineres i cirka fire timer i en blanding af rapsolie, friskpresset citronsaft, lidt hvidvinseddike, salt og nogle teskefulde estragon. Steges på en grillpande.

Kartoffelsalat

Hjemmedyrkede små kartofler skrubbes og koges næsten møre. Vendes i en dressing bestående af creme fraiche 9%, ravigotte sauce, stærk sennep, salt og finthakket purløg.

Romainesalat med appelsin-dijondressing
3-4 personer

200 g romainesalat salat, romainesalat, dijonsennep, olivenolie, ahornsirup, appelsin, hvidløg, dressing, sesamfrø
1 spsk dijonsennep
1½ spsk friskpresset appelsinsaft
½ tsk god olivenolie
1 tsk ahornsirup
fintrevet skal af ½ usprøjtet appelsin
½ fed presset hvidløg
salt og peber

Riv salaten i mundrette stykker og skyl de i flere hold rent vand. Dryp salaten grundigt af. Rør dressingen sammen, smag den til og vend salaten i den lige inden serveringen.

Note: Jeg valgte at pynte salaten med sesamfrø. Opskriften ovenover er lidt omskrevet, da jeg ikke kunne lure, hvor mange den oprindelige portion dækkede over (der skulle man bruge 500 g salat og dobbelt så meget dressing). Jeg lavede kun halv portion af ovenstående – eller rettere, jeg brugte 100 g salat til to personer og gemte halvdelen af ovenstående dressing til i morgen. Den var i øvrigt ganske lækker.