Tag: kiks

Ostekage med hindbær

Ostekage med hindbær

Jeg serverede denne ostekage med hindbær for mine brætspilsgæster i dag, og den faldt i god jord. Den har en frisk og syrlig smag fra hindbærrene, for der bruges ikke særlig meget sukker i denne dessert. Men den milde flødeostecreme sørger dog for at give 

Cheesecake i glas

Cheesecake i glas

Hvis du vil flikke en hurtig dessert sammen, så prøv en cheesecake i glas! Den anden dag ville jeg forkæle gemalen (nåja, og mig selv!) med en lækker sommerdessert, og det blev til en jordbærcheesecake samlet og serveret i drikkeglas. De kan naturligvis også laves 

Cheesecake-ostekugler

Cheesecake-ostekugler

Jeg faldt over en opskrift på cheesecake-ostekugler fra Spis Bedre i mit lager af opskrift-udklip, og dem måtte jeg selvfølgelig lave. I den oprindelige opskrift bruges der Digestive-kiks, men jeg syntes, det ville være mere spændende med Bastogne-kiks, der har mere smag.

Du kan servere marmelade til, men jeg synes egentlig, at kiksene giver nok smag til de bløde ostekugler.

Cheesecake-ostekugler

ca. 16 stk.

125 g blød gedeost
125 g mascarpone
½ tsk vaniljesukker
1 stor spsk flormelis
5-6 Bastogne-kiks – som du kan bage selv

Rør gedeost, mascarpone, flormelis og vanilje sammen i en skål. Put kiksene i en frostpose og knus dem til fint pulver. Form forsigtigt ostemassen til kugler (sæt evt. skålen i fryseren i 15-30 minutter, så ostemassen bliver hårdere og lettere at arbejde med). Rul ostekuglerne i kiksepulveret og sæt dine cheesecake-ostekugler i køleskabet i et par timer, inden de serveres.

Får du ikke spist dem alle samme dag, så kan de heldigvis holde sig flere dage i køleskabet. Kikselaget bliver dog lidt blødere.

Note: Smagfulde, bløde ostekugler der suppleres fint af de krydrede kiks. Mmm!

Chocolate dog slices – chokoladebar

Chocolate dog slices – chokoladebar

I sidste lavede jeg disse chocolate dog slices sammen med en blommekage, da gemalen skulle til rollespilsaften. Det er en meget simpel chokoladebar, som jeg så hos NZ Herald, da jeg i sin researchede i forbindelse med mit New Zealand-benspænd. Jeg skruede dog lidt op 

Nougatkonfekt med brændte mandler

Nougatkonfekt med brændte mandler

Der er liiige plads til et stykke konfekt mere her på bloggen, for juleaftensdag lavede jeg nougatkonfekt! Og ja, du kan lave det året rundt, så måske det kan være værtindegaven til nytår eller bare lidt selvforkælelse i januar? Jeg tog idgangspunkt i nogle nougatstykker, 

Jordbærmoussekage

Jordbærmoussekage

Denne jordbærmoussekage lavede jeg til den ene af mine yndlingsnevøer, da han havde fødselsdag for nylig. Den unge mand elsker nemlig jordbær og chokolade, så det skulle selvfølgelig i kagen.

Jeg lavede en Oreos-kiksebund ligesom til en granatæble-cheesecake, lavede en chokolade ganache oven på og toppede den derefter med en jordbærmousse, der var inspireret af en brombærmoussekage, jeg så i et madmagasin i ferien. Og som om det ikke skulle være nok, så kom der søreme også et jordbærgelélag på toppen (og guldstjerner – masser af guldstjerner).

Vær opmærksom på, at bunden er lidt hård, når kagen kommer direkte fra køleskabet, så brug en god skarp kniv og hav et fast underlag, når du skærer denne jordbærmoussekage.

Jordbærmoussekage
12-16 personer

Bund:
300 g Oreos, knuste
100 g smeltet smør

Chokolade ganache:
250 g lys chokolade
1½ dl fløde
Et knips salt

Jordbærmousse:
600 g jordbær fra frost
6 blade husblas
1 tsk vaniljepulver
150 g rørsukker
4 dl fløde
200 g græsk yoghurt

Jordbærgelé:
1 dl saft fra jordbær
1 dl rørsukker
2 blad husblas

Kagebunden: Rør de knuste kiks med det smeltede smør. Tag en springform på ca. 28 cm og læg bagepapir i bunden. Fordel kiksemassen ud over bunden i et jævnt lag.

Smelt chokoladen forsigtigt i en tykbundet gryde sammen med fløden. Tag den af komfuret, så snart den er helt smeltet og glat. Fordel chokoladeganashen ud over kiksebunden og stil den i køleskabet.

Jordbærmoussen: Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 minutter. Varm imens jordbærrene langsomt op i en gryde sammen med sukker og vanilje. Lad det derefter småsimre i 5-10 minutter. Hæld ca. 1 dl væde fra (skal bruges til gelélaget) og blend resten af jordbærrene til en ensartet masse. Hæld vandet fra husblassen og rør husblassen ud i den varme bærmasse. Lad det køle af til stuetemperatur. Rør dernæst den græske yoghurt i. Pisk fløden til skum og vend den forsigtigt i bærmassen. Fordel jordbærmoussen ud over bunden og stil den i køleskabet i et par timer.

Gelélaget: Læg husblassen til gelélaget i blød i koldt vand i ti minutter. Varm langsomt jordbærsaft og rørsukker op, indtil sukkeret er smeltet. Hæld vandet fra husblassen og put den i jordbærsaften. Lad den køle af, til den er håndvarm, og fordel den så ud over din jordbærmoussekage. Stil den i køleskabet i 2-3 timer, indtil geléen er stivnet.

Pynt din jordbærmoussekage med friske bær eller – som i dette tilfælde – med små spiselige guldstjerner.

Note: Dette er en dejlig sommerkage. En tydelig frisk smag af jordbær og en solid, sød bund af chokolade. Sådan en jordbærmoussekage er et hit på sommerbordet, men den kan selvfølgelig laves året rundt, så længe du bruger frosne jordbær.

jordbærmoussekage, jordbærkage, moussekage, kage, jordbær, dessert, chokolade, smør, fløde, husblas, vanilje, rørsukker, græsk yoghurt
Granatæble-cheesecake

Granatæble-cheesecake

Denne granatæble-cheesecake bliver årets sidste dessert, ja faktisk årets sidste ret på bloggen. I morgen venter nytårsaften, og der skal gemalen og jeg nulre rundt i køkkenet for at kokkerere (og sippe G&T imens, tystys!). Kagen kom på bordet i går, da vi havde et 

Festlig cheesecake med hemmeligt nougatlag

Festlig cheesecake med hemmeligt nougatlag

Jeg præsenterer snart årets første benspænd, men inden da slutter jeg lige december-benspændet af med denne festlige cheesecake med hemmeligt nougatlag, som jeg serverede nytårsaften. Sammen med de blå macarons med lakridscreme og de lilla macarons med andemousse var det et udpluk af de retter, 

Lime-cheesecake med brombærkompot

Lime-cheesecake med brombærkompot

Sidste weekend havde vi gæster, og jeg brugte det som en glimrende anledning til at lave en lime-cheesecake i anledning af lime- og grapefrugt-benspændet.

Dette er en bagt lime-cheesecake, og det vil sige, at den er mere kompakt og knapt så frisk og syrlig i smagen. Men den egner sig fint til de mørke vintermåneder, hvor man så kombinerer den med en god kompot – i dette tilfælde en brombærkompot. Du kan dog også sagtens bruge andre bær.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Cute Carbs men justerede på mængderne, udskiftede nogle af ingredienserne og tilføjede naturligvis lime.

Lime-cheesecake med brombærkompot

ca. 10 personer

Kiksebund:
110 g smør, smeltet
250 g knuste havrekiks (andre kiks kan bruges)

Ostecreme:
400 g flødeost
2 æg
2 dl creme fraiche 18%
2 dl yoghurt naturel
250 g kondenseret mælk
revet skal og saft fra 2 øko-limefrugter
1 tsk vaniljepulver

Ælt smør og knuste kiks godt sammen. Læg et stykke bagepapir i bunden på en ca. 26 cm bred bageform og fordel kiksemassen ud over den. Sørg for at presse det godt sammen samt at få lavet en kant på et par cm med kiksemassen – den vil krympe lidt under bagningen. Bag kiksebunden ved 180 grader i ca. 10 minutter.

Rør ostecremen sammen til en homogen masse og fordel den over den bagte kiksebund. Sæt din lime-cheesecake i ovnen og bag den ved 160 grader i 50-60 minutter. Lad kagen køle af i mindst fire timer – gerne lidt længere hvis muligt. Mens kagen køler af, laver du en bær kompot, og i mit tilfælde blev det en brombærkompot.

Brombærkompot

300 g frosne brombær
½ dl vand
1 dl rørsukker

Hæld ingredienserne i en kasserolle, varm det op og lad det koge i ca. 10 minutter. Lad det køle af.

Servér din lime-cheesecake med brombærkompot til.

Note: Denne lime-cheesecake er som sagt ikke nær så frisk og syrlig som de klassiske cheesecakes fra 80’erne, men den fungerer rigtig fint, så er du til milde og fylde cheesecakes, så er denne muligvis noget for dig.

Lakse-cheesecake

Lakse-cheesecake

Lakse-cheesecake er mit skøre bud på en forretsudgave af den klassiske ostekage fra Karolines Køkken. For ja, jeg kan naturligvis ikke have et 80’er-benspænd uden også at servere cheesecake, men da jeg har lavet en del versioner af den klassiske 80’er-dessert, så tænkte jeg, at