Tag: gurkemeje

Æggesalat med æble

Æggesalat med æble

Er æggesalat ikke ret oplagt at lave til mit vegetariske smørrebrøds-benspænd? Det synes jeg i hvert fald. Men æggesalat kan jo laves på mange forskellige måder. Jeg skelede lidt til en af mine karrysilds-versioner, men jeg ville selvfølgelig ikke lave helt det samme, så jeg 

Mixed sabzi

Mixed sabzi

Mixed sabzi er en grøntsagsret (sabzi betyder grøntsager på urdu), som blandt andet findes i det indiske køkken. Og den skulle jeg selvfølgelig lave i forbindelse med mit indiske benspænd. Jeg skelede først til kogebogen ‘Dhaba Walla’ og kiggede derefter også på flere opskrifter på 

Pav bhaji

Pav bhaji

Pav bhaji er en indisk vegetarret, hvor man laver en tyktflydende grøntsagssauce, der typisk serveres sammen med pav, der er blødt lyst brød. Du kan bruge brioche-boller som alternativ, hvis du ikke vil kaste dig ud i at bage pav.

I dette blogindlæg vil jeg kun koncentrere mig om selve grøntsagssaucen, for den serverede jeg sammen med chapli-kebab, da jeg havde gæster sidste weekend. Jeg kiggede på lidt forskellige opskrifter og satte derefter de grøntsager sammen, jeg syntes ville passe til min anden ret.

Pav bhaji

4-5 personer

½ mellemstort blomkål
2 mellemstore kartofler
1 rød peberfrugt
1 mellemstort løg
200 g frosne ærter
½ dåse flåede tomater
½ bundt frisk koriander, hakket
lidt smør
2 fed pressede hvidløg
1 tsk finthakket frisk ingefær
2 spsk stødt spidskommen
2 spsk stødt koriander
1 tsk gurkemeje
1 tsk stødte nelliker
½ tsk stødt kanel
½ tsk stødt kardemomme
½ spsk chiliflager
2-4 dl vand
salt

Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Bræk blomkålen op i små buketter (det er lettere end at skære den i mindre stykker). Skær også peberfrugt og løg i små tern.

Smelt lidt smør på en stor, dyb pande og steg løg, hvidløg og ingefær ved mediumvarme i nogle minutter, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt alle krydderierne og steg det i nogle minutter. Tilsæt lidt vand, så det ikke bliver for tørt. Vend grøntsagsternene, ærterne samt tomaterne i krydderblandingen og rør vand i. Læg låg på panden og lad det simre i 10-15 minutter, indtil grøntsagerne er møre (det er især kartoflerne, du skal holde øje med). Smag til med salt.

Pav bhaji laver du så ved at stege eller riste dit pav eller brioche-bolle (skal skæres over først) og så enten smøre brødet med grøntsagssaucen eller servere de to ting ved siden af hinanden.

Note:

Kylling i cashewnøddesauce

Kylling i cashewnøddesauce

Jeg tror ikke, at jeg har lavet cashewnøddesauce før, men så er det jo godt at have et indisk benspænd, som giver mig en fin anledning til at prøve det! Jeg faldt over en opskrift på kylling i cashewnøddesauce, da jeg bladrede i kogebogen ‘Mit 

Indisk blæksprutte

Indisk blæksprutte

Jeg fik lyst til at lave indisk blæksprutte – eller rettere en indisk ret med blæksprutte – da jeg kom i tanke om, at jeg havde nogle blæksprutter i fryseren. Jeg købte dem i forbindelse med en bestilling hos en fiskehandler for et par måneder 

Tomato curry

Tomato curry

Det er tomatsæson og derfor fristende at lave en tomato curry. I hvert fald hvis man som jeg har indisk benspænd. Og ja, jeg burde have brugt friske tomater, men jeg lavede retten en dag, hvor det skulle gå lidt hurtigt, og så var det oplagt at bruge en dåse gode cocktailtomater, jeg havde på lager. Tomaterne kan man i øvrigt købe i de større supermarkeder.

Jeg faldt i øvrigt over en interessant artikel hos The Indian Express om tomatens historie i forbindelse med det indiske køkken. Tomaten kom nemlig først til Indien sammen med portugiserne, men bruges i dag i en del indiske retter.

Tomato curry

2 personer

1 dåse cocktailtomater
½ løg, finthakket
olie eller ghee til stegning
2 fed hvidløg, snittet fint
½ tsk chilipulver
½ tsk sød paprika
½ tsk fennikelfrø, knuste
½ tsk gurkemeje
1 tsk spidskommen
½ tsk stødt koriander
1 dl vand
evt. 1 spsk tomatpuré
salt og peber
evt. lidt sukker eller citron til at smage til

Hæld olie eller ghee i en kasserolle og svits løg ved mediumvarme, indtil de bliver bløde. Tilsæt hvidløg og svits det kort. Rør derefter alle krydderierne i og et giv dem et minuts tid, indtil de varme krydderier dufter. Hæld cocktailtomaterne i sammen med vandet og lad det simre i et kvarters tid ved mediumvarme. Tilsæt mere vand, hvis du synes, at din tomato curry bliver for tyktflydende. Du kan også vælge at røre lidt tomatpuré i, hvis du ønsker en kraftigere tomatsmag.

Smag retten til med salt og peber – og evt. lidt sukker eller citron, hvis du vil justere på sødme og syreforhold.

Tomato curry kan serveres sammen med kogte linser, kogte ris og/eller friskbagt naanbrød.

Note: Det er en simpel men velsmagende ret – og den er ret at kombinere med andre retter, hvis du synes, at retten er for enkel til din smag.


Daal med spinat

Daal med spinat

Jeg har lavet daal med spinat, for en af fordelene ved den klassiske indiske ret er, at man kan variere den utrolig meget. Og den er nærmest ikke til at komme uden om, nu hvor jeg har indisk mad som tema. Jeg har tidligere lavet 

Pakora med svampe

Pakora med svampe

Pakora med svampe er blot én ud af de mange pakora-varianter, du kan lave. Pakora er en indisk ret, hvor du vender grøntsager i en dej lavet på kikærtemel, inden du friterer dem. Jeg ser oftest retten lavet på løg, men du kan også bruge 

Lam i spinat

Lam i spinat

Lam i spinat er en af de retter, jeg oftest har bestilt, når vi har spist på indiske restauranter. Derfor skulle jeg naturligvis lave det i forbindelse med mit indiske benspænd i denne måned. Jeg lavede retten for nylig, da vi havde gæster, og de syntes så godt om det, at et af børnene bad om opskriften bagefter! Det må da kaldes en succes.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra kogebogen ‘Vores indiske køkken’, men skar blandt andet kraftigt ned for kødmængden. Kogebogen er ca. 15 år gammel, og det er ret tydeligt, at man var vant til noget større kødmængder dengang. Jeg holdt lidt igen med chilien, da retten skulle serveres for børn, men det krydderi kan du godt skrue lidt op for, hvis du serverer retten for voksne.

Jeg har også skruet ned for vandmængden i nedenstående udgave, for jeg syntes, at den blev lidt for vandet, hvis man brugte så meget vand som i den originale opskrift.

Lam i spinat

ca. 8 personer

700 g lammekød, skåret i tern
rapsolie til stegning
1 spsk smør
2 mellemstore løg, hakkede
4-5 fed hvidløg, pressede
1 spsk finthakket frisk ingefær
6 kardemommekapsler
6 nelliker
1 tsk hele peberkorn
1½ spsk stødt koriander
½-1 spsk chilipulver eller cayennepeber
1½ spsk gurkemeje
1½ spsk garam masala
½ l vand
500 g frossen spinat
2 dl fløde
salt

Hæld olie og smør i en stor høj pande og brun lammekødet i det. Tag kødet op, hæld lidt mere olie i panden og svits løg, hvidløg, koriander, chili, gurkemeje og garam masala på panden, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt ingefær, steg i yderligere et minut og vand så lammekødet i blandingen. Tilsæt vand. Læg peberkorn, kardemommekapsler og nelliker i en lille krydderi-si eller tepose og læg den i panden.

Lad retten simre i en halv times tid uden låg. Hvis det er ved at koge tør, så tilsæt en smule vand. Rør spinat og fløde i og varm retten godt igennem. Tag krydderi-sien op og smag retten til med salt.

Lam i spinat spises med kogte ris, naanbrød og/eller tandoori-blomkål.

Note: Bortset fra at saucen blev lige lovlig vandet (hvilket du gerne skulle undgå, nu hvor jeg har skåret ned i vandmængden i retten) så var dette en succes.

Fish curry

Fish curry

Det er tid til en fish curry fra den indiske delstat Kerala. Staten ligger i den sydvestlige del af Indien, hvis retter er knapt så kendte i Danmark. Derfor er det jo ret oplagt, at jeg kigger nærmere på retter herfra i forbindelse med mit