Nye sjove madoplevelser
Er vandmelonsorbet ikke oplagt at lave, når man har vandmelon-benspænd? Nu havde jeg en rigtig god oplevelse, da jeg endelig fandt ismaskinen frem og kørte en pistacie-is i løbet af sommerferien. Og så er det jo oplagt at se, om ikke den kan bruges til …
Jeg elsker pistacie-is men har aldrig lavet det selv. Nu var der dog en god anledning, for jeg var begyndt at overveje, om vi skulle droppe at have ismaskine, da vi stort set ikke har brugt den de seneste år. Dels spiser vi ikke is …
Månedens slik-benspænd bør naturligvis også indeholde noget vingummi-agtigt, så jeg har lavet syrlige bånd! Ideen så jeg hos Dr. Oetker., og så legede jeg lidt videre med opskriften, hvor jeg udskiftede lime med citron samt skruede lidt op for mængden af citronsyre for at gøre slikket mere syrligt.
10 blade husblas
1½ dl hvidt sukker
75 g glukosesirup
2 mellemstore øko-citroner
evt. ½ spsk citronsure
lidt grøn fondantfarve eller konditorfarve
lidt rapsolie
Derudover:
½ spsk citronsyre
1 dl hvidt sukker
Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter. Hæld sukker, glukosesirup samt saft og fintreven skal fra citronerne i en gryde. Tilsæt lidt farve og varm det op. Lad det simre i fem minutter. Tag gryden af komfuret. Hæld vandet fra husblassen og klem det sidste vand ud af det, inden du putter det i gryden og rører rundt.
Læg et stykke bagepapir på en bageplade og pensl den med smagsneutral olie såsom rapsolie. Bred den varme masse ud over det i et jævnt lag og lad det afkøle i 1-2 døgn, indtil massen er stivnet men stadig er lidt klistret.
Rør citronsyre og sukker sammen i en bred dyb skål. Klip gelémassen i strimler (og klip dem evt. over på midten, så de ikke bliver alt for lange). Træk en af dem af bagepapiret og vend den i sukkerblandingen. Vær forsigtig – de syrlige bånd vil virkelig gerne klistre fast til alt, de kan komme i nærheden af, så det gælder om at få dem vendt grundigt i sukker, inden de får chancen til at klistre fast til andet!
Put de syrlige bånd i en lufttæt beholder, indtil de skal spises.
Note: Jeg synes, at de syrlige bånd er ret festlige, og de er lette at lave – lige bortset fra til allersidst, når de gerne vil klistre fast til andre ting. Den originale opskrift var ikke helt så syrlig, som jeg havde forventet, så i ovenstående opskrift har jeg skruet lidt op for syrligheden.
Har du nogensinde prøvet at bruge is i forretter? Det skal du prøve – det er en sjov gimmick! Jeg prøvede det for mange år siden på en restaurant i Amsterdam, og for et par år siden lavede jeg en solbæris, som jeg brugte i …
Julekonfekten er nu klar til i aften – juleaften – hvor de søde sager skal nydes, mens vi pakker gaver op. Ovenstående billede viser et udsnit af fadet, og vanen tro er det meste af julekonfekten hjemmelavet.
I år består julekonfekten af:
– brændte mandler med kanel
– økologiske dadler
– marcipankugler fyldt med crunchy peanutbutter
– fyldte chokolader med saltkaramel
– marcipan fyldt med nougat og overtrukket med chokolade
– rosiner vendt i chokolade
– Summerbird risalamande-mandler
– et nyt påfund, der opstod spontant, mens jeg stod og rullede marcipan ud. Jeg brugte i øvrigt en ren rå marcipan fra Økoladen, og den var ganske god – mild og ikke så sukret som de klassiske marcipanmærker. Kuglerne laves ganske enkelt ved at tage lidt marcipan og trykke det til en tynd, flade skive, som du putter en lille smule crunchy peanutbutter på. Vær forsigtig med mængden af peanutbutter, for der er ikke plads til meget i de små kugler. Tryk marcipanen sammen med peanutbutteret, rul det til en kugle og overtræk den med mørk chokolade.
Pynt den evt. med lidt hakkede pistacienødder eller andet funky pynt.
De fyldte chokolader med saltkaramel var gemalens påfund, for han mente, at det skulle vi lave lillejuleaften. Fluks blev der købt noget Valrhona-chokolade – til fyldte chokolader skal du bruge kvalitetschokolade – og så snusede jeg lidt rundt på nettet for at finde en god opskrift på saltkaramel. Jeg faldt for en opskrift hos Valdemarsro, men kom til at putte lidt mere glukosesirup i, da jeg skulle lave det. Heldigvis gav det ikke problemer.
Saltkaramel:
2½ dl fløde
125 g rørsukker
70 g glukosesirup
1-½ tsk saltflager – for eksempel fra Læsø salt eller Il Fornaio
Kog sukker, fløde og glukosesirup ved middelvarme i ca. en halv time. Hold godt øje med kasserollen, for karamelmassen vil virkelig gerne koge over, hvis den kan slippe af sted med det. Husk at røre lidt i gryden ind imellem. Tag gryden af varmen og lad den køle en smule af. Jeg satte halvdelen af karamelmassen til side (mere om dette en af de nærmeste dage), og den anden halvdel smagte jeg til med salt.
Da det var helt afkølet, puttede jeg det i en sprøjtepose og brugte det under produktionen af de fyldte chokolader.
Jeg brugte ca. 350 g god chokolade (kombination af Guanaja 70% og Caraibe 66% fra Valrhona) til de fyldte chokolader.
Da chokoladerne var støbt og slået ud af formen, blev de penslet med lidt guldglimmer.
Vi har haft travlt i weekenden og vil også have det de næste uger, så det er begrænset hvor meget, jeg får kokkereret. Det skal dog ikke forhindre mig i at skrive om mad – for det første fordi der vil være en del restaurantbesøg …
