Tag: filodej

Friterede skumfidusruller

Friterede skumfidusruller

Friterede skumfidusruller lyder en kende syndigt, og det er de også! De har stået på min todo-liste i umindelige tider, men her i weekenden var det endelig tid til at få prøvet konceptet. Jeg så ideen for et par år siden, hvor de blev lavet 

Æblestrudel med filodej

Æblestrudel med filodej

Æblestrudel – eller apfelstrudel som det hedder i Østrig – er jo nærmest obligatorisk i forbindelse med mit østrigske benspænd. Der er flere måder at lave denne klassiker på, og jeg besluttede mig for at prøve en udgave med filodej, som jeg så på Mette 

Pizza rolls

Pizza rolls

Disse pizza rolls havde jeg egentlig tænkt mig at lave i forbindelse med mit pizza-benspænd i juni måned. Men tiden løb fra mig, så det nåede jeg ikke. Det skulle dog ikke stoppe mig, så de blev lavet flere gange i sidste uge, da vi havde gæster.

Jeg fik ideen fra en opskrift på pizza rolls hos Taste of Home. Jeg endte dog med at lave en lidt anden sammensætning.

Jeg har brugt en stor rulle frisk filodej, hvilket er lidt bøvlet, for så får du en del filodej i overskud, hvis du kun har planer om at lave denne ene portion. Jeg mener dog, at du godt kan få mindre portion – muligvis på frost.

Pizza rolls

10 stk.

1½ ark filodej
½ løg, finthakket
80 g skinke i skiver
80 pepperoni
lidt olie til stegning
ca. 1½ dl tomatsauce
1 tsk oregano
1 tsk basilikum
evt. lidt salt
100 g danbo eller cheddar, revet

Derudover:
lidt æggehvide
0,7-1 l rapsolie til stegning

Tag filodejen ud af køleskabet i god tid, så den er blødere og lettere at arbejde med.

Skær skinke og pepperoni i små tern. Varm lidt olie op i en kasserolle og svits løg og krydderier i et minuts tid ved mediumvarme. Tilsæt skinke og pølse og steg et minuts tid mere, inden du tilsætter tomatsauce. Varm det godt igennem og sluk så for varmen. Rør osten i.

pizza rolls, pizzarolls, pizzasnack, filodej, skinke, pepperoni, svinekød, tomater, oregano, basilikum, løg, rapsolie

Skær filodejen i næsten-kvadratiske stykker. Læg en spiseskefuld fyld på skrå og pensl kanten med æggehvide. Fold de to hjørner ud for ‘spidserne’ af fyldet ind mod midten. Fold så den nederste del af filodejen henover fyldet og rul pakken i samme retning, så den øverste del af filodejen bliver rullet rundt om fyldet, og din pizza roll er helt samlet. Tjek at dejen slutter tæt.

Hæld rapsolie i en lille gryde eller kasserolle og varm det op. Stik den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien for at tjekke, om den er varm nok. Det er den, når det bobler omkring tændstikken. Frituresteg to pizza rolls ad gangen, indtil de er gyldne. Læg dem på et par stykker køkkenrulle og servér dem, så snart alle pizza rolls er stegt.

Note: Pizza rolls smager meget lig klassiske pizzaer – men lidt mere sprøde og olierede. De egner sig fortrinlig som festsnack eller forret, men du kan også servere dem sammen med en salat og eventuelt lidt dressing og dip, og så kan du få et simpelt sommermåltid ud af dem.

Filopakker med pesto

Filopakker med pesto

Det er ikke så tit, jeg bruger filodej i madlavningen, men det ‘blev jeg nødt til’ i forbindelse med mit benspænd, hvor jeg skulle lave filopakker med pesto og peberkorn. Det var nemlig en af de retter, som navnegeneratoren foreslog. Jeg var ikke i tvivl 

Filodejsrulle med svinekød

Filodejsrulle med svinekød

Jeg så en filodejsrulle på BBC Good Food, da jeg ledte efter spændende retter til mit pølse-benspænd, som jeg ikke kunne stå for. Her blev farsen lavet på nogle ret bløde pølser, men det kunne jeg ikke skaffe på det tidspunkt, så jeg brugte wienerpølser 

Rejer i filodej

Rejer i filodej

Da vi holdt påskefrokost sidste weekend, bød vi på forskellige forretter – blandt andet rejer i filodej. Det er en sød lille forret, hvor du former en kurv ud af filodej, bager den i kort tid og derefter putter fyld i. Du kan selvfølgelig også lave versioner, hvor du putter fyldet i filodejskurven, inden du bager den, men dette var en kold forret.

Rejer i filodej

8 personer

en rulle frisk filodej
lidt pisket æg
ca. 200 g rejer
et bundt dild, hakket
½ dl mayonnaise
1½-2 dl creme fraiche 18%
1-2 spsk citronsaft
salt og peber

Bred et stykke filodej ud på et stort spækbræt. Skær det i ca. 7-8 cm brede strimler, som du deler 2-3 gange. Tag muffinforme af metal og for hver form med tre strimler, så de dækker bunden og siderne. Pensl dem evt. de steder, hvor de rører hinanden, så kurven hænger bedre sammen. Jeg gjorde det ikke selv, så jeg skulle være ret forsigtig, da jeg pillede dem ud af formene, og derfor tror jeg, at det vil være lettere, hvis de er penslet med lidt æg. Jeg brugte tørrede bønner til at hælde i hver kurv, så bunden blev holdt nede. Der var dog flere af bønnerne, der satte sig fast i dejen, så jeg vil anbefale, at du lægger et lille stykke bagepapir i hver filodejskurv, inden du hælder tørrede bønner i. Lav i øvrigt gerne et par ekstra dejkurve, så du har nogle stykker i reserve, hvis nogle går i stykker, når du skal anrette forretten.

Bag filodejsformene i ovnen ved 180 grader i 8-10 minutter, indtil de har fået farve. Tag dem ud og lad dem køle af.

Rør mayonnaise og 1½ dl creme fraiche sammen med dild. Smag til med citronsaft, salt og peber og vend derefter rejerne i. Du kan evt. røre lidt mere creme fraiche i, men husk så at smage til igen.

Når dine filodejskurve er kølet af, piller du dem forsigtigt ud af metalformene og fjerner bagepapir samt tørrede bønner. Anret kurvene på hver deres tallerken og fordel fyldet i dem. Pynt med lidt dild.

Note: Det er en meget fin måde at bruge filodej på – jeg synes, det er en ret dekorativ forret. Du skal dog have lidt fingerfærdighed og tålmodighed, da filodej er skrøbeligt og derfor lidt svært at arbejde med.

Börek med feta

Börek med feta

Börek med feta var en af de første retter, jeg satte på listen, da jeg researchede til mit tyrkiske benspænd. Jeg har ofte set det som en vegetarret, men börek kan laves i alskens varianter – også med kød. Jeg fandt en opskrift på hos 

Baklava og limonade

Baklava og limonade

Da jeg havde mellemøstligt tema, havde jeg planlagt at lave baklava. Desværre nåede jeg det ikke på grund af sygdom, men så tager jeg revanche i dag, hvor vi får gæster. Opskriften fandt jeg på etniskkogebog.dk, og så tilpassede jeg den de mængder, jeg havde