Tag: benspænd 08-2023

Daube – fransk simreret

Daube – fransk simreret

Jeg er ved at nærme mig slutningen på det provencalske benspænd, og en af de sidste retter bliver den franske simreret, daube. Det er simremad baseret på oksekød, så det er faktisk en ret, jeg ikke kunne lave i løbet af juli. 1. august 2022 

Grillede sardiner

Grillede sardiner

Grillede sardiner er en af de retter, jeg har set frem til at lave i forbindelse med mit Provence-benspænd. Nu er friske sardiner ikke lige noget, man støder på i supermarkedet, så det skulle times med et smut forbi fiskehandleren. Og med det lidt ustadige 

Tapenade med tomat

Tapenade med tomat

Jeg kan ikke have et Provence-benspænd uden tapenade. Sådan er det bare. Tapenade er en skøn, grov creme lavet på oliven, kapers og ansjoser. I hvert fald den helt traditionelle tapenade. Mange laver den dog uden ansjoser i dag, da den så også kan nydes af vegetarer, så det har jeg også gjort her.

Den findes i et utal af varianter. Jeg kom i tanke om, at vi havde nogle lækre soltørrede tomater på lager, så dem brugte jeg sammen med lidt hvidløg og olivenolie. Du behøver ikke at tilføje salt, da oliven og kapers som regel er salte nok i sig selv. Til gengæld kan jeg anbefale at justere smagen til sidst med lidt citronsaft.

Tapenade med tomat

150 g sorte oliven med sten
1 spsk kapers
2-4 soltørrede tomater
2-3 spsk olivenolie
2 fed hvidløg
lidt citronsaft

Fjern sten fra oliven. Det er ret hurtigt, hvis du har fået fat i nogle bløde, saftige oliven, så det kræver blot lidt hurtige fingre/negle – og/eller en lille urtekniv. Put oliven i en blender sammen med kapers, tomater, olivenolie og hvidløg. Blend det kort. Tapenade må gerne have noget struktur, så det behøver ikke at blive blendet til en jævn og ensartet masse. Men det er selvfølgelig helt op til dig. Smag til med citronsaft.

Tapenade kan smøres på ristede stykker flutes eller knækbrød eller serveres som tilbehør til grøntsagsstykker, til tapas, som smørelse til sandwiches eller burgere – eller lige, hvad du har lyst til.

Note: Denne tapenade har en kraftig smag, hvor de soltørrede tomater træder igennem men hvor der også er et snert af hvidløg.

Pain bagnat – fransk salatsandwich

Pain bagnat – fransk salatsandwich

Pain bagnat – også stavet pan bagnat – kan med lidt god vilje kaldes en fransk salatsandwich. Det er nemlig en sandwich, der stammer fra Nice, hvor man bruger den kendte nicoise salat som fyld i sandwiches. Og så det er en oplagt ret at 

Pasta med pistou

Pasta med pistou

Pasta med pistou er en simpel pastaret fra Provence, som jeg selvfølgelig bliver nødt til at lave i forbindelse med månedens benspænd. Pistou kan med lidt god vilje kaldes den franske udgave af pesto, men den indeholder dog ikke pinjekerner. Det er i øvrigt en 

Omelet med gedeost

Omelet med gedeost

Jeg faldt over en spændende fransk omelet med gedeost, da jeg bladrede i kogebogen ‘Et bord i Provence’. Først troede jeg, at det var en frokostret, men da jeg nærlæste opskriften, så jeg, at den serveres med sukker, og derfor opfatter jeg det mere som en dessert. Det afsluttende sukkerdrys er dog det eneste søde element, så denne omelet med gedeost er til dig, der foretrækker desserter, der ikke hviner af sødme.

Jeg serverede den som dessert sidste weekend, hvor der også blev serveret pissaladiere som forret. For ja, jeg var selvfølgelig i gang med månedens benspænd 🙂

Omelet med gedeost

3 personer

4-5 mynteblade, hakkede
1 spsk smør

3 æg

Fyld:
3 spsk cremet gedeost
1 spsk creme fraiche

Derudover:
1 spsk rørsukker
Mynteblade til pynt

Pisk æggene sammen i en skål.

Smelt smør på en pande ved mediumvarme og steg myntebladene 15-20 sekunder, inden du tilsætter æggemassen. Lad den stege et minuts tid, inden du rører gedeost og creme fraiche sammen og fordeler det i klatter ud over omeletten. Lad den stege videre, indtil overfladen ikke længere er flydende men dog blød og cremet. Fold omeletten fra hver side, så den bliver aflang, og lad den glide over på en stor tallerken. Drys sukker og mynteblade ud over den og servér den med det samme.

Note: Vi delte den i tre, og jeg synes, at det var meget passende, men du kan også sagtens blot være to personer, der deler denne omelet med gedeost. En dejlig cremet og frisk dessert med en let sødme.

Pissaladiere – fransk løgpizza

Pissaladiere – fransk løgpizza

Har du prøvet den franske løgpizza, pissaladiere? Provences fortolkning af pizza ses primært som appetizer eller forret hos de provencalske restauranter, men du kan selvfølgelig også servere den som hovedmåltid med en fyldig grøn salat til. Og retten er naturligvis en del af månedens benspænd.