Tag: benspænd 08-2022

Citruskage med ribs

Citruskage med ribs

Jeg nærmer mig slutningen af august-benspændet, og hvad er bedre end at slutte af med en citruskage? (hvis du læser bloggen med jævne mellemrum, så ved du, at jeg er virkelig glad for citron!). Så kunne jeg samtidig også bruge resten af den kondenserede mælk, 

Trefarvet is

Trefarvet is

Når jeg skriver trefarvet is, så tænker du sikkert straks på regnbueis. Og sådan en skal jeg naturligvis lave i forbindelse med mit tricolore-benspænd. Det bliver bare ikke den traditionelle udgave. Er du interesseret i den, så tjek mit blogindlæg om regnbueis. Jeg besluttede mig 

Sommersuppe

Sommersuppe

Sommeren går på hæld, men du kan stadig nå at lave en sommersuppe. Og denne trefarvede vegetarsuppe passer samtidig fremragende ind i mit tricolore-benspænd, og så er alt jo godt.

Inspirationen fik jeg fra en gammel opskrift fra et familiemedlem, hvor jeg justerede på målene, så den bliver mere fyldig. Jeg holdt mig til ærter og gulerødder som fyld, men du kan også sagtens bruge andre sommergrøntsager.

Sommersuppe

2 personer

4 dl grøntsagsbouillon
1 stor gulerod, skrællet (ca. 125 g)
2 dl frosne ærter
1 spsk hvedemel
2 dl mælk
1 dl fløde
1 æggeblomme
1 dl bredbladet persille, hakket
salt og peber

Skær guleroden i små tern og hæld dem i en kasserolle sammen med bouillon. Varm det op og lad det simre i nogle minutter. Tilsæt ærterne og varm det op, indtil det atter simrer. Hæld lidt af mælken i en lille skål og rør melet ud i det. Hæld blandingen i gryden sammen med mælken og varm det langsomt op. Pisk æggeblomme sammen med fløden og hæld det i suppen sammen med persille. Varm suppen op under piskning, indtil den når kogepunktet, og tag den så af varmen.

Servér din sommersuppe med det samme – evt. sammen med lidt hjemmebagt brød.

Note: Dette er en herlig sommersuppe, som – på grund af det valgte grøntsagsfyld – også smager lidt a la tarteletfyld. Og det er jo ikke så ringe endda!

Paradise cocktail

Paradise cocktail

Hvad siger du til en trefarvet sommerdrink – i dette tilfælde en fortolkning af en Rainbow Paradise cocktail? Den passer som fod i hose i mit tricolore-benspænd! Jeg faldt over en flot drink hos Lekker Plantaardig, men jeg valgte at lave en alkoholfri udgave, hvor 

Trefarvede boller

Trefarvede boller

I anledning af tricolore-benspændet denne måned har jeg naturligvis også bagt trefarvede boller. Jeg fik ideen, da jeg kom til at tænke på det trefarvede fletbrød, jeg bagte for nogle år siden. Denne gang skulle bagværket dog have et andet udtryk og nogle andre smagsnuancer. 

Skotske æg

Skotske æg

I rækken af tricolore-retter er jeg nu nået til… skotske æg?! Jeg faldt over opskriften fra en bunke gamle opskrifter, jeg havde fået af et familiemedlem, og jeg øjnede straks muligheden for at lave en trefarvet ret.

Traditionelt set er skotske æg et kogt æg, der er pakket ind i pølsefars og vendt i rasp, inden det bages eller frituresteges. Du kan dog sagtens bruge hakket svinekød eller en blanding af kalv og flæsk.

Der er faktisk gode muligheder for at slå sig løs mht. krydringen af æggene (synes jeg), men da jeg havde en stærk chiliketchup, jeg ville servere til, så puttede jeg ikke så mange krydderier i kødet.

Skotske æg

4 stk

4 små eller mellemstore æg
300 g hakket svinekød eller hakket kalv/flæsk
½ dl krydret sauce – for eksempel en krydret ketchup eller HP-sauce
½ dl finthakket persille
salt og peber
1½-2 dl hvedemel
1 pisket æg
2-3 dl rasp

Derudover:
½-1 l rapsolie til friturestegning

Kog æggene, indtil de er hårdkogte, og lad dem afkøle. Pil derefter skallen af hver enkelt.

Rør kødet sammen med sauce, persille, salt og peber. Form fire lige store kødboller og tryk hver af dem flade, inden du lægger et hårdkogt æg i hver ‘fars-rede’. Fold farsen omkring hvert æg og sørg for, at ægget er helt omsluttet af fars.

Hæld melet i én bred lille skål, pisk ægget i en anden bred lille skål og hæld raspen i en tredje bred lille skål. Vend derefter hvert fars-æg i først mel, så æg og til sidst rasp.

Hæld rapsolie i en kasserolle og varm det op, indtil det er klar (dyp den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og bobler det, så er olien klar). Steg ét æg ad gangen, indtil det er gyldent. Læg det på et par stykker køkkenrulle og steg næste æg.

Servér dine skotske æg sammen med ketchup, sennep eller en stærk chilisauce. Eller HP-sauce eller hvad du nu har lyst til. Du kan for eksempel bygge en lille ‘rede’ af fintsnittet spidskål, som du lægger ægget i.

Note: Jeg synes, det er en sjov og anderledes servering. Du kan servere skotske æg som forret (eventuelt blot et halvt til hver) eller som let frokostret. Som udgangspunkt vil jeg foreslå ét æg per person, men det afhænger af, hvad du ellers serverer til ægget.

skotske æg, farserede æg, fars, svinekød, kalvekød, flæskekød, æg, hp-sauce, rasp, æg, hvedemel, rapsolie, persille,
Cidergelé med bær

Cidergelé med bær

Månedens trefarve-benspænd kan heldigvis også bruges i desserter, så det udnyttede jeg i sidste uge og lavede denne cidergelé med bær. Jeg fandt en opskrift på cidergelé på den svenske side Hemmets Journal. Jeg justerede dog flere af målene og brugte hindbær i stedet for 

Trefarvet rejeforret

Trefarvet rejeforret

Jeg lavede en trefarvet rejeforret i tirsdags, da vi havde HomemadeHeaven + kæreste på besøg. Så kunne jeg også komme godt i gang med månedens tricolore-benspænd, for her er der mulighed for at lege en del. Her er jeg gået efter farverne grøn, rosa og