Nye sjove madoplevelser
Jeg er så småt ved at komme i omdrejninger igen efter sidste weekends ferie sydpå, og så kan jeg meget passende komme videre med månedens benspænd. I dag fik vi dette fiskefad til frokost – en ret, der er let at lave og som virkelig …
De første par burgere i burgerbenspændet var uden kød, men her i weekenden fandt jeg det hakkede oksekød frem, så vi kunne få en mexburger! Det er en burger med gods i, men den behøver ikke nødvendigvis at være meget stærk – mængden af chili …
And og solbær?! Ja, jeg er nemlig ikke færdig med at bruge bær i de varme retter! I onsdags bloggede jeg om en kæk asparges-servering med hindbærsauce, og i dag præsenterer jeg denne ret med stegt and og solbær!
Andekød har en kraftig og fed smag, som får et godt modspil af kraftige mørke bær såsom brombær og solbær. Da vores solbærbusk er gået helt amok i år, har vi allerede plukket en del friske syrligtsøde bær, og en håndfuld af dem indgik som sagt i aftensmaden.
2 personer
1 andebryst
Salt
Lidt andefedt eller smør til stegning
2 tykke madpandekager – for eksempel hvidkålspandekager eller spinatpandekager
2 avokadoer, skåret i tern
100 g hytteost eller creme fraiche
Peber
1 dl friske solbær
Rids andebrystet på skindsiden og gnid det med salt. Steg andekødet på en pande i et lidt andefedt eller smør ved mediumvarme. Når det er stegt på begge sider – og stadig har en letrosa midte – er det klar.
Læg hver madpandekage på en tallerken og fordel avokadotern oven på. Læg en klat hytteost eller creme fraiche i midten og skær derefter andekødet i skiver. Fordel dem oven på pandekagerne og drys peber på. Fordel til sidst solbærrene oven på pandekagerne og servér retten med det samme.
Note: And og solbær er en god kombination, for de syrligtsøde bær passer godt til det kraftige andekød. Vi har ofte madpandekager i fryseren, så vi kan bruge dem til en travl hverdag, og har du også det, kan denne ret laves på under en halv time.
Jeg bagte boghvedepandekager i sidste uge – lavet på noget boghvedemel, jeg havde fået af en af mine venner, som havde det i overskud. Generelt set er der rigtig mange ting, man kan snige i pandekager – både i selve dejen men også som fyld …
Disse reje-tacos serverede jeg samme aften som de vegetar-tacos, jeg bloggede om i går. Det er ret begrænset, hvad jeg har prøvet af mexicansk mad med skaldyr, men det kan man nu sagtens. Jeg havde egentlig planer om at bruge mellemstore rejer til disse reje-tacos, …
Som jeg skrev tidligere på ugen, så har vi en del squash på lager for tiden, så det var oplagt at lave en squashsalat. Jeg fik lyst til at pynte den med nogle smukke ribs, jeg havde købt på det lokale torvemarked. Jeg har aldrig rigtig forstået pointen med at putte melon og ananas i salater (min mor gjorde det altid i min barndom, så det kan være derfra, at min skepsis er opstået), men syrlige bær kan jeg godt lide i salaterne.
Målene i denne squashsalat er cirkaangivelser.
tilbehør til 2 personer
400 g squash, skåret i meget små tern
2 avokadoer, skåret i tern
1½-2 dl friske ribs
1 dl saltede peanuts
3-4 spsk avokadoolie (alternativt en mild olivenolie)
2 spsk finthakkede friske mynteblade
lidt citronsaft
lidt salt
Vend squashtern, avokadotern og peanuts i en skål sammen med olie. Drys mynteblade og ribs over og smag til med citronsaft og evt. lidt salt.
Servér din squashsalat til… hvad du nu har lyst til 🙂
Note: En frisk og sommerlig squashsalat, hvor de milde avokadoer går godt sammen med de knasende salte peanuts og de syrlige ribs. Nåja – og så pynter den jo også på bordet!
De seneste ugers kombination af varme og solide regnbyger har gjort, at vores krydderurtebede sprudler som aldrig før! Vores oregano fylder en stor del af det ene bed, så for at tynde lidt ud i det, blendede jeg en omgang oregano-pesto i sidste uge. Så …
Det er alt for længe siden, at vi sidst har fået texansk mad, så det udsatte vi sidste uges gæster for! Billedet yder ikke maden retfærdighed, for den smagte langt bedre, end den så ud, og eftersom vi havde yndlingsnevøerne inkl. forældre på besøg, så …
Da vi havde gæster tidligere på ugen, udsatte vi dem for en fire retters menu. Forretten var cannelloni med ricotta, citron og basilikum, og hovedretten var så denne fyldige kålsalat med kalvehjerte, avokado og hasselnødder. Jeg har tidligere prøvet at lynstege kalvehjerte og blev meget positivt overrasket over, hvor lækkert og velsmagende det er, så det havde jeg lyst til at eksperimentere med igen. Og ikke alene smager stegt kalvehjerte fantastisk – det er også sundt og meget billigt! Jeg betalte 25 kr. for det halve hjerte (ca. ½ kg), som jeg brugte til denne ret.
4-5 personer
½ kalvehjerte (ca. ½ kg)
smør til stegning
salt og peber
½ rødt spidskål – grønt spidskål kan også bruges
ca. ½ dl god olivenolie
lidt citronsaft
en håndfuld hasselnødder, hakkede – gerne ristede på en pande først
evt. 2 avokadoer, skåret i tern
Skær kalvehjertet i skiver på ca. 2 cm tykkelse. Krydr dem med salt og peber og steg dem i smør ved høj varme på en pande. De skal have ca. 3 minutter på hver side. Mens det steger, fintsnitter du spidskålen og krammer den godt med hænderne.
Tag kødstykkerne af panden, lad dem køle af et øjeblik og skær dem i strimler. Hæld olivenolien ud over spidskålen og kram kålen godt, så olien trænger ind i kålen. Vend kalvehjerte og hasselnødderne i kålen. Vend til sidst forsigtigt avokadoternene i salaten og smag til med salt.
Servér med det samme.
Note: Konceptet med at lynstege kalvehjerte holder. Så er det sagt. Det lynstegte kød egner sig også fortrinligt til en fyldig salat som denne, og jeg kunne godt finde på at lave en lignende portion en anden gang, når jeg vil lave hurtig og billig mad.
Du kan i øvrigt godt udelade avokadoerne, hvis du har svært ved at skaffe nogle, der er tilpas modne. Jeg smagte på salaten, inden jeg puttede avokado i, og den var også ganske fortrinlig, selv når der ikke var avokado i.
Vi legede videre med Riedel-glassene og prøvede selvfølgelig også to forskellige til rødvinen, der blev serveret sammen med kalvehjerte-salaten. Her havde jeg valgt en Valpolicella Classico Le Muraie Ripasso fra Fratelli Recchia – en aldeles glimrende og lettilgængelig rødvin, som blandt andet var udvalgt, fordi gemalen elsker Ripasso (og dem plejer jeg også at have held med generelt).
Her gjorde vinglassets udformning dog ikke den store forskel – i modsætning til hvidvinen, vi drak til cannelloni-retten.
Da jeg bagte hotdogbrød for nylig, puttede jeg halvdelen i fryseren, så jeg havde til et par hurtige omgange aftensmad på en travl hverdag, og det belønnede sig tidligere på ugen, da jeg havde lyst til at lave mexicanske hotdogs. Ok, jeg burde måske kalde …
