Saint Paul
Fredag eftermiddag lavede vi en udflugt til det, der muligvis er min yndlingsby i Nice-området – nemlig Saint Paul. Det er en mindre by, hvor kunstnerne i sin flokkedes, og byen har i dag mange små gallerier og udstillinger. Den er desværre rimelig turistramt, så noget af charmen er gået af den, men den kan stadig anbefales – og især udenfor turistsæsonen, hvilket vi oplevede i april måned. De smalle gader og bittesmå butikker gør sig nu bedst, når det ikke er overrendt af mennesker. Det var i øvrigt også i denne by, at jeg fik købt sommertøj, da vi her sidst.
Når vi engang bliver millionærer (… ok, man har vel lov at drømme!), tager vi ned til Saint Paul og køber et par kunstværker. Udvalget er rimelig blandet, og der er både malerier og skulpturer.
Sikke dejlige billeder – de giver lyst til at pakke kufferten lige på stedet og bare komme af sted …
Madame – tak skal du have. Ja, jeg glæder mig også allerede til næste gang, vi skal ud at rejse! 😀
Dog er det nu meget godt at være hjemme igen, og den næste uges tid går med at få venner på besøg, se film og bare nulre rundt i hjemmet, og det er nu heller ikke så ringe endda 🙂