Restaurant TIAN Experience Taste
Restaurant TIAN Experience ligger i Wien, og her spiste vi på vores ferie i foråret. Jeg har masser af dårlige undskyldninger for, hvorfor jeg først skriver anmeldelsen nu (primært noget med det ekstremt gode danske sommervejr, og at jeg generelt er bagud med restaurantanmeldelser). Derudover vil jeg lige beklage billedkvaliteten – mit kamera brød sammen i starten, så de fleste billeder er taget med mobiltelefonen. Der er dog ingen tvivl om, at jeg bliver nødt til at fortælle om TIAN Experience, for det var en fantastisk oplevelse!
TIAN Experience er en Michelin-stjernet vegetarrestaurant, og prisniveauet er derfor i den høje ende – uden dog at være blandt de dyreste Michelin-restauranter. Vi tog den fulde menu med naturvine til.
Restauranten ligger i et stilfuldt lokale, som er en sjov kombination af klassisk stuk og plantepotter på væggen. Vi fik et bord, hvor vi havde et fint view ud over resten af lokalet, men vi var ærlig talt mest optaget af maden og hinanden, så det var ikke meget, vi fik kigget omkring.
Som jeg skrev i starten, så var dette en uovertruffen oplevelse. Jeg vil derfor ikke sidde og rose hver ret, som jeg nu viser billeder af, for det hele var godt – masser af smagsnuancer og intensitet samt en kreativitet, der vidner om en stor viden om og kærlighed til grøntsager.
Som de fleste andre Michelin-restauranter lagde TIAN Experience ud med en lang række appetizers. Først denne lillebitte anretning med en lun sellerijuice serveret med en lille sellerikiks og selleriterrine. En forfriskende start.
Næste lille servering var en jordskokkecreme med revne hasselnødder. En mild og cremet sag, hvor nødderne supplerede jordskokkecremen rigtig godt.
Der skulle naturligvis også kuvertbrød på bordet, og her fik vi denne flotte anretning med knækbrød til højre, selve brødet i midten samt forskellige olier samt salt til venstre.
Denne smukke mini-servering bestod – så vidt jeg kan tyde mine noter – af forskellige udgaver af radiccio serveret med henholdsvis en trøffelsauce og en citronhasselnøddeskum. Vældig yndig ret, men smagen husker jeg desværre ikke.
Så blev der skruet op for de forårsgrønne farver i denne ret, der bestod af rosenkål med rosenkålssauce og små dråber æblegelé. Der var også et hint af enebær i.
Nu var tiden kommet til en linsesuppe med mungbønner og et stykke frossen gedemælk. En ret skør men utrolig velfungerende ret.
Denne svampesuppe så måske ikke ud af meget, men den havde en virkelig intens og lækker svampesmag fra de røgede svampe, der var kombineret med løvstikke og fermenterede artiskokker samt dråber af bladsellericreme. Suppen var langtidstilberedt – vist nok over tredive timer. Vi udfrittede tjeneren mht. hvordan den var lavet, og vi var imponerede over, hvor meget smag de havde fået frem i retten, når den var lavet på få og simple råvarer.
Den næste ret var et studie i scorzonerod. Den var nemlig tilberedt på forskellig vis -.både kogt, forkullet og vist nok fermenteret i den sidste udgave. Rødderne var kombineret med forskellige cremer, der blandt andet var lavet på kastanje og slåen. Jeg kom helt til at tænke på nogle af retterne fra vores besøg på det hedengange noma, da jeg så anretningen – enkel og alligevel med mange detaljer.
Næste ret puttede sig i en lille skål. Den bestod af en lækker persillerodscreme, der var toppet med hjemmelavet couscous kerner og kombineret med friteret persillerod, tørret persillerod og et par ekstra udgaver af persillerod, som jeg ikke husker. Det var heromkring, at vi opgav at prøve at genskabe nogle af retterne selv og blot sagde til tjenerne, at vi godt ville have en af deres kokke med hjem i stedet 😀
Nu nærmede vi os så småt desserten – eller rettere desserterne – og som optakt fik vi denne lillebitte servering, der bestod af en kold Earl Grey Black Tea med jordbærsauce og kokoscreme.
Ha, men vi skulle da slet ikke have dessert endnu! Nænej – først kom denne servering på bordet. En fast creme lavet på surdej, der var pyntet med tynde flager samt grillet kål og risotto lavet på spirer. Dertil en smule kålsauce. Jeg var lidt skeptisk over for surdejsindslaget på tallerkenen, men det fungerede fint – specielt men velsmagende.
Og aftenens sidste (rigtig) grønne ret blev denne pangfarvede ret, der bestod af broccoli, blomkål, yoghurt og mandler – både i cremet og fast form.
Der indgik naturligvis også en osteservering som en del af menuen, men den var noget anderledes i forhold til, hvad vi er vant til at opleve på restauranter! Den ene var en blanding af gedeost og mandler, der var smurt oven på et stykket ristet brød og pyntet med lidt forskelligt grønt. Den anden var en schweizisk blåskimmelost lavet på fåremælk, der var toppet med en forkullet skive af hvidløg og oliven. Meget spændende!
Så kom den første dessert på bordet, og næææ hvor var den nydelig! En smukt anrettet vegansk panna cotta ‘omringet’ af kogt tapioka og toppet med en kugle karamelis og poppede tapioka. Så smuk! Og en forholdsvis afdæmpet sødme.
Den sidste dessert var denne smukke, funky ret inspireret af den vilde skov. Den bestod af et tyndt lag chokolademousse, drysset med knust chokolade og toppet med rødbedeis samt sukrede stykker kål! Total pløk sammensætning men ikke desto mindre yderst gennemtænkt. Og ja, grøntsager kan sagtens fungere i en dessert 🙂
… ooog så var der også en lille petit fours til aller aller sidst. En chokoladecigar med banan og nogle sukrede stykker, som muligvis var ‘æbleflæsk’ lavet på whisky?
Som jeg indledte med at sige, så var det en absolut fantastisk aften hos TIAN Experience. Maden var vanvittig lækker – nuanceret i både smag, udseende og tilberedning – og det var skønt at se, hvordan restauranten havde formået at lave så spændende og varierede retter med grøntsager.
Betjeningen hos TIAN Experience var uovertruffen. Venlig, smilende og underholdende, og tjenerne var gode til at fortælle om både vin og mad. Vi havde som sagt joket med et par af tjenerne om, at vi godt ville have en af deres kokke med hjem, men vi blev alligevel noget overraskede, da vi skulle til at gå. Her dukkede overtjeneren op sammen med en af kokkene og sagde, at ham kunne vi bare tage med hjem! Det er altså skønt, når selv restauranter i Michelin-klassen kan have humor.
Jeg giver TIAN Experience absolut topkarakter – seks stjerner – og mine varmeste anbefalinger. Skal du til Wien, bør du virkelig unde dig selv at spise dette sted.
