Rådyrbov med gorgonzolasauce, kartoffel-sellerimos og pære-valnøddesalat – og hvid chokolademousse til dessert
I sidste måned faldt vi over en flot rådyrbov i Superbest, og det kunne vi ikke stå for, så den kom med i kurven. Et par vakse bloglæsere har dog gjort mig opmærksom på, at det nok snarere er en rådyrkølle, vi har købt, men der stod nu rådyrbov på pakken. Oh well – retten smagte under alle omstændigheder ganske godt, men vær lige opmærksom på størrelse og vægt af kødet, når du vil afprøve denne opskrift.
Gemalens fødselsdag var så en fin anledning til at få stegt dyret, og i den anledning smuttede jeg også forbi en vinhandler fredag eftermiddag for at købe noget vin, der ville passe til retten. Da jeg beskrev hovedretten for vinhandleren, måtte han lige stå og gruble lidt, for det var en udfordrende ret, men han kom frem til et par forslag, og jeg endte med at købe to forskellige rødvine – en fransk: Moulin de la Gardette Gigondas La Cuvée Tradition fra 2008 og en amerikansk: Francis Coppola Diamond Collection Ivory Label Cabernet Sauvignon fra 2008.
Hovedretten bestod af rådyr, rustik kartoffel-sellerimos med timian, gorgonzolasauce, pære-valnøddesalat med blandede salatblade og acaciehonning samt tyttebærsyltetøj. Den første rødvin var desværre en anelse for kold, da den blev serveret, så den kom først til sin ret i hen mod slutningen af måltidet og var sværere at bedømme. Den var udmærket til, men Coppola-vinen var langt sødere og i sidste ende nok mere passende til dette måltids sammensætning.
Langtidsstegt rådyrbov
rådyrbov/rådyrkølle på ca. 3,2 kg
salt
rørsukker
æblecidereddike
3-4 spsk mørk sirup
frisk salvie
2 pakker bacon
æblevin
Gnub rådyrkødet med en blanding af salt, rørsukker og æblecidereddike et døgn før, at kødet skal steges, pak det godt ind i plastik og lad det marinere i køleskabet.
Børst den halvtørre marinade af, drys evt. lidt salt på og smør kødet med mørk sirup. Drys friskhakket salvie over og læg baconskiverne på, så de dækker lidt over hinanden. Læg den i en bradepande, hæld lidt vand ved og lad det stege i ovnen ved 150 grader i ca. tre timer – sørg for at overhælde den flere gange med æblevin og/eller den væde, kødet ligger i. Sluk derefter for ovnen og lad den hvile lidt, inden du skærer kødet ud.
Note: Jeg håbede på at undgå, at kødet ville blive tørt, når jeg gav det længere tid ved lavere temperatur, og heldigvis fik jeg ret, for kødet var meget lækkert og velsmagende. Jeg er sikker på, at et døgn i salt- og sukkerlagen også hjalp godt til med at mørne kødet, så det blev saftigt og mørt. I øvrigt blev der rigelig med kød tilbage, så det kommer til at indgå i maden i dag og et par dage frem – og det er jo ikke så ringe endda!
Gorgonzolasauce
300 g gorgonzola intense
2½ dl madfløde
1 dl piskefløde
1-2 fed presset hvidløg
Gorgonzolaen smeltes i en gryde sammen med fløden, saucen røres godt og smages til med hvidløg.
Note: Det er en forholdsvis stærk sauce, men osten virker ikke så kraftig i varm udgave, og den giver et godt modspil til de søde og mere bitre elementer i måltidet.
Desserten var hvid chokolademousse – en klassiker her i huset – som originalt stammer fra en Meyers chokoladebog og siden tilpasset vores smag. Vi plejer at servere syrlige bær til, som giver et godt modspil til den ret søde dessert, men denne gang havde jeg lyst til at servere den mørke kaktusfigensirup til for at finde ud af, hvordan det ville gå – og det fungerede fint, meeen desserten er nu bedst med noget syrligt til.
Hvid chokolademousse med kanel og citron
8 personer 
400 g hvid chokolade
8 æggehvider
saft og revet skal fra en halv økocitron
½ tsk stødt kanel
4 dl piskefløde
– serveret med kaktusfigensirup og sølvpynt
Hak chokoladen fint og smelt den forsigtigt over et vandbad eller i en mikrobølgeovn ved lav varme.Pisk æggehviderne helt stive og vend den hvide chokolade i. Æggehviderne vil klaske lidt sammen, men det er meningen. Vend kanel, citronsaft og -skal i blandingen. Pisk fløden til let skum og vend det forsigtigt i chokolademassen. Fordel chokolademoussen i portionsglas, dæk dem med husholdningsfilm, og stil dem i køleskabet natten over.
Må endnu engang sige at jeg er dybt imponeret over dine evner i et køkken.
Kan næsten dufte retterne som jeg læser.
Grith – tusind tak 🙂
Her krævede det mest tålmodighed, for tempoet var stille og roligt i køkkenet, og det passede mig ganske glimrende 🙂
Uhm uhm uhm… Rådyrbov…. Hvor lækkert 🙂
Nu studsede jeg lige over den vin der fra Francis Coppola. Laver han både vin og film ? Den er man jo næsten nød til at smage 🙂
Du milde, hvor lyder det dog lækkert, Piskeris! Din menu bliver straks sat ind i min opskriftmappe.
Ha' en rigtig god mandag …
Super spændende måde du har tilberedt den bov. Det må jeg lige have i tankerne på et tidspunkt.
Ser i det hele tager lækkert, lækkert ud!
Mmmm – vækker dejlige minder om masser af familiemiddage med vildt (kommer fra en rigtig jagtfamilie:). Og det lyder som en perfekt afslutning med chokolademousse!
Mvh Louise
Tillykke med Gemalen.
Sikke en fantastisk fødelsdagsmiddag, du har sat sammen til ham. Jeg er meget inponeret 🙂
De bedste hilsner fra
Anita
http://livogmad.blogspot.com/
En skam at man ikke kan få lov til at smage! ☺
Vibeke – mange tak 🙂
Jeps, jeg vidste det heller ikke, før jeg var forbi vinhandleren – der i øvrigt havde et ret bredt udvalg af Coppola-vine, og den var ganske udmærket (men kræver en rimelig sød ret :-))
Madame – tak skal du have 🙂
Jo tak – jeg ville nu gerne være foruden det iskolde blæsevejr, men nu er jeg kommet hjem, og så går det meget bedre 😀
Hanne – ja, jeg tænkte faktisk på, hvad du mon ville have gjort ved dyret 🙂
Jeg håber i hvert fald, at jeg får mulighed for at prøve noget lignende en anden gang, for det var ret spændende at kaste sig ud i!
Louise – dejligt at høre! Jeg har også fået en del vildt i min barndom, så det er skønt at kunne tage det op igen 🙂
Miss A – mange tak! Han kunne også godt lide det, hvilket jo var det vigtigste (tror jeg scorede ekstra points på yndlingsdesserten ;-))
Lene – hæhæ, nej den funktion har Blogger desværre ikke – kunne ellers være smart 😉
Mums, hvor ser det godt ud!! Jeg elsker gorgonzolasauce 🙂
Mange hilsner
Birthe
NYBH – tak skal du have! Sådan en gorgonzolasauce er altså også skøn at snige med i måltidet 😉
Uh! Hvor ser det fremragende ud! Har faktisk aldrig prøvet at lave gorgonzolasauce, selvom jeg elsker den ost – men har fået lyst til at prøve, Tak for altid skøn inspiration! (og tillykke med manden forresten :-))
Eva – tusind tak! Saucen havde også et spændende samspil med kødet, mosen og syltetøjet, og det var rigtig solid og syndig vintermad 🙂
nu har jeg søgt efter en lejlighed til at lave den mousse lige siden du skrev om den aller første gang 😉 jeg har endda handlet ind til at lave den torsdag og så overhaler du mig bare lige inden om. det er rigtig lækker det hele 🙂
Linebine – hæhæ, det er altså også en skøn dessert 😀
Håber du får afprøvet den, for den hører til blandt yndlingsdesserterne i vores omgangskreds 🙂
Rådyr… :lun:
Jeg får faktisk alt for lidt vildt. Det er bare desværre så dyrt her hos os, hvilket er sært når det vrimler med vildt udenfor døren…
Litzy – ja, det er da pudsigt. Kan du ikke snige dig ind på en elg og lokke den med hjem i din gryde? 😉
Jeg faldt lige over din opskrift på rådyrbov.
Det dyr du har haft fat i må være verdens største rådyr. Tror du ikke det var en kølle??.
Jeg glæder mig til at prøve opskriften.
Ole
Uha, det tør jeg ikke udtale mig om, men der stod nu rådyrbov på pakken 🙂
God fornøjelse med det – og husk at drikke en god og kraftig vin til. Retten er ikke helt let at matche vinmæssigt, men Coppolavinen kan i hvert fald anbefales.
Syndigt, yes. Dejligt, yes. Perfekt til piger der jo altid er på slankekur. Vildt indeholder jo som bekendt stort set ingen kalorier.
Agter og benytte din opskrift, skal have 4 100 kg.s gutter til “frokost”. Så dette bliver forretten.
MEN. Er næsten sikker på at du har købt en kølle, ellers skulle du have købt danmarkshistoriens største bov…. ;-)) mange hilsner..
Hehehe, jeg forbinder nu ikke retten med slankekur, for den gorgonzolasauce er rimelig heftig 😀
Pøjpøj med det – håber at det falder i jeres smag.
Ps. En anden læser gætter også på, at det er en kølle, og jeg tror, I har ret 🙂
Perfekt! Lige det jeg ledte efter til min 40 års fødselsdag. Du stegte køllen med ben, ikke? min kølle er dog ikke helt nok til de mennesker der kommer, men tror du, hvis jeg har en oksebovsteg på ca samme størrelse, at de kan få samme behandling og tid i ovnen?
Mvh. Britta
Jo, det var med ben. Jeg er ikke sikker på, om du kan have begge ting i ovnen på samme tid, og under alle omstændigheder vil jeg nok stege de to typer kød hver for sig, da vildt kræver en noget blidere behandling end oksekød. Jeg kan virkelig anbefale at bruge stegetermometer (igen til begge typer kød), da det er noget lettere at holde øje med, om kødet har fået nok.