Flädie Mat & Vingård

I år har jeg zoomet ind på en række danske vingårde, men forrige weekend var det tid til at besøge en svensk – nemlig Flädie Mat & Vingård. Jeg faldt over stedet, da jeg researchede til vores sommerferie i Sverige, og jeg syntes, det kunne være sjovt at lokke vores vingårdsvenner med. Heldigvis var de lette at overtale, for de havde hørt, at Flädie producerer nogle virkelig gode Solaris-vine. Det vender jeg tilbage til senere.

Vi havde bestilt et ophold, der inkluderede kaffe og kage (fika) om eftermiddagen efterfulgt af foredrag og vinsmagning, inden der var tre retters menu om aftenen (og naturligvis overnatning og morgenmad næste dag). Priserne er højest om sommeren men lidt lavere her om efteråret.

Vi kom om eftermiddagen, og da vi havde fået smidt bagagen af på værelserne (der var enkle men pæne), smuttede vi over for at indtage kaffe og kage. Selve kageserveringen var lidt spøjs (fadet viser til to personer), for der var ikke brød til ostene og marmeladen – til gengæld var der krydrede småkager og virkelig saftige blåbærmuffins (der smagte skønt!). Nå, men en osteelsker som mig fik det til at fungere alligevel…

Vi blev vist rundt i vinmarken af Flädies sommelier. Stedet blev grundlagt i 2003 – først som konferencested men i 2007 blev de første vinstokke plantet. I dag er der 9000 vinstokke, og lidt usædvanligt for en skandinavisk vingård har Flädie kun 40% hvide druer, mens 60% er røde druer. Det er ellers helt klart de hvide druer, som de større skandinaviske vingårde satser på, og især Solaris er meget populær de nordiske lande.

Flädie har masser af druer af sorten Rondo – og smukke ser de da ud.

Efter et meget interessant foredrag (på letforståeligt svensk) var det tid til at smage vinene. Vi fik mulighed for at smage en rosé, to hvide Solaris-vine samt en rød Rondo-vin. Og her blev vi altså lidt skuffede. Roséen var godt nok dejlig – en meget fin balance mellem sødme og syre, der ikke kammede over i jordbærsmag men havde sin helt egen og elegante stil. Klart en af de bedste roséer jeg har smagt. Til gengæld var Solaris-vinene ikke særlig gode. Den første smagte stort set ikke af noget, og den anden kunne til nøds nydes sammen med et måltid. Rondo-vinen var desværre, som de fleste Rondo-vine er – nemlig med en alt for tydelig stilksmag og i det hele taget ikke værd at tale om.

Vi undrede os i det stille men lovede os selv, at vi så ville prøve nogle andre vine til aftensmaden.

Jeg spoler lige frem til aftensmaden. Her fik vi disse knækbrødshapsere (naturligvis) med rødbedecreme og gedeost. Desuden snuppede vi et glas mousserende vin fra Flädie, og her blev vi meget positivt overraskede. Den var fremragende og af en helt anden kaliber end dem, vi havde smagt tidligere på dagen.

Og så skulle vi beslutte, om vi ville have vingårdens vinmenu, en vinmenu baseret på udenlandske vine eller enkeltglas, vi selv valgte. Desværre var to af de tre vine på vingårdens vinmenu blandt dem, vi havde smagt tidligere på dagen, og da de ikke imponerede (og vi gerne ville smage nogle flere vine), så tog vi ikke den. To af de andre valgte den udenlandske vinmenu, mens jeg og den sidste valgte at tage enkeltglas.

Mit første glas var en mousserende rosé, og den var mindst lige så god som vores velkomstdrink! Jeg var godt tilfreds med mit valg.

Til maden fik vi en kurv med smør, saftigt hvedebrød samt knækbrød.

Og så var det tid til forretten. Den bestod af forskellige typer beder, der var kombineret med blommer, friterede kapers, brombær samt små kugler af friskost. En god og nuanceret ret, der i den grad signalerede efterår.

Næste ret var bestemt også i efterårshjørnet. Den bestod af vinstoksrøget hjortekød med kartofler, butternut squash, palmekål og vindruesky. Det var en forholdsvis velvoksen portion, men den smagte skønt. Jeg bevægede mig over i en udenlandsk rødvin (den samme som blev anbefalet i den ene af vinmenuerne), for jeg var ikke interesseret i flere Rondo-vine.

Som afslutning fik vi et indkogt stykke pære med havtornssorbet og en blød og fin panna cotta lavet på hvid chokolade. Heldigvis var havtornen ikke så kraftig (det er en smuk råvare, men jeg synes virkelig, at smagen er overvurderet), så det fungerede ok sammen. Her fik vi alle Flädies dessertvin til, og den var ganske behagelig – sød men ikke klistret eller voldsom og fin sammen med desserten.

Jeg var glad for, at vi fik prøvet nogle flere af deres vine til maden, for de levede bestemt op til rygtet om, at Flädie kan noget med vin. Hvorfor de så vælger at servere de dårligste til vinsmagningen – tja, det kan så godt undre mig. Det er i hvert fald ikke en særlig god salgsstrategi.

I Sverige må man som bekendt ikke købe vin i supermarkederne, og vingårdene må heller ikke selv sælge flaskerne direkte til forbrugerne men kun via Systembolaget. Det er derfor en kende besværligt at købe noget med hjem. Heldigvis kunne vi se på Systembolagets hjemmeside hvilke nærliggende butikker, der havde Flädies vine på lager, så der kørte vi forbi på turen hjem, så vi kunne købe en lille souvenir.

Det var et rigtig hyggeligt ophold på Flädie og spændende at høre om, hvordan det er at drive en svensk vingård. Eneste rigtige minus var udvalget af vine til selve vinsmagningen (som ingen af os forstod prioriteringen af), men heldigvis fik vi så smagt langt bedre vine om aftenen.