Februar: Chili-tolerance

Februar: Chili-tolerance

I februar skal jeg lege med chili – masser af chili! Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker krydret mad, men min chili-tolerance er desværre ikke så høj, som jeg ønsker mig. Da jeg havde texansk benspænd, opdagede jeg dog, at jeg i løbet af få uger godt kunne opbygge et vist niveau af tolerance i forhold til ret stærk mad, så det vil jeg prøve igen.

Jeg har forskellige tørrede chilier på lager, og så har jeg lige købt et pænt udvalg af chilisaucer med forskellig styrke. Jeg må nok også købe godt med creme fraiche en af de nærmeste dage … For ja, en af de bedste måder til at dulme en mund, der har fået lidt for stærk chili, er creme fraiche og mælk. Til gengæld vil jeg kraftigt fraråde danskvand og sodavand.

En af fordelene ved at vælge et krydderi som månedens benspænd er, at jeg kan lave retter fra mange forskellige madkulturer i forbindelse med benspændet. Jeg har blandt andet kigget på retter fra Indien og Filippinerne, men der er jo så mange muligheder med det her benspænd! Jeg glæder mig meget til at komme i gang 🙂



2 thoughts on “Februar: Chili-tolerance”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *