Byernes by – miniferie i Paris

Paris, FrankrigGemalen og jeg er netop hjemvendt efter fire dejlige dage i Paris. Vi havde bryllupsdag i sidste uge, og da jeg samtidig havde noget ferie, der skulle afholdes, så besluttede vi os for en spontan tur til byernes by! Jeg har længe drømt om at opleve Paris, og gemalen var heldigvis ret let at overtale, så torsdag formiddag lettede vi fra Kastrup lufthavn og landede i Paris lidt over middag. Jeg havde fundet et hotel i Opera-kvarteret, og stedet var udmærket uden at være prangende – helt fint til en storbyferie (bortset fra at der ikke var køleskab på hotelværelset. Det har man altså brug for som foodie!).

Paris, FrankrigSå snart vi havde indlogeret os på hotellet, smuttede vi ned til Seinen for at gå en tur langs vandet og se på de mange spændende bygningsværker, der ligger der.

Jeg har en vis svaghed for gamle smukke kirker, og noget af det første, vi skulle se, var selvfølgelig Notre Dame. Mit kamera er mest interesseret i at tage billeder af mad (!), så jeg skal eksperimentere mere med indstillingerne til kirke-fotoshows, men her er en række skud fra kirken.

[slideshow id=3]

Vi gik omkring i flere timer og fik også shoppet lidt delikatesser – mere om det i næste indlæg – men mest af alt brugte vi tid på at se på mange prægtige bygningsværker og mærke bystemningen.

Paris, Frankrig



17 thoughts on “Byernes by – miniferie i Paris”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *