Måned: juli 2024

Kylling i cashewnøddesauce

Kylling i cashewnøddesauce

Jeg tror ikke, at jeg har lavet cashewnøddesauce før, men så er det jo godt at have et indisk benspænd, som giver mig en fin anledning til at prøve det! Jeg faldt over en opskrift på kylling i cashewnøddesauce, da jeg bladrede i kogebogen ‘Mit 

Ostekage med hindbær

Ostekage med hindbær

Jeg serverede denne ostekage med hindbær for mine brætspilsgæster i dag, og den faldt i god jord. Den har en frisk og syrlig smag fra hindbærrene, for der bruges ikke særlig meget sukker i denne dessert. Men den milde flødeostecreme sørger dog for at give 

Indisk blæksprutte

Indisk blæksprutte

Jeg fik lyst til at lave indisk blæksprutte – eller rettere en indisk ret med blæksprutte – da jeg kom i tanke om, at jeg havde nogle blæksprutter i fryseren. Jeg købte dem i forbindelse med en bestilling hos en fiskehandler for et par måneder siden, og nu var det tid til at bruge dem.

Nu er det indiske køkken ikke så kendt for at bruge blæksprutter i maden, men jeg fandt en spændende opskrift på squid masala hos Sanjeev Kapoor. Jeg skruede op og ned for nogle af krydderierne, brugte ekstra tomater samt udelod karryblade.

Indisk blæksprutte

2 personer

ca. 250 g blæksprutte, rensede
2-3 spsk friskpresset citron
2 spsk rapsolie
½ tsk salt
1 tsk chilipulver
½ tsk gurkemeje
½ tsk stødt ingefær

Masala:
2 mellemstore løg, skåret i små tern
8-10 cocktailtomater
olie til stegning
7-8 fed hvidløg, pressede
1 spsk finthakket frisk ingefær
½-1 tsk chilipulver
salt

Hæld citronsaft, rapsolie og krydderier i en frostpose. Skær blæksprutterne i ca. 1 cm brede ringe og put dem i posen og sørg for, at marinaden fordeler sig jævnt ud over blæksprutteringene. Læg posen i køleskabet i tyve minutter.

Mens blæksprutten marinerer, hælder du olie på en pande eller i en gryde. Steg løg ved mediumvarme i fem minutter, indtil de er bløde. Tilsæt hvidløg, chili samt ingefær og steg et minuts tid. Skær tomaterne i mindre stykker og rør dem i retten sammen med ½-1 tsk salt. Lad det simre, indtil tomaterne bliver bløde.

Varm en pande op med lidt olie på. Steg blæksprutteringene, indtil de er næsten møre (det tager nok 4-5 minutter – du kan teste ved at skære i en af dem med en skarp kniv). Hæld tomatstuvningen over og vend det grundigt. Lad det simre i yderligere et par minutter og smag så til med salt.

Indisk blæksprutte serveres med frisk koriander (hvis du kan lide det) samt kogte ris.

Note: Jeg elsker at bruge blæksprutte i madlavningen, så det var skønt at kunne lave en blæksprutteret i forbindelse med månedens indiske benspænd. Der er få krydderier i (sammenlignet med andre indiske retter), men til gengæld er både hvidløg og ingefær ret tydelig i smagen.

Restaurant Das Esszimmer

Restaurant Das Esszimmer

Jeg har været på bilferie til Alsace, og den første aften spiste vi på Restaurant Das Esszimmer. Vi havde nemlig valgt at overnatte i den tyske by Celle på vej til vores feriemål, og det viste sig heldigvis at være et godt valg. Celle er 

Tomato curry

Tomato curry

Det er tomatsæson og derfor fristende at lave en tomato curry. I hvert fald hvis man som jeg har indisk benspænd. Og ja, jeg burde have brugt friske tomater, men jeg lavede retten en dag, hvor det skulle gå lidt hurtigt, og så var det 

Indisk ærteret

Indisk ærteret

Jeg har fundet en indisk ærteret, som skal være en del af månedens benspænd, for jeg elsker ærter – og især om sommeren. Den friske grønne ærtesmag behøver egentlig ikke at få tilført noget ekstra, men jeg havde alligevel lyst til at se, hvad der skete, når man piftede dem op med en indisk krydderiblanding.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift, jeg havde set hos The Kitchn, men lavede nogle småjusteringer, hvor jeg blandt andet udelod sennepsfrø, da jeg ikke længere havde det på lager.

Indisk ærteret

2-3 personer

2 spsk ghee
½ mediumstort løg, skåret i tynde både
2 fed hvidløg, finthakkede
½ tsk chilipulver eller cayennepeber
1 tsk spidskommen
1tsk stødt koriander
½ spsk finthakket frisk ingefær
200 g frosne ærter, optøede
lidt salt
evt. lidt mere ghee

Derudover:
evt. frisk koriander som pynt

Hæld ghee i en lille kasserolle og varm det op. Tilsæt løg og hvidløg og steg det ved mediumvarme i 1-2 minutter, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt de tørre ingredienser og lad det simre i nogle minutter. Hæld derefter ingefær og ærter i og rør rundt. Varm det godt igennem – tilsæt eventuelt lidt mere ghee – og smag til med salt.

Servér ærterne som tilbehør til andre indiske retter.

Note: Det er en frisk og letkrydret sommerret. Du kan servere den sammen med kød- eller vegetarretter – det er helt op til dig. Jeg vil anbefale en raita til.

Figo Vinbar

Figo Vinbar

Figo Vinbar ligger på Christianshavn og har en fin lille baggård, man kan sidde i, når solen (endelig) er fremme. Og her havde jeg lokket en af vinbønderne med til en hyggelig aften med lidt vin og tapas. Figo Vinbar har arvet en del vine 

Jordbær-iste

Jordbær-iste

Jeg lavede jordbær-iste den anden dag, for det er bare om at udnytte jordbærsæsonen til at teste nye opskrifter. Jeg er ikke fan af iste, men jeg kunne huske, at jeg på et tidspunkt havde set en opskrift på jordbær-iste på den gamle madblog, MissMuffin. 

Koftas med squash

Koftas med squash

Jeg stegte koftas med squash den anden dag, da gemalen og jeg skulle have et enkelt aftensmåltid. Der skulle jo være plads til lidt jordbær senere på aftenen …

Du kender muligvis koftas på spyd, men jeg er også stødt på en indisk variant lavet på squash, som jeg naturligvis har lavet i forbindelse med mit indiske benspænd. Den version, jeg har taget udgangspunkt i, stammer fra kogebogen ‘Indiens køkken’, men jeg ændrede lidt på tilberedningsmetoden, udelod ingefær samt skruede op for krydderierne.

Koftas med squash

2 personer

200-250 g squash
1 mellemstort løg
½ tsk salt
½ dl finthakket frisk koriander
½ tsk chilipulver
1 tsk spidskommen
½ tsk stødt koriander
0,75 dl kikærtemel
rapsolie til stegning

Skyl squashen og giv dem på et groft rivejern. Pil løget og riv det på samme rivejern. Rør det sammen i en skål med salt og lad det trække en halv times tid. Pres derefter de revne grøntsager fri for vand. Rør krydderierne og kikærtemelet i de revne grøntsager, til du får en sammenhængende grøntsagsfars.

Varm en god sjat olie op på en pande. Form grøntsagsfarsen til kugler på størrelse med golfbolde og steg dem i nogle minutter på hver side, indtil de bliver gyldne. Vend dem forsigtigt undervejs.

Koftas med squash kan for eksempel spises sammen med baingan burtha, stegte kikærter, raita eller krydret dhal.

Note: Det er meget få gange, at jeg har været skuffet over grøntsagsfrikadeller, og disse koftas med squash var da også lige så lækre og saftige, som jeg håbede på. Når du laver grøntsagsfrikadeller eller grøntsagsbøffer, så sørger saften fra grøntsagerne for at give en god og saftig midte, så de nærmest smelter på tungen.

Det kan være en udfordring at få grøntsagsfrikadeller til at hænge sammen, og derfor foretrækker jeg som regel at bruge æg i grøntsagsfarsen, men jeg syntes heldigvis, at disse koftas fungerede fint. Man skal bare huske at sørge for at presse overskudssaften fra i starten, så farsen ikke bliver for våd.

Restaurant Je t’aime

Restaurant Je t’aime

Jeg har endelig besøgt Je t’aime, der ligger tæt på Dybbølsbro Station i København. Vi skulle lige nå at hygge med et vennepar, inden de gik på sommerferie, og så var lækker fransk bistromad da lige sagen. Je t’aime har en menu til 475 kr,