Måned: juli 2019

Persisk bygsuppe

Persisk bygsuppe

Jeg er faldet over nogle spændende persiske supper – blandt andet denne flotte orange bygsuppe, som også egner sig fortrinligt til de knapt så lune sommerdage. Opskriften fandt jeg hos All Recipes, men jeg endte dog med at justere på flere af målene og brugte 

Burgerkager med chokoladebøffer

Burgerkager med chokoladebøffer

Burgerkager. Yes. Det er nemlig den tid på året, hvor nevøerne har fødselsdag, og så har jeg en god anledning til at lave nogle skøre kager. I år blev det så små burgerkager, for som så mange andre børn (og voksne) så er nevøerne glade 

Fesenjan – persisk kyllingestuvning

Fesenjan – persisk kyllingestuvning

Da jeg faldt over en persisk kyllingestuvning – fesenjan – på Simply Recipes, vidste jeg med det samme, at den måtte jeg prøve! Som så mange andre danskere får jeg som regel kun brugt granatæblekerner ved juletid (hvor de til gengæld også er smukke og saftige), men de indgår selvfølgelig i det persiske køkken, og derfor måtte jeg også lave nogle retter, hvor de bruges.

Vanen tro skruede jeg op for krydderierne.

Fesenjan – persisk kyllingestuvning med granatæbler

2 personer

2 dl valnødder
1 løg, hakket
smør til stegning
ca. 300 g kylling skåret i mindre stykker
2½ dl kyllingebouillon
2 spsk granatæblesirup
1½ spsk rørsukker
½ tsk gurkemeje
½ tsk kanel
½ tsk muskatnød
salt og peber
friske granatæblekerner

Start med at drysse valnødderne ud over en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem i ovnen ved 200 grader i 8-10 minutter. Tag dem ud og lad dem afkøle.

Smelt smør i en gryde og brun kyllingestykkerne i det. Tilsæt løgstykkerne og lad dem simre med i et minuts tid. Tilsæt så kyllingebouillonen, læg låg på gryden og lad det simre ved lav varme i en halv times tid.

Blend valnødderne og rør dem sammen med sukker og krydderier. Rør derefter blandingen i gryden sammen med granatæblesirup. Læg låget på igen og lad det simre videre i 40-60 minutter. Husk at røre i gryden et par gange undervejs, så nøddeblandingen ikke sætter sig fast.

Persisk kyllingestuvning serveres med kogte ris og pyntes med friske granatæblekerner.

Note: Persisk kyllingestuvning er en dejlig krydret og cremet ret. Nøddeblandingen gør stuvningen tyktflydende og minder en del om en mexicansk mole – dog slet ikke nær så stærk.

Tribeca Bites & Wine

For et par uger siden satte jeg the artist formally known as Homemadeheaven (som desværre er stoppet med at blogge) i stævne på Tribeca Bites & Wine. Gemalen og jeg besøgte Tribeca Ugly Duck for et par år siden og havde en rigtig hyggelig aften 

Mirza ghasemi – iransk aubergineret

Mirza ghasemi – iransk aubergineret

Jeg elsker at bruge aubergine i sommerretterne, så da jeg faldt over en iransk aubergineret, måtte jeg selvfølgelig prøve den i anledningen af månedens benspænd. Jeg serverede den sammen med den iranske æggekage. Jeg fandt en opskrift hos Madtanterne, som jeg justerede lidt – blandt 

Iransk æggekage – kuku sabzi

Iransk æggekage – kuku sabzi

Første ret i det iranske benspænd er en iransk æggekage – også kendt som . Jeg hentede inspiration i kogebogen ‘Mellemøstlige køkkener’, men justerede dog på krydderurte-målene, hvor jeg blandt andet udelod frisk koriander, da supermarkedet ikke havde det på lager.

Iransk æggekage

2-4 personer

40 g bredbladet persille
1 bundt dild
40 g spinat
6 æg
1 tsk gurkemeje
Salt og peber
Olie til stegning

Skyl krydderurterne og spinaten og lad det dryppe af. Hak det grundigt og rør det sammen med æg og krydderier. Varm olie op på en pande og fordel æggekageblandingen ud over den i et jævnt lag. Lad æggekagen stege ved mediumvarme, indtil den er næsten gennembagt. Vend den om (er lettest hvis du deler den i fire dele, som du derefter vender med en spatel). Steg æggekagen på den anden side et halvt minuts tid, inden du tager den af.

Iransk æggekage kan selvfølgelig spises, som den er, men er også god at kombinere med andre vegetariske retter.

Note: Sådan en smuk panggrøn iransk æggekage er jo ikke til at stå for – og så er den både let at lave og smager skønt. Du kan også servere den til morgenmad eller brunch.

Restaurant TRIO

Jeg har et par hængepartier i forhold til restaurantanmeldelser, og det ene af dem er Restaurant TRIO, som gemalen og jeg besøgte tilbage i februar. Jeg besluttede mig dengang for at vente med at anmelde stedet, da jeg muligvis skulle forbi i anden anledning i 

Juli: Iransk mad

Juli: Iransk mad

Juli rimer på sol og sommer, og derfor skal månedens benspænd selvfølgelig være et, der kommer masser af sommergrøntsager, så jeg har besluttet mig for at lave iransk mad. Sidste sommer var juli-benspændet tyrkisk mad, og generelt er jeg ret begejstret for mad fra Mellemøsten. 

Hjemmelavet rabarberlikør

Hjemmelavet rabarberlikør

I starten af juni stødte jeg flere gange på opskrifter på rabarberlikør, og det lød simpelthen så lækkert, at det måtte jeg også prøve. Jeg brygger ellers mest rabarbersaft af vores rabarber, men jeg elsker jo også at prøve nye ting, så selvfølgelig skulle jeg eksperimentere med likør. Jeg så flere steder, at folk brugte vanilje i likøren, men det indlod jeg.

OBS – og ja, du kan godt lave denne likør, selvom vi nu er i juli, selvom man siger, at man helst skal plukke rabarber inden Sct. Hans.

Rabarberlikør

300 g tynde røde rabarber
200 g rørsukker
Ca. ½ l vodka

Rens rabarberne og skær dem i mindre stykker. Hæld dem i et sylteglas sammen med sukker og vodka og rør godt rundt. Lad blandingen trække i køleskabet – ryst glasset eller rør godt rundt hver dag. Din rabarberlikør skal trække i mindst tre uger og helst seks uger, og så er det ellers bare om at nyde den sammen med en sommerdessert – for eksempel jordbæris eller rabarberkage.

Note: Lækker let sødmefuld rabarberlikør – frisk og sommerlig.

Svampebrød med salvie

Svampebrød med salvie

Benspændet for juni lakker mod enden, men jeg har lige et par retter mere, jeg skal nå at blogge om – blandt andet dette svampebrød med salvie. Det er dejligt saftigt og egner sig fortrinligt som et hurtigt mellemmåltid på farten – enten som det