Måned: januar 2018

Rejer i avokado – enkel forret

Rejer i avokado – enkel forret

Rejer i avokado er en enkel forret, som jeg forbinder med 1980’erne. Jeg ville normalt lave den med frisk dild, men det har vi ikke på lager på denne årstid, så det blev med tørret dild i stedet. Frisk dild er dog allerbedst, så jeg 

Hjemmelavet regnbueis

Hjemmelavet regnbueis

Jeg har taget en rigtig 80’er-klassiker under kærlig behandling, for tidligere på ugen lavede jeg hjemmelavet regnbueis. Hvem husker ikke den trefarvede is, som nærmest kom på bordet til enhver børnefødselsdag? En rigtig kompromisløsning, for så var der altid mindst én smag, som ungerne kunne 

Langtidssimret oksebryst med rodfrugter

Langtidssimret oksebryst med rodfrugter

I den kolde vintertid er det nu dejligt med simremad på bordet, så sidste weekend lavede jeg en stor portion langtidssimret oksebryst med rodfrugter. Det, vi ikke spiste samme aften, blev bagefter pakket i mindre bokse og smidt i fryseren, så vi har noget god og let mad, vi hurtigt kan varme på de travle hverdagsaftener.

Jeg skruede godt op for grøntsagerne – både på grund af smagen men også, så jeg kunne strække kødet noget længere. Langtidssimret oksebryst smager fantastisk sammen med kartoffelmos (jeg peppede min op med lidt grønkål), men retten kan også sagtens spises med kogte ris.

Langtidssimret oksebryst med rodfrugter

8-10 personer

1 kg oksebryst
1 dl hvedemel
2 løg, skåret i tern
smør til stegning
800-900 g rodfrugter – jeg brugte gulerødder og jordskokker
1 spsk rosmarin
1 spsk timian
2 laurbærblade
2 dåser flåede tomater
1 dåse tomatpuré (70 g)
3 dl rødvin
salt og peber
evt. lidt rørsukker

Skær evt. fedt og sener af kødet og skær derefter kødet i mundrette tern. Vend dem i mel. Smelt smør i en stor gryde og svits løgene i det ved mediumvarme i et minuts tid. Tilsæt halvdelen af kødet og brun det på alle sider. Hæld det derefter over i en skål, smelt lidt mere smør i gryden og brun så den anden halvdel af kødet. Når dette er brunet, hælder du det øvrige kød tilbage i gryden og tilsætter nu rodfrugter, rosmarin, timian og laurbærblade sammen med tomater, tomatpuré og rødvin. Læg låg på gryden og lad det simre i 2½-3 timer. Kig til det undervejs og sørg for at røre i gryden et par gange i timen. Hvis gryderetten er ved at koge tør, tilsætter du blot lidt vand. Smag det langtidssimrede oksebryst til med salt, peber og evt. lidt rørsukker, inden du serverer det sammen med kartoffelmos eller kogte ris.

Note: Dette er en lækker og fyldig ret med masser af smag. Langtidssimret oksebryst får en fin letsødlig smag på grund af grøntsagerne og et skønt frisk pift fra krydderierne.

Få mere inspiration til simreretter.

Sprød vaffel med laks og ærtecreme

Sprød vaffel med laks og ærtecreme

Jeg hopper lige en uges tid tilbage – helt præcist til nytårsaften – hvor gemalen og jeg serverede sprød vaffel med laks og ærtecreme for de øvrige nytårsgæster. I vores vennekreds er der nemlig tradition for, at gæsterne medbringer retter og/eller tilbehør til nytårsmenuen, og 

Millionbøf med kartoffelmos

Millionbøf med kartoffelmos

Millionbøf stod ind imellem på menukortet i mit barndomshjem. Vi fik ellers ikke hakket oksekød særlig tit – oftest som hakkedrenge med kartofler og brun sovs men en sjælden gang også i millionbøf. Vi spiste det primært sammen med kartoffelmos, så det har jeg også 

Bagt kartoffel med skinkefyld

Bagt kartoffel med skinkefyld

Jeg starter 80’er-benspændet med en klassisk frokostret fra min barndom – nemlig bagt kartoffel med skinkefyld. Det er en let frokostret – især hvis du tilbereder den i mikroovnen ligesom jeg gør – og så er det en sund og billig ret.

Jeg kan ikke huske den præcise sammensætning på fyldet fra min barndom, men det er sådan set også lige meget, for mine smagsløg har ændret sig, så jeg blandt andet kan lide retter, hvor der er skruet op for smagen. Jeg har derfor skruet godt op for sennepssmagen i dette skinkefyld, og så har jeg tilføjet ærter, der både smager godt og pynter noget så nysseligt.

Bagt kartoffel med skinkefyld

2 personer

2 store bagekartofler
3 spsk creme fraiche – jeg brugte 9%
1½-2 tsk stærk sennep
salt og peber
100 g god skinke i skiver
ca. 1 dl frosne ærter

Vask kartoflerne og tilbered dem i mikroovnen efter denne metode. De kartofler, jeg brugte, var ca. 50% større end dem, jeg har linket til, så de fik mellem 2 og 3 minutter mere.

Skær skinken i tern. Hæld ærterne i en lille skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå 1-2 minutter, inden du dræner dem. Rør creme fraiche og sennep sammen og vend dernæst skinke og ærter i – gem dog en tsk af hver til pynt. Smag skinkefyldet til med salt og peber.

Læg kartoflen på en tallerken og skær et stor kryds i toppen. Tryk den lidt på siderne, så krydset i toppen åbner sig, og put så 1-2 spiseskefulde fyld i. Du kan evt. fjerne lidt kartoffelmasse, så der er bedre plads til fyldet. Så er der bagt kartoffel med skinkefyld – og lidt ekstra skinkefyld ved siden af (det er ikke meningen, at alt fyldet skal være i/på kartoflen fra start….).

Note: Bagt kartoffel med skinkefyld er en superlet frokostret – men kan selvfølgelig også spises om aftenen. Har du ikke en mikroovn, kan du bage kartoflerne i ovnen – det tager i så fald et sted mellem 1 og 1½ time ved 200 grader (afhængig af hvor store kartoflerne er).

Januar: Mad fra 80’erne

Januar: Mad fra 80’erne

1980’erne har ringet, og de vil gerne være et benspænd her på bloggen, så det er hermed vedtaget – benspændet for januar er retter, der var populære i 1980’erne! Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg et lidt anstrengt forhold til 80’er-mad. Jeg 

Chokoladecirkel – dessertdrink med chokoladelikør

Chokoladecirkel – dessertdrink med chokoladelikør

Den sidste drink, jeg nåede i forbindelse med vinter-cocktail benspændet var denne dessertdrink, som jeg har døbt chokoladecirkel. Det er en sød og fyldig drink, som mætter godt, og den vil fungere fint som dessert (eller ekstradessert, hvis du vil forkæle dig selv). Dessertdrink – 

Rejesuppe med nudler

Rejesuppe med nudler

Denne rejesuppe kom på bordet i juleferien. Jeg når altid til et punkt mellem jul og nytår, hvor jeg har virkelig meget lyst til asiatisk mad, og denne jul var ingen undtagelse. Jeg besluttede mig for, at det var tid til at lave rejesuppe – så passede det nemlig også med, hvad vi lige havde i fryseren og i køleskabet.

Rejesuppe med nudler

2 personer

150 g vannamei rejer – blandt andet Føtex og Irma sælger MSC-mærkede rejer
rapsolie til stegning
2 fed hvidløg, pressede
1 spsk frisk ingefær
150 g svampe
3½ dl vand
2 tsk rejepasta
100 g tørrede glasnudler
fiskesauce
salt og peber
2 forårsløg, finthakkede

Pil rejerne og fjern den lille sorte tarmtråd i hver. Varm olie op i en gryde og svits løg og ingefær i det ved middelvarme, så det ikke tager farve. Hæld rejerne i og svits dem, til de tager farve. Skær svampene i tynde skiver og hæld dem i gryden. Rør godt rundt. Lad det simre i nogle minutter, indtil svampene bliver bløde. Tilsæt vand og rejepasta og lad det simre ved lav varme. Kog imens nudlerne. Når de er færdige, hælder du dem i gryden. Smag din rejesuppe til med salt, peber og fiskesauce. Fordel suppen i to skåle og drys forårsløg over inden servering.

Note: En dejlig rejesuppe, hvor der er tilpas med fyld i, så der også er lidt at tygge på. Du kan eventuelt gøre den lidt stærkere ved at tilføje en lille smule cayennepeber eller chili.

Tjek i øvrigt også den flydende rejecocktail – den er ret funky!