Måned: august 2017

Gumbo med kylling og pølse

Gumbo med kylling og pølse

En af de mest kendte retter fra cajun-køkkenet er gumbo. De mest almindelige versioner er henholdsvis gumbo med kylling og gumbo med skaldyr, og i sidste uge prøvede jeg kræfter med kyllinge-udgaven. Gumbo er en tyk stuvning lavet på kød eller skaldyr samt grøntsager, og 

Hjemmelavet agurkesirup

Hjemmelavet agurkesirup

I sommerferien kastede gemalen sig over et sjovt projekt, som jeg fulgte spændt med i – nemlig hjemmelavet agurkesirup. Han afprøvede to forskellige metoder, og begge resultater blev ganske vellykkede. Agurkesirup – version 1 ½ agurk, skrællet og skåret i mindre stykker1½-2 spsk sukker – 

Restaurant Mangal

Restaurant Mangal

Mangal, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI sommerferien tog gemalen og jeg en tur til København for at købe en gave, og i den forbindelse kiggede vi også forbi Restaurant Mangal i Kødbyen. Mangal er en tyrkisk restaurant, der fortolker og fornyr det tyrkiske køkken, og det syntes vi lød ret spændende.

Jeg havde læst i en anmeldelse, at Mangal har en smagsmenu, men det passede dog ikke ifølge tjeneren, så vi besluttede os for at vælge lidt forskelligt, som vi kunne dele. Jeg havde ikke spist særlig meget til morgenmad – for netop at gemme appetit til frokost – og det viste sig at være en god idé, for vi fik bestilt lige lovlig megen mad.

Mangal, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMen før vi nåede til maden, skulle vi selvfølgelig også have lidt at drikke. Mangal har et ret spændende cocktailkort, og vi valgte hver en – gemalen tog den smukke, røde Fountain of Youth, der blandt andet indeholdt hindbær, lakrids og lime. Virkelig flot og lækker drink! Jeg snuppede en Saray – en ret funky drink lavet på Bulleit Rye, lime, væde fra pickles og æggehvide. En drink til den syrlige side men bestemt også dejlig.

Mangal, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSå kom forretterne på bordet. Vi havde valgt at dele tre (det var lidt overmodigt – set i bagklogskabens lys). Her fik vi supersprøde börek med pastirma, fløde havartiost og valnødder samt rucola og brombær. Lækker sag, som vi også kombinerede med…

Mangal, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… en meget cremet humus, der var toppet med stegt sucuk (pølse). Uha, den var syndigt god!

Mangal, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSidst men ikke mindst delte vi også en skål salat lavet på forskellige grøntsager og toppet med granatæblesauce, feta samt sorte oliven. Virkelig delikat salat med masser af smagsnuancer. Absolut værd at prøve.

Mangal, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSammen med forretterne fik vi også disse små søde kuvertbrød, der var boller bagt med hakkede oliven. Fine og lækre – og perfekte til at skrabe den sidste humus op fra tallerkenen… ahem…
Mangal, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnForretterne var rimelig store og ret mættende, så det var ikke ligefrem fordi, at vi var meget sultne på dette tidspunkt. Vi havde dog bestilt to hovedretter til deling, så vi var lidt spændte på, hvor store eller små de ville være. Jeg var i mellemtiden løbet tør for drink, så jeg bestilte en ny – denne gang en Limonata, der bestod af gin, lemon og flere slags bitters. En udmærket drink som dog havde et hint af syntetisk eftersmag. Den kunne ikke helt leve op til de foregående drinks, men den var ok.

Mangal, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi havde udset os to ret forskellige hovedretter. Den ene var bagt rødfisk i en cremet artiskoksauce, der var toppet med hvidløgsspirer, ribs og små brødcroutoner. Spændende kombination og meget lækker og syndig smag. Saucen er dog ret fed og fyldig, så jeg savnede tilbehør til denne ret – gerne noget frisk salat – der kunne give noget modspil til den tunge servering. Portionen var også ret stor i forhold til, hvor voldsom retten er.

Mangal, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen anden hovedret var restaurantens fortolkning af kebab – her lavet af hængt oksemørbrad og köfte, der var toppet med revet smørstegt brød, kartofler, hjemmelavet hvidløgsyoghurt og tomatsauce. Hvis kebab altid blev serveret på denne måde, så ville jeg klart spise det meget oftere! Nøj, det var godt. Og igen en ret stor portion.

Vi var meeeget mætte, da vi var færdige, men det var selvfølgelig først og fremmest vores egen skyld. Havde jeg vidst, hvor store og mættende portionerne var, ville vi kun have valgt én hovedret til deling.

Jeg var meget positivt overrasket over, hvor lækker, spændende og vellavet maden var. Der var masser af smag i, men det var også sjovt at se, hvordan Mangal havde fortolket de enkelte retter. Kreative, smukke og indbydende retter – dejligt!

Samlet set var Mangal en rigtig dejlig madoplevelse. Mit største kritikpunkt er fiskeretten, som bestemt smagte godt, men dog også var så solid, at det ville have klædt den at blive kombineret med flere grøntsager (samt at skære portionen lidt ned). Resten af maden sad lige i skabet, og vores cocktails var også vellavede og dejlige. Betjeningen var fin men noget formel. Det passede os udmærket.

Mangal får fem stjerner herfra, og så håber jeg ikke, at det er sidste gang, jeg besøger stedet.

Hindbærmilkshake

Hindbærmilkshake

Denne hindbærmilkshake fik vi som dessert i går. Gemalen havde nemlig besluttet sig for, at vi skulle have en milkshake i løbet af sommerferien, og da den snart slutter – altså sommerferien – så var det ved at være på høje tid med den milkshake. 

Is-te med appelsin og mynte

Is-te med appelsin og mynte

Is-te er ret populært i det sydlige USA og selvfølgelig også i Louisiana, hvor den kolde søde drik nydes i løbet af den varme sommer (og sikkert også på andre tidspunkter af året). I anledningen af månedens cajun-benspænd ledte jeg efter en cajun-inspireret drik og 

Newport i Villefranche sur Mer

Newport i Villefranche sur Mer

newport, restaurant, restauranter i Villefranche, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVores sommerferie startede med en uge i Sydfrankrig sammen med resten af familien. Det var en ret afslappet tur, hvor vi primært kokkererede i sommerhuset, men bortset fra bagt dorade lavede jeg ikke så mange nye retter. Restaurantbesøgene var også i den simple ende sammenlignet med sidste år, hvor vi besøgte både L’Aromate og Le Jardin de Benjamin, men vi fandt en lille perle i Villefranche sur Mer tæt på Nice. Her introducerede mine svigerforældre os nemlig for restauranten Newport, som ligger ud til vandet og derfor en rigtig smuk udsigt.

newport, restaurant, restauranter i Villefranche, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi bestilte feriens sidste flaske rosé, og det viste sig også at være den bedste, vi havde fået den uge – dejlig frugtet og frisk uden at være for sød.

newport, restaurant, restauranter i Villefranche, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa jeg så menukortet hos Newport, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg ville vælge, selvom det alt sammen lød godt. For da jeg faldt over den sorte blæksprutte-burger med tunsteak i menuen, så vidste jeg, at den måtte jeg prøve. En burgerbolle farvet med blæksprutteblæk (som ikke kan smages, men det ser flot ud) og en burger med stegt tunsteak, stegt bacon, rucola og en sauce, jeg ikke kan huske navnet på. Dertil stegte grøntsager. Og det var en rigtig god burger. Saucen, baconen og tunen gik rigtig godt sammen, og de stegte grøntsager var udmærket som tilbehør. Jeg kunne dog godt have undværet courgette-stykkerne – de var ret uinteressante.

Gemalen fik en ret lækker blækspruttesalat med stegte kartofler og forskellige friske grøntsager. Jeg fik lov til at smage et par bidder af den (for den havde været mit andet valg), og den var altså også rigtig skøn.

newport, restaurant, restauranter i Villefranche, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSammen med maden fik vi disse mini-baguetter. Jeg smagte dem ikke selv, da jeg havde rigeligt på tallerkenen, men de så ganske bedårende ud 🙂

newport, restaurant, restauranter i Villefranche, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var det jo vores sidste dag i Frankrig, og så må man ikke snyde sig selv for dessert – slet ikke når menukortet hos Newport kunne byde på mange fristende søde sager. Jeg faldt for en millefeuille med hvid, luftig chokoladecreme og friske hindbær. En festlig servering som smagte af sommer og søde kys. Og så var den også let og luftig, hvilket var perfekt i varmen.

Newport er en rigtig fin lille restaurant til en frokost eller aftenmåltid på ferien. Der var masser at se på, mens man spiste, for der var godt gang i gaden, og servicen var også ganske glimrende.

Jeg ender på fem stjerner til Newport – rigtig fint til prisen og lidt anderledes end mange af de andre restauranter i mellemprisklassen.

Jambalaya med kylling og krydret pølse

Jambalaya med kylling og krydret pølse

I går serverede jeg månedens første cajun-ret – nemlig jambalaya med kylling og krydret pølse. Jambalaya kan laves på mange forskellige måder – det er især kødet, der varierer – og det er en superpraktisk ret, for al tilberedningen foregår i samme gryde. Men før 

August: Cajun-køkkenet

August: Cajun-køkkenet

Nu er tiden kommet til at afsløre månedens benspænd. I august skal jeg eksperimentere med cajun-køkkenet, og det har jeg glædet mig meget til. Cajun-køkkenet stammer fra Louisiana i USA, og det er en madkultur, der er baseret på simpel mad lavet på lokale råvarer. 

Ramen med and og squash

Ramen med and og squash

Jeg havde egentlig ikke planer om at blogge om denne ramen med and, da jeg tilberedte den i går aftes. Det var – som mange af de andre hverdagsretter, jeg laver – ren freestyle, men den endte med at smage så godt, at jeg blev nødt til at skrive om den 🙂

Under mit japanske benspænd faldt jeg pladask for hjemmelavet ramen. Absolut en af de bedste måder at få suppe på efter min mening. I går havde jeg så lyst til ramen igen, og da jeg vidste, at vi havde et andebryst i fryseren, besluttede jeg mig for at bruge det i madlavningen, for jeg har ikke tidligere lavet ramen med and. Jeg havde dog ikke købt ind til ramen-tilberedning, så jeg måtte eksperimentere lidt og brugte squash i stedet for bønnespirer og svampe, som jeg ellers ofte bruger i suppen.

Denne ramen med and er i øvrigt kraftigt inspireret af den ramen med kylling og svampe, jeg tidligere har blogget om.

Ramen med and og squash

2 personer

1 andebryst
salt
andefedt eller smør til stegning
200 g ramennudler eller udonnudler
7 dl kraftig kyllingebouillon – helst hjemmelavet
1 stykke frisk ingefær, der er ca. 4 x 4 cm
0,75 dl soya
2 spsk mirin eller sød hvidvin
evt. lidt fiskesauce
100-150 g squash, skåret i tændstiktynde stykker
2-3 forårsløg, skåret i skiver

Lav en række snit i skindet på andebrystet og gnid det grundigt med salt. Steg det på en pande med lidt andefedt eller smør.

Mens kødet steger, hælder du kyllingebouillon i en kasserolle sammen med ingefær. Lad det simre i 10 minutter og tag så ingefæren op. Tilsæt soya, mirin og evt. fiskesauce og smag til. Den skal have en dyb, mørk sødme (ikke meget sød), så er den ikke det, kan du evt. tilsætte lidt sukker.

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken (dem, jeg brugte, skulle ikke koges – kun opvarmes med kogende vand).

Fordel nudlerne i to skåle og spred derefter squashen ud over dem. Skær kødet i skiver og læg det i de to skåle, inden du hælder din ramen over. Pynt med forårsløg og servér din ramen med and med det samme.

Note: Dejlig kraftig og velsmagende ramen. Den mørke, sødmefulde ramen passer perfekt sammen med det fede andekød og de sprøde, skarpe forårsløg. Absolut fan af denne udgave!

Gin & tonic med citronmelisse-gin

Gin & tonic med citronmelisse-gin

Al den sommerregn har virkelig fået vores have til at eksplodere – med krydderurter, bær og grøntsager! For halvanden uge siden tog jeg et par håndfulde af vores meget gavmilde citronmelisse og brugte den til at lave en citronmelissse-gin. Jeg prøvede et lignende eksperiment tidligere