Jeg fik lyst til at lave friterede porrer til forret, da jeg eksperimenterede i køkkenet i weekenden. Porrerne er jo så sunde, at det næsten modvirker den friterede indpakning… eller… Men kombinationen af den saftige og lidt søde porre og den sprøde friterede skal er faktisk rigtig god. Og så er det jo oplagt, at der også er nogle vegetarforretter i forbindelse med mit sommerforret-benspænd.
Jeg valgte at kombinere de friterede porrer med en tahincreme, men du kan også sagtens kombinere dem med for eksempel en hvidløgscreme eller en sød chilisauce,
Friterede porrer
2 personer
1 lang porre
½ dl hvedemel
1 æg, pisket
1½-2 dl rasp
Salt og peber
Rapsolie til stegning
Tahincreme (nok til tre personer):
1 dl creme fraiche
1 spsk tahin
Lidt salt
Lidt citronsaft
Skræl det yderste lag af porren af og
skær bunden af. Skær så langt op mod toppen som muligt. Halvér derefter porren,
så du har to lige store stykker. Kog dem i letsaltet vand, indtil de af møre.
Hæld vandet fra og lad dem køle helt af.
Rør din tahincreme sammen og stil den
på køl.
Vend de to porrestykker i mel og derefter pisket æg. Vend dem grundigt i rasp (hvor du har rørt lidt salt og peber i), så i æg igen og til sidst én gang mere i rasp.
Varm olien op – den skal være så varm,
at det bobler, hvis du for eksempel stikker den ikke-svovlbeklædte ende af en
tændstik i. Put forsigtigt de to porrer i og lad dem stege, indtil de er gyldne.
Læg de friterede porrer på en tallerken
sammen med tahincreme og pynt med lidt friske krydderurter, spiselige blomster,
sesamfrø eller hvad du nu har lyst til.
Note: Saftig og sprød på samme tid.
Friterede porrer kan i øvrigt sagtens bruges som tilbehør til en anden ret.