blomkålssuppe, suppe, kål, vegetar, forret, blomkål, kokosmælk, ingefær, sorte sesamfrøDe selvsamme gæster, der blev udsat for lakridsflødeboller i går, spiste også med til frokost. Her fik vi denne blomkålssuppe til forret, som bestod af meget få ingredienser – men ikke desto mindre havde masser af smag. Det var en lille forret, eftersom den blev fulgt af en ret solid og mættende hovedret – men den blogger jeg først om på tirsdag.
Blomkålssuppe
lille forret til fire personer
tre fjerdedele af et lille blomkål
3 dl kokosmælk
1½ tsk friskrevet ingefær
salt
Del blomkålen i mindre buketter og put dem i en gryde med vand. Kog blomkålen helt mør og hæld vandet fra. Tilsæt kokosmælken og ingefæren og blend det til en ensartet suppe. Smag til med salt.
Servér din suppe med det samme – evt. med et drys sorte sesamfrø eller lidt friske krydderurter.
Note: Superenkel blomkålssuppe med en frisk smag af kokosmælk og ingefær.