Tag: pebermynte

Juletræs-flødeboller

Juletræs-flødeboller

Jeg er i gang med månedens slik-benspænd, og mit første eksperiment er disse juletræs-flødeboller. Oprindeligt havde jeg planlagt at bruge hvid chokolade som overtræk, hvor jeg gav det lidt grøn farve inden, men desværre er hvid chokolade ret bøvlet at bruge som overtræk, medmindre man 

Pebermyntekager

Pebermyntekager

Disse pebermyntekager har jeg bagt til gemalen – nåja, og resten af familien, men mest til ham. Her i huset er han nemlig virkelig god til kager og slik med pebermynte i, og det er jeg overhovedet ikke! Men da jeg faldt over disse festlige 

Julesmåkage med chokolade og polkagris

Julesmåkage med chokolade og polkagris

Findes der en julesmåkage med chokolade? Ja – hvis man skeler til udlandet. Da jeg sidste år havde et benspænd med julesmåkager, hentede jeg også inspiration fra udlandet, og her faldt jeg blandt andet over en julesmåkage med chokolade på den amerikanske side I ♥ Naptime. Det er en ret festlig julesmåkage med chokolade, for der er stykker af polkagris i. “Polka-hvad-for-noget?!”, siger du måske. Polkagrise er de rød- og hvidstribede sukkerstænger med pebermyntesmag, som man kan købe ved juletid. De er noget mere udbredte i USA og England, men de kan som regel også købes i de store supermarkeder. Vær dog opmærksom på, om der faktisk står på pakken, at de smager af pebermynte, for der er – ak ak – supermarkeder, der formaster sig til at sælge polkagrise UDEN pebermyntesmag.

Nu er jeg faktisk ikke særlig glad for pebermynte, men efter at have prøvet disse julesmåkager, så er jeg blevet noget mildere stemt over for kombinationen af chokolade og pebermynte. I denne udgave er pebermynten nemlig ikke så kraftig, så der er en rigtig fin balance mellem den søde chokolade og den friske pebermynte. Jeg lavede en række justeringer i forhold til den oprindelige opskrift – blandt andet fordi den indeholdt et eller andet mystisk prefabrikeret miks, vi ikke har her i DK.

Julesmåkage med chokolade og polkagris

ca. 20 stk.

75 g blødt smør
1 dl mørk farin
1 æg
1 tsk bagepulver
2½ dl hvedemel
3 spsk kakaopulver
en lille smule salt
70 g hakket mørk chokolade
70 g hakket polkagris (sukkerstok med pebermyntesmag)

Pisk smør og farin til en luftig, ensartet masse. Pisk æg i og tilsæt derefter bagepulver, hvedemel, kakaopulver og salt. Rør det grundigt sammen, inden du vender chokolade og polkagris i.

Form dejkugler på størrelse med valnødder og tryk dem ud på en bagepapirbeklædt bageplade. De kan godt være på én bageplade, hvis du er omhyggelig, når du arrangerer dem på pladen. Bag dine småkager ved 175 grader i 10-12 minutter. Lad dem køle helt af, inden du nyder dem sammen med et glas mælk eller en kop te eller kaffe.

Note: Jeg ville oprindeligt eksperimentere med denne form julesmåkage med chokolade, fordi der er pebermynte i, og det kan gemalen godt lide. Jeg havde IKKE planlagt at spise flere af småkagerne, men det kom jeg søreme til, for de smagte ret godt. Selvom der er pebermynte i. Som jeg som sagt ikke bryder mig om…. øhm… bortset fra i disse kager (pokkers!).