Tag: løg

Røde linser med kardemomme

Røde linser med kardemomme

Jeg kogte røde linser til en lækker, cremet linsegrød den anden dag – og der kom naturligvis kardemommekapsler i! Det er en af fordelene ved mit kardemomme-benspænd – at jeg både kan lave retter fra det salte og det søde køkken. Jeg havde egentlig tænkt 

Pilaf med svampe

Pilaf med svampe

Pilaf med svampe er en simpel vegetarret, der er hurtig at lave. Og så blev pilaf også straks foreslået af en af bloggens læsere, da jeg annoncerede månedens benspænd. For du tænker måske mest på det søde køkken, når du hører ordet ‘kardemomme’, men kardemommekapsler 

Grøn tomatrelish

Grøn tomatrelish

Jeg har lavet grøn tomatrelish af de sidste tomater på tomatplanterne. For ja – dem, der er tilbage nu, når ikke at blive modne. Heldigvis kan de stadig bruges til noget, så det er bare om at få plukket dem med det samme.

For en række år siden lavede jeg vaniljesyltede grønne tomater, hvilket jeg også kan anbefale. Denne gang havde jeg dog lyst til at lave en grøn tomatrelish, som vi kan bruge som tilbehør de kommende uger (eller hvor længe den nu holder).

Du kan lave en grøn tomatrelish på mange forskellige måder. Der vil dog typisk være sukker og eddike i, men også ret tit andre grøntsager. Jeg er primært stødt på grøn peber og løg, når jeg har kigget efter inspiration, men til gengæld svinger sammensætningen af krydderier en del. Jeg valgte at fokusere på sennepsfrø og chili for at give min relish lidt kant, men jeg har også set udgaver med sellerifrø, gurkemeje og nelliker.

Grøn tomatrelish

2 små/mellemstore glas

350 g grønne tomater
½ grøn peber
½ løg, meget finthakket

1 dl saft fra tomaterne
1-1½ dl rørsukker (afhængig af hvor syrlige tomaterne er)
½ dl æblecidereddike eller hvidvinseddike
1 spsk sennepsfrø
1 tsk chiliflager
salt

Vask tomater og grøn peber. Hak dem groft og hæld dem i en blender med lidt vand. Blend dem kort – de skal være findelte men ikke fuldstændig moste. Du kan også blende løget, men jeg foretrak at hakke det meget, meget fint. Rør det sammen og hæld det i en si, du har lagt over en skål. Lad det dræne i ½-1 time – vend det gerne undervejs.

Hæld tomatblandingen i en kasserolle sammen med tomatsaft, rørsukker, eddike, sennepsfrø og chiliflager. Lad det simre i 15-20 minutter, indtil tomaterne er møre. Smag din relish til med salt og hæld dem på skoldede glas.

Grøn tomatrelish skal stå mørkt og koldt og kan holde sig i flere uger (måske endda måneder), hvis du sørger for kun at tage af glasset med sterile skeer.

Note: Grøn tomatrelish har en frisk, letsyrlig og krydret smag fra tomater og chili men også et hint af sødme fra sukkeret. Den fungerer rigtig godt på hotdogs, men du kan naturligvis servere den som tilbehør til alt, du har lyst til – og især kødretter. Den kunne dog også være sjov at servere til et ostebord som det knapt så søde tilbehør. Hvis du vil gøre det sidste, kan du eventuelt lave en mindre portion med lidt ekstra sukker i.

Mixed sabzi

Mixed sabzi

Mixed sabzi er en grøntsagsret (sabzi betyder grøntsager på urdu), som blandt andet findes i det indiske køkken. Og den skulle jeg selvfølgelig lave i forbindelse med mit indiske benspænd. Jeg skelede først til kogebogen ‘Dhaba Walla’ og kiggede derefter også på flere opskrifter på 

Pav bhaji

Pav bhaji

Pav bhaji er en indisk vegetarret, hvor man laver en tyktflydende grøntsagssauce, der typisk serveres sammen med pav, der er blødt lyst brød. Du kan bruge brioche-boller som alternativ, hvis du ikke vil kaste dig ud i at bage pav. I dette blogindlæg vil jeg 

Chapli-kebab

Chapli-kebab

Jeg kendte ikke chapli-kebab, inden jeg begyndte at researche til mit indiske benspænd, men jeg opdagede, at det tilsyneladende er Asiens svar på burger. Det er i hvert fald en populær streetfood servering og noget, som jeg kunne servere for mine gæster sidste søndag. Det var i øvrigt de samme, der også fik ostekage med hindbær om eftermiddagen.

Chapli-kebab laves typisk på lammekød eller fårekød, men man kan også bruge hakket kyllingekød, så det gjorde jeg. Der blev skelet til en opskrift fra ‘Mit indiske køkken’, men jeg udelod tørret granatøble samt justerede på mængden af flere af ingredienserne.

Chapli-kebab

10 stk.

400 g hakket kyllingekød
2 mellemstore løg, finthakkede
2 fed hvidløg, pressede
1 stort forårsløg, finthakket
8-10 cocktailtomater, skåret i små stykker
1½ spsk finthakkede friske mynteblade
1½ spsk finthakkede frisk koriander
1 spsk chiliflager
1½ spsk stødt spidskommen
1½ spsk stødt koriander
1 tsk salt
1 æg
rapsolie til stegning

Put kødet i en skål og rør det sammen med løg, hvidløg, forårsløg, tomater, chili, mynte- og korianderblade, spidskommen, koriander, æg og salt, så du får en ensartet fars. Sæt skålen i køleskabet en times tid.

Hæld olie på en stor pande og form fem små bøffer. Steg dem ved mediumvarme og sørg for, at de er gennemstegte, inden du tager dem af varmen. Steg resten af kødet på samme måde.

Chapli-kebab serveres typisk med naanbrød og gerne med chutney og friske løg.

Note: Det er nogle virkelig saftige bøffer/kebab, og jeg kunne godt lide hvor friske og saftige de blev af både krydderier og tomater. Helt bestemt værd at prøve!

Jeg havde oprindeligt tænkt mig at bage naanbrød, men jeg endte med en lidt anden løsning med kogte linser samt en tomat- og blomkålsret, der kommer på bloggen i weekenden. Du kan dog også servere andre indiske grøntsagsretter til – prøv at kigge under min indiske kategori.

Kylling i cashewnøddesauce

Kylling i cashewnøddesauce

Jeg tror ikke, at jeg har lavet cashewnøddesauce før, men så er det jo godt at have et indisk benspænd, som giver mig en fin anledning til at prøve det! Jeg faldt over en opskrift på kylling i cashewnøddesauce, da jeg bladrede i kogebogen ‘Mit 

Indisk blæksprutte

Indisk blæksprutte

Jeg fik lyst til at lave indisk blæksprutte – eller rettere en indisk ret med blæksprutte – da jeg kom i tanke om, at jeg havde nogle blæksprutter i fryseren. Jeg købte dem i forbindelse med en bestilling hos en fiskehandler for et par måneder 

Tomato curry

Tomato curry

Det er tomatsæson og derfor fristende at lave en tomato curry. I hvert fald hvis man som jeg har indisk benspænd. Og ja, jeg burde have brugt friske tomater, men jeg lavede retten en dag, hvor det skulle gå lidt hurtigt, og så var det oplagt at bruge en dåse gode cocktailtomater, jeg havde på lager. Tomaterne kan man i øvrigt købe i de større supermarkeder.

Jeg faldt i øvrigt over en interessant artikel hos The Indian Express om tomatens historie i forbindelse med det indiske køkken. Tomaten kom nemlig først til Indien sammen med portugiserne, men bruges i dag i en del indiske retter.

Tomato curry

2 personer

1 dåse cocktailtomater
½ løg, finthakket
olie eller ghee til stegning
2 fed hvidløg, snittet fint
½ tsk chilipulver
½ tsk sød paprika
½ tsk fennikelfrø, knuste
½ tsk gurkemeje
1 tsk spidskommen
½ tsk stødt koriander
1 dl vand
evt. 1 spsk tomatpuré
salt og peber
evt. lidt sukker eller citron til at smage til

Hæld olie eller ghee i en kasserolle og svits løg ved mediumvarme, indtil de bliver bløde. Tilsæt hvidløg og svits det kort. Rør derefter alle krydderierne i og et giv dem et minuts tid, indtil de varme krydderier dufter. Hæld cocktailtomaterne i sammen med vandet og lad det simre i et kvarters tid ved mediumvarme. Tilsæt mere vand, hvis du synes, at din tomato curry bliver for tyktflydende. Du kan også vælge at røre lidt tomatpuré i, hvis du ønsker en kraftigere tomatsmag.

Smag retten til med salt og peber – og evt. lidt sukker eller citron, hvis du vil justere på sødme og syreforhold.

Tomato curry kan serveres sammen med kogte linser, kogte ris og/eller friskbagt naanbrød.

Note: Det er en simpel men velsmagende ret – og den er ret at kombinere med andre retter, hvis du synes, at retten er for enkel til din smag.


Indisk ærteret

Indisk ærteret

Jeg har fundet en indisk ærteret, som skal være en del af månedens benspænd, for jeg elsker ærter – og især om sommeren. Den friske grønne ærtesmag behøver egentlig ikke at få tilført noget ekstra, men jeg havde alligevel lyst til at se, hvad der