Jeg sov uhørt længe her til morges, og det var lige, hvad jeg trængte til! Jeg har dog også lidt kriller i halsen, men det trænger jeg til gengæld slet ikke til, så det må gerne forsvinde igen. Af samme grund vil jeg pakke mig godt ind og bruge eftermiddagen på at slappe af, for jeg skal være frisk til i aften, hvor vi skal til cocktailparty! It’s gonna be fun!
Til frokost fik jeg endelig afprøvet denne opskrift, som jeg har haft kig på længe. Jeg så den på et tidspunkt på Politikens hjemmeside og blev fascineret af den spøjse smagssammensætning.
Pizza med pære, gorgonzola, parmaskinke og ahornsirup
4 personer
Dej:
15 g gær
5 dl lunkent vand
1 1/2 tsk. salt
200 g rugmel, usigtet speltmel eller andet groft mel
cirka 400 g hvedemel, gerne durumhvede
6 spsk. græskarkerner og/eller hørfrø + evt. drys
koldpresset rapsolie eller olivenolie til pensling
Fyld:
2 modne pærer
evt. lidt friskpresset citronsaft
100 g gorgonzola
4 skiver parmaskinke
3 spsk ahornsirup
40 g valnødder
friskkværnet peber
Opløs gæren i vandet, tilsæt salt, og rør mel og kerner i med en ske eller hænderne. Dejen skal blot røres sammen og være smørbar i konsistensen. Lad den hæve en times tid ved stuetemperatur. Smør den ud på bagepapir i størrelse med bagepladen, i større eller mindre pizzaer i valgfri facon, ca. 1 cm høje, med hænder, som er dyppet i koldt vand. Dryp og smør olie ud over.
Tænd ovnen på 225 grader varmluft, og sæt bagepladen i ovnen. Skær pæren i tynde skiver (uden kernehus). Dryp eventuelt citronsaft over, så bliver de ikke brune. Fordel dem over de smurte bunde, kom osten over i små stykker, dryp med siruppen, læg skinkestykker over, og drys med peber.
Træk bagepapiret med pizzaerne over på de varme bageplader, og bag dem i 13-15 minutter, til de er gyldne og sprøde. Drys valnødder brækket i mindre stykker over de sidste 3-4 minutter.
Valnødder eller skinke kan udelades.
Note: Jeg brugte blomsterhonning i stedet for ahornsirup, og så valgte jeg at bruge lufttørret skinke i stedet for parmaskinke, som jeg synes er frygteligt dyrt. Det var en ganske interessant ret, som vi begge kunne lide. Gemalen mente dog, at den godt kunne bære lidt mere skinke, så de to sidste, som vi skal have til aftensmad, får lige en skive ekstra, og så sniger jeg nok lidt ekstra gorgonzola på min.