Tag: estragon

Gulerødder i fløde og estragon

Gulerødder i fløde og estragon

Første ret i denne måneds benspænd er denne fransk-inspirerede ret, som jeg havde set i et gammelt madblad, der ikke længere bliver udgivet. Disse gulerødder i fløde har – udover ekstragon – også fået et godt skud løg og sennep. Du kan principielt set spise 

Krydret yoghurtcreme

Krydret yoghurtcreme

Du kender sikkert tzatziki, der som regel består af græsk yoghurt, reven eller skiveskåret agurk samt hvidløg og salt, men jeg stødte på en spændende iransk yoghurtcreme, da jeg ledte efter mad-ideer til mit iranske benspænd. Dette er en fyldig sag med blandt andet valnødder 

Vintermad med kål, gulerødder og bacon

Vintermad med kål, gulerødder og bacon

I morgen præsenterer jeg årets første benspænd, men inden da kan jeg lige nå at snige lidt vintermad ind, som jeg lavede mellem jul og nytår. Det er en typisk resteret (hjemme hos os), hvor der ryger en smule kød samt masser af grøntsager på panden. I dette tilfælde blev retten så toppet med lidt friske æbletern til sidst for at give lidt sprødhed og sødme.

Vintermad med kål, gulerødder og bacon

2 personer

160 g bacon, skåret i tern
en klat smør
300-350 g fintsnittet hvidkål
2 gulerødder, skåret i mindre stykker
1 spsk stærk sennep
1½ tsk estragon
lidt vand
salt og peber
Et æble, skåret i tern

Smelt smørret på en pande og svits baconen i den, indtil den er sprød (men ikke hård). Tilsæt kål, gulerødder, sennep og estragon og steg det i 10-15 minutter. Grøntsagerne skal stadig have noget bid/spændstighed. Tilsæt lidt vand undervejs. Smag til med salt og peber og pynt din vintermad med æblestykker.

Note: Dette er simpel madlavning, når det er bedst. Det er en let måde at bruge en masse grøntsagsrester på, og senneppen og estragonen er med til at give retten ekstra smag, som passer godt sammen med de søde gulerødder og friske æblestykker.

Aubergine med hytteost og solbær

Aubergine med hytteost og solbær

Månedens første benspænds-eksperiment er denne lille vegetariske forret, som jeg legede mig frem til i weekenden. Her plukkede jeg årets første solbær, og det lader til, at dem får vi en del af i år. Vores solbærbusk har ikke bare vokset sig stor og frodig 

Blomkålsbearnaise til bøffen

Blomkålsbearnaise til bøffen

I forbindelse med mit blende-benspænd er det oplagt at lave en sauce eller to, så hvorfor ikke en blomkålsbearnaise? Hvis du nu tror, at det er et eller andet helse-eksperiment uden smør, så tager du fejl – der er skam smør i denne version, og 

Asparges-hotdog

Asparges-hotdog

Jeg var til familiefødselsdag sidste weekend, og her spiste vi på Restaurant Vigen om aftenen. Middagen bestod blandt andet af en ret spændende asparges-hotdog lavet på brioché, grønne asparges og små Læsø-rejer. Det gav mig straks ideen til en variant, for en asparges-hotdog passer jo supergodt til mit asparges- og rabarber-benspænd.

Jeg ville lave en hurtig men lækker udgave, så i stedet for brioché skelede jeg til min opskrift på LCHF-brød bagt i mikroovnen. Hotdogbrøds-udgaven var dog med hvedemel. Fyldet blev en kombination af kogte asparges og svampestuvning med estragon.

Asparges-hotdog

Hotdogbrød – nok til fire x asparges-hotdog:
1 æg
1½ dl mælk eller kærnemælk
2-2½ dl hvedemel
½ tsk salt
2 tsk bagepulver

Pisk ingredienserne grundigt sammen. Fordel dejen i et lille oliesmurt fad, som du har lagt en stribe bagepapir i først. Jeg brugte et fad på ca. 8 x 18 cm. Sæt fadet i mikroovnen og bag brødet i ca. 3½ minut ved 900 W. Tjek brødet og bag det yderligere 30-60 sekunder ved 900 W. Midten af brødet er længst tid om at blive bagt, så det er den del, du skal tjekke undervejs. Når den er fast, er brødet klar.

hotdogbrød, brød, mikroovnsbrød, hvedemel, æg, kærnemælk, mælk, bagepulver, brød

Hotdogfyld – nok til to x asparges-hotdog:
4 grønne asparges
2 store champignons
smør til stegning
1 spsk frisk estragon
½ dl fløde
lidt salt og peber
lidt citronsaft

Knæk foden af hver asparges og kog de grønne asparges i letsaltet vand, indtil de er møre (det tager få minutter). Rens champignons og skær dem i små stykker. Smid en gavmild klat smør på panden og steg svampestykkerne møre. Hak den friske estragon og hæld den ud over svampene sammen med fløde. Varm det igennem og smag svampestuvningen til med salt, peber og citronsaft.

Nu skal din asparges-hotdog samles. Del dit hotdogbrød i fire mindre hotdogbrød. Lav to skrå snit i et lille hotdogbrød – et fra hver side – så du skærer et lille aflangt trekantet stykke brød fri. På den måde er der mere plads til fyldet. Put to kogte asparges i det lille hotdogbrød og top din asparges-hotdog med svampestuvning.

Servér din asparges-hotdog med det samme – enten som forret eller som en kæk servering i forbindelse med et tapasbord.

Note: Ikke alene ser denne asparges-hotdog ret funky ud, når man serverer den – den smager også aldeles fremragende!

Banandessert med lakridskaviar

Banandessert med lakridskaviar

Hvad siger du til denne forret med stegt fisk, mayonnaise, kaviar og basilikumolie? Hvad nu, hvis jeg fortæller dig, at det skam er en banandessert med stegte bananer, lakridskaviar, sødet græsk yoghurt og… basilikumolie?! Jo, der bliver skam leget i køkkenet i anledning af månedens 

Karl Johan remoulade

Karl Johan remoulade

Svampeturen for nylig bød ikke kun på tragtkantareller og rørhatte – vi fandt søreme også et par Karl Johan svampe. Sammen med de gule kantareller er Karl Johan svampene blandt de mest eftertragtede spisesvampe i de danske skove, så vi var glade for, at det 

Grillet cuvette med kold bearnaisesauce

Grillet cuvette med kold bearnaisesauce

Det var ikke kun røget laks, der blev fremtryllet på grillen i sidste uge, da vi havde gæster – en lille cuvette fik også en halv times tid på grillen, inden den blev serveret sammen med kold bearnaisesauce, kogte bønner og nye kartofler. Kold bearnaisesauce er en klassiker, som jeg har fået mange gange hos mine svigerforældre gennem årene. Her er den tilpassede udgave af den.

grillet cuvette, oksekød

Grillet cuvette

4-5 personer

en lille cuvette på ca. et kilo
salt
smeltet smør

Rids stegens fedtkant og gnid den godt med salt. Du kan evt. krydre stegen yderligere ved at gnide den med for eksempel timian eller pressede hvidløg. Pensl stegen med smeltet smør og læg den på grillen. Vi bruger en lukket grill, hvor vi kan styre temperaturen, og her fik den 30-35 minutter ved 170 grader. Du kan også bruge en kuglegrill (eller en lignende form for lukket grill). Brug et stegetermometer og tag stegen af, når kernetemperaturen viser 56-58 grader (hvis du foretrækker kødet rødt) eller 60-62 grader (hvis du vil have kødet mellemstegt). Lad kødet hvile i ca. 10 minutter, inden du skærer det ud.

Note: Jeg elsker at grille cuvette frem for at tilberede den i ovnen, for på grillen får stegen et fint snert af røg, og kødet plejer også at være mere saftigt.

kold bearnaisesauce, sauce, creme fraiche, ravigottesauce, bearnaiseessens, estragon

Kold bearnaisesauce

5-6 personer

5 dl creme fraiche 18%
ca. 5 spsk ravigottesauce
1 spsk bearnaiseessens
1 spsk friskhakket estragon
salt og peber
evt. citronsaft

Rør creme fraiche, ravigottesauce, bearnaiseessens og friskhakket estragon sammen. Smag til med salt og peber samt evt. lidt citronsaft.

Note: Kold bearnaisesauce er en sikker vinder her i huset, hvis vi skal bruge en hurtig sauce til kartoflerne. Prøv den!

kogte bønner, grønne bønner, parmesan, smør

Der skulle også lidt grønt på tallerkenen, og det blev disse friske grønne bønner, der fik et par minutter i kogende vand, inden de blev vendt i en klat smør og friskrevet parmesan, inden de fik et lille drys salt.

Estragon-aioli og reje-tapas med kapers og rødløg

Estragon-aioli og reje-tapas med kapers og rødløg

Tapas-benspændet har været en rigtig god undskyldning anledning til at lave aioli flere gange, og for nylig fik jeg lyst til at lave en lidt anderledes variant. Jeg tog udgangspunkt i min basisopskrift på aioli, men tilføjede estragon, og det gav et fint resultat. Der