Det finske køkken er blandt andet inspireret af naboen, Rusland, og det ses blandt andet ved disse lihapiirakka – en slags finske kødpirogger. De adskiller sig dog fra de kødpirogger/meatpies, som vi normalt støder på, ved at bestå af en blød og nærmest dougnut-agtig dej, ligesom lihapiirakka også frituresteges!

Da jeg ledte efter en opskrift på lihapiirakka, faldt jeg over en opskrift hos Finnish Foodgirl. Her blev piroggerne dog bagt i ovnen, så det lavede jeg om på – de skulle jo traditionelt set frituresteges, og det ville jeg ikke gå glip af, da det er yderst sjældent, jeg dybsteger i olie. Jeg brugte også frisk gær i stedet for tørgær, og så ændrede jeg på fyldet, hvor jeg erstattede noget af kødet med blomkål samt persillen med salvie.

Lihapiirakka

ca. 18 stk.

Dej:
10 g gær
1½ dl håndvarmt vand
1 æg
½ tsk salt
ca. 5½ dl hvedemel

Fyld:
250 g hakket oksekød
smør eller olie til stegning
1 løg, hakket
1½ spsk finthakket salvie
150 g finthakket blomkål
ca. 2 dl kogte ris
salt og peber

Start med at røre gæren ud i vandet. Rør derefter æg og salt i, inden du rører hvedemelet i og ælter dejen, så den er smidig og fugtig. Lad den hæve en times tid.

Mens dejen hæver, steger du løg og salvie let, inden du tilsætter kødet. Sørg for, at det er gennemstegt, inden du tilsætter blomkål og lader det stege i nogle minutter, inden risene røres i. Steg det yderligere i et par minutter, inden du slukker og stiller fyldet på køl, mens dejen hæver færdigt.

Vip dejen ud på bordet og del den i 18-20 små kugler – de er lidt større end en hel valnød. Rul dem ud på et meldrysset bord, så de hver har en diameter på 10 cm. Læg fyld på den ene halvdel af hver dejskive – sørg for, at der er ca. 1½ cm til kanten, så du kan fugte kanten med lidt vand og derefter folde dejen over fyldet. Klem kanterne sammen (vandet ‘limer’ dejen sammen).

Varm olien op i en lille gryde eller kasserolle. Test om den er varm nok ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik ned i olien – bobler det omkring træet, er olien klar. OBS – sørg for, at kasserollen ikke står på højeste varme, for så bliver olien hurtigt for varm. Put forsigtigt en dejpakke i olien og vend den, så snart den er gylden – den skal ikke have særlig lang tid i olien. Tag den færdige kødpirog op med en hulske og steg den næste.

Lihapiirakka kan spises, som de er, men jeg kan også finde på at servere den sammen med lidt fintsnittet spidskål og en klat creme fraiche. Jeg læste på Wikipedia, at man også kan bruge dem som en slags hotdogbrød, hvor man laver et snit i dem og putter en pølse i og topper den med ketchup, sennep og syltede agurker. Det har jeg dog ikke prøvet!

Note: Lihapiirakka er overraskende bløde og saftige og har i øvrigt en mild og dejlig smag. Er du ikke til salvie, kan du som sagt bruge persille.