LCHF-principperne ser ud til at have en vis forkærlighed for æg. Jeg er i hvert fald stødt på en del opskrifter, hvor æg indgår i rigt mål, og det lader til, at blandt andet omelet og æggekage er ret populær. Det er også en dejlig …
Vi fik grillet kylling sidste weekend, da vi havde gæster. Til frokost fik de linsesuppe med grøntsagstopping, og om eftermiddagen var der chokolade-kakaokage med kokostopping, så aftensmaden, dvs. grillet kylling, blev serveret halvsent. Grillen drillede lidt, eftersom den friske vind slukkede grillstarteren flere gange, men …
Nu er det ret begrænset, hvad jeg kommer til at blogge af søde sager i denne måned, når nu benspændet er LCHF, men jeg fik da sneget en lille chokolade-kakaokage ind i programmet i søndags, da vi havde gæster. Inspirationen fandt jeg hos Madbanditten, men jeg lavede enkelte justeringer – blandt andet i forhold til sukrin, der bruges som sødemiddel i den oprindelige opskrift. Jeg havde stevia på lager, så det brugte jeg som sødemiddel i stedet. Det kan være lidt svært at dosere, men jeg var umiddelbart godt tilfreds med den mængde, jeg brugte. Derudover skruede jeg lidt op for mængden af topping.
Chokolade-kakaokage med kokostopping
12-16 personer
4 øko-æg 100 g tørrede abrikoser 150 g meget blødt smør 200 g rødbeder 100 g hasselnødder 100 g mørk 85% chokolade 6 spsk kakaopulver 2 tsk stevia 1 dl kokosmel 2 tsk vaniljepulver (ikke sukker!) 1 tsk bagepulver ½ dl fløde 3 spsk meget stærk kaffe
Kokostopping: 125 g smør 2½ dl kokosmel 2 tsk stevia 40-45 g kakaopulver 2 spsk meget stærk kaffe et lille knips salt
Læg abrikoserne i en dyb skål og hæld kogende vand over dem. Lad dem trække i 10 minutter. Vask rødbederne grundigt og riv dem på et rivejern. Mal hasselnødderne til mel i en blender eller foodprocessor. Smelt chokolade og smør i et vandbad, og hæld det i blenderen sammen med de udblødte abrikoser, hasselnøddemelet og de revne rødbeder. Blend ingredienserne til du får en ensartet masse. Tilsæt de sidste ingredienser og blend massen godt. Smag dejen til, men pas på at den ikke bliver alt for sød – der skal jo også topping på.
Hæld dejen over i en lille smørsmurt bageform og bag din chokolade-kakaokage midt i ovnen ved 170 grader i 30-40 minutter. Lad kagen køle af.
Toppingen laver du ved at smelte smørret ved lav varme og derefter tilsætte stevia, kokos, kakao og stærk kaffe. Rør massen til den er ensartet og smør den derefter ud over din chokolade-kakaokage.
Note: Den smager ikke som almindelige chokoladekager – men denne chokolade-kakaokage er nu et ret godt bud på et sundt alternativ til de traditionelle kager. Du kan servere kagen uden topping, men det ville være synd, for det er især toppingen, der gør kagen interessant.
Kagen mætter ret meget smagsmæssigt, så husk at skære den i små stykker.
I weekenden lavede jeg to forskellige frokostretter, linsesuppe og spidskålssalat – begge selvfølgelig LCHF-style. Jeg lavede en salat bestående af fintsnittet spidskål, der blev krammet med verdens bedste basilikumpesto, inden den blev vendt med fintsnittet hjertesalat, avokadotern og solsikkekerner. Ost er som bekendt på listen …
I lørdags startede gemalen og jeg på månedens benspænd – 24 dage hvor vi spiser efter LCHF-principperne. Første udfordring blev morgenmaden, for hvad kan man egentlig spise til morgenmad, når nu brød og havregryn er bandlyst, og man skal holde igen med at spise frugt? …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.