Restaurant Hærværk i Aarhus
Jeg har to hængepartier fra vores sommerferie, og den ene er vores besøg hos Restaurant Hærværk i Aarhus. Vi havde aftalt at mødes med et vennepar, der bor i byen, og de havde foreslået Restaurant Hærværk. De er begge vegetarer, og selvom det ikke just er det, restauranten er kendt for, så kan de sagtens skrue en vegetarmenu sammen, hvis man blot nævner det inden.
Restaurant Hærværk opererer nemlig ikke med en fast menu men laver noget nyt fra dag til dag afhængig af hvilke råvarer, de har til rådighed. Selvom jeg elsker at kigge menukort, inden jeg skal spise på en restaurant, så synes jeg også, at det er en sympatisk og spændende oplevelse at gøre, som denne restaurant lægger op til.
Jeg joinede vennerne på vegetarmenuen, mens gemalen som den eneste blev ‘nødt til’ at tage kødmenuen.
Allerede mens vi bestilte, opdagede vi, at akustikken var ret dårlig, så vi havde lidt svært ved at høre, hvad tjeneren sagde. Det er derfor også begrænset, hvor mange detaljer der er i beskrivelserne herunder, for vi fik desværre kun menuen til kødretterne udleveret bagefter.
Mens vi ventede på de første retter, så kom der lidt appetizers på bordet. Her grillede gulerødder.
… samt fyldte agurkestykker og friterede krydderier med creme til. Fine og friske appetizers.
Det eneste tidspunkt, hvor jeg var lidt misundelig på gemalens menu, var ved første ret, for her fik han blæksprutte, og det er jeg ret vild med. Jeg blev dog virkelig glad, da jeg opdagede, at vegetarretten var en osteret med langtidstilberedte tomater til. Jeg er lidt usikker på, om det var mozzarella eller burrata, men det smagte under alle omstændigheder skønt.
Næste ret var lidt i samme boldgade, for her spillede ost også en vigtig rolle. Den bestod af squash toppet med forskelligt grønt samt en sauce lavet på valle og Vesterhavsost. Vi overvejede kort, om vi skulle slikke tallerkenen men kom frem til, at det var alligevel lidt uhøfligt. Og der var desværre ikke noget kuvertbrød at tørre tallerkenen med. Denne ret blev i øvrigt også serveret som en del af kødmenuen.
Så kom der en sommerklassiker på bordet. Grillet spidskål drysset med ristede brødkrummer og en dejlig sauce til. Simpelt men glimrende.
Hovedretten var en, som vores venner havde prøvet før – eller i hvert fald noget, der mindede om. Den bestod af langtidsbagte rødbeder med fennikel og sommerkartofler. Dejlige saftige grøntsager og godt med smag i retten.
Der var også en lille osteservering inkluderet, der var meget nydeligt præsenteret. En form for sprød blinis toppet med gedeost og honningsyltede rarbarber. Selve blinisen var noget tør i det, men jeg kunne godt lide, at osteserveringen ikke bare var tre stykker ost med lidt kiks og sødt til.
Vi sluttede af med en yndig dessert, der bestod af is med sommerbær og rabarber kombineret med krokant og en mild sødmefuld sauce. En meget fin afslutning på måltidet.
Maden i sig selv var velsmagende, kreativ og lå fuldstændig i tråd med, hvad der var i sæson. Der var dog nogle andre ting, der trak ned i oplevelsen.
Først var der akustikken, som var usædvanlig dårlig. Vi kunne nogenlunde høre os selv, men når en tjener eller kok præsenterede en ret, så havde vi meget svært ved at høre, hvad han sagde. Dernæst var der mersalgs-teknikken, som vi blev ret trætte af. Den ene af vennerne havde ikke lyst til alkohol denne aften, så vi var tre, der delte en flaske vin. Da den var ved at være tom, blev vi spurgt to gange, om vi ville have mere. Jeg endte med at takke ja og delte en øl med gemalen, mens den sidste af vennerne tog et enkelt glas vin. Derefter blev vi spurgt yderligere tre gange, om vi var helt sikre på, at vi ikke ville have mere at drikke, og det begyndte faktisk at være så anmassende, at vi blev irriterede. Jeg ved godt, at restauranter typisk hiver penge hjem via drikkevaresalget, men her følte vi, at vi blev presset til at skulle vælge flere drikkevarer, og det var ærlig talt ikke særlig fedt.
Sidst men ikke mindst var der ikke noget kuvertbrød. Det er ret usædvanligt og plejer ellers at være en fin måde, hvor restauranten kan sikre sig, at folk bliver mætte eller i hvert fald får stillet den værste sult, hvis der opstår (lange) pauser mellem retterne. Jeg spiser som regel ikke særlig meget kuvertbrød, men lige denne dag kunne jeg godt have brugt det, for der var flere gange, hvor der gik lidt lang tid mellem retterne. Og så havde det i øvrigt også passet fint til de to første retter.
Samlet set så var det en aften hos Restaurant Hærværk med vellavet og lækker mad lavet med de bedste intentioner, der desværre blev skæmmet af påtrængende mersalg og dårlig akustik. Det med mersalget har faktisk irriteret mig så meget efterfølgende, at det har været den primære årsag til, at jeg ikke har fået skrevet om restaurantoplevelsen før nu.
