Flaveur

I starten af juni var vi i Nice, og inden vi tog af sted, sørgede jeg for at booke en enkelt restaurant – Flaveur. Jeg havde ikke hørt om den inden, men jeg kiggede på udvalget af Michelin-restauranter i byen og faldt over dette spisested, som lød ret spændende og eksperimenterende.

Vi besøgte Flaveur ved frokosttid, hvor det også var muligt at få en lille frokostmenu, men vi valgte en tre-retters menu fra aftenkortet. Den kostede 52 euro. Hertil valgte vi den tilhørende vinmenu, der kostede 30 euro.

Flaveur lagde ud med at servere en lang række appetizers. Jeg kan desværre ikke beskrive dem alle, da de blev præsenteret på engelsk med meget kraftig fransk accent, og franske gloser er altså ikke min stærke side, men nu prøver jeg.

Den første servering bestod af fire bittesmå appetizers. Yderst til venstre var en lille chip, der var farvet sort med blæksprutteblæk og toppet med en letsyrlig creme samt rogn. Ved siden af den var verdens mindste appetizer bestående af råmarineret citron serveret med en dråbe creme og en lille kvist dild. Til højre for denne var endnu en chip – denne gang vist nok lavet på polentamel – og toppet med blandt andet frisk grape og yderst til højre var en ekstrem lækker appetizer, hvis indhold jeg desværre ikke hørte. Det var cremet, og jeg mener, det indeholdt skaldyr. Læg i øvrigt mærke til den søde lille søstjerneskål, den blev serveret i.

Derefter fulgte denne lille servering, som man delte – ét styk bagt hvidløgsfed til hver, lagt på en creme og drysset med sesamfrø samt pyntet med noget, der lignede kornaks, men viste sig at være vilde asparges. Frisk og ret mild servering.

… og det blev ved! Sandelig om der ikke kom denne smukke servering på bordet (behøver jeg at sige, at jeg var meget pjattet med den smukke glasskål, den blev serveret i?). Her var der råsyltet vandmelon, granatæblekerner og letsyrlig fed creme. Meget delikat – og som sagt en meget smuk servering.

Sideløbende med disse serveringer kom brød og smør også på bordet. Brødet blev serveret løbende af tjeneren, som kunne byde på olivenbrød, figenbrød og hvidt brød. Jeg valgte konsekvent olivenbrødet (der var ganske godt) – lige bortset fra til osteserveringen, som vi også fik.

Nu kom vi så til de retter, vi havde udvalgt ud fra menuforslaget. Min første ret var: Carnaroli Risotto, Calamaries and Caviar Osciétre, Shellfish juice with savage fenouil. En meget cremet og lækker risotto (måske en anelse for blød, hvis man er italiener, men ikke desto mindre yderst dejlig), der blev toppet med blæksprutter og en sauce med masser af smag fra skaldyr og fennikel. Saftig, sødmefuld og forholdsvis fyldig – og en interessant fusion mellem en risotto og en suppe. Det fungerede ret godt.

Gemalen valgte svinekødsretten til hovedret, mens jeg gik efter fisken, og det kom jeg absolut ikke til at fortryde. Fiskeretten bød på: Mediterranean Drumfish, Champonzu and Gyoza Ravioli, Christophine and Colombo Bouillon. En meget indbydende ret med den tørrede squashblomst til at lyse op på tallerkenen. Retten ser egentlig ret simpel ud, men bød på en fantastisk smagsoplevelse med kompleksitet og masser af nuancer.

Jeg tror aldrig, jeg har fået en så lækker fiskeret før, og da tjeneren spurgte, hvad vi syntes om maden, blev jeg nødt til at indrømme, at min eneste anke var, at portionen var alt for lille i forhold til hvor velsmagende den var!

Vi havde ikke planlagt at tilvælge osteserveringen, men da vi hørte, at den bestod af otte forskellige franske oste, kunne vi ikke nære os. Det var en bred vifte af oste lavet på komælk, gedemælk eller fåremælk, og overraskende nok var der ingen blåskimmelost imellem. Det var lidt synd, men omvendt var alle ostene lette at gå til.

… og så nåede vi frem til desserten: Le Chocolat Grand Cru, textures assortiments, Poivre noir Tellicherry de Kerala. De små hvide mælkechips smagte ikke rigtig af noget, men pyntede på tallerkenen, mens de knasende ‘tråde’ både gav desserten et lidt råt udtryk og samtidig sørgede for, at rettens konsistens ikke blev for blød. Her var – igen – masser af smag og kraft, og for en chokoladeelsker som jeg var det skønt at spise en dessert, hvor der i den grad var kælet for chokoladen. Som man siger.

Her troede vi egentlig, vi var færdige. Vi drikker ikke kaffe, men ind imellem vælger jeg at drikke en kop te, når vi er på restaurant, så vi kan se, hvad køkkenet byder på af petit fours. Det undlod jeg dog at gøre denne gang, da vi allerede havde tilvalgt ost, men tjeneren syntes alligevel, at vi skulle slutte måltidet af med petit fours, og det siger man jo ikke nej til. Fra venstre mod højre var der en panna cotta med syrligt skum, en minikage med grøn te, en form for æbleflæsk med kokos, en karamel med sesamfrø samt sukker- og karryristede mandler. Sjove, spændende og fantasifulde petit fours – en skøn afslutning på en absolut fantastisk middag.

Under hele måltidet blev vi serviceret af henholdsvis en fransk tjener og en norsk tjener, ligesom flere af kokkene var henne ved bordet for at præsentere maden. De var meget høflige og serviceminded, og vi følte os rigtig godt behandlet og nød at sludre lidt med dem undervejs. Da vi skulle gå, stoppede de os, inden vi forlod restauranten, og overrakte os en flaske hvidvin som gave! Vi blev simpelthen så forbløffede, at vi ikke fik helt fat i, hvorfor vi fik den – måske fordi vi virkede så interesserede i maden, og fordi det var første gang, vi spiste der? Jeg ved det ikke – men det var en rigtig sød gestus.

Maden på Flaveur var uovertruffen – spændende, legesyg, kreativ og umanerlig smukt præsenteret på tallerkenen. Vinmenuen passede hele vejen igennem til de forskellige retter, og det var tydeligt, at her var der fuldstændig styr på, hvordan mad og vin kan gå op i en højere enhed. Vi ender på 6 stjerner og en klar anbefaling af Flaveur.

Se også:

L’Escalinada og Chez Acchiardo Lou Pistou L’Aromate i Nice