Den hemmelige kok

den hemmelige kok, boganmeldelse, debatbog, madindustrienVed du, hvad der er i de fødevarer, du spiser? Og vil du egentlig vide det?

Hvis du helst vil leve i uvidenhed, så spring resten af dette indlæg over. Hvis du derimod gerne vil vide mere om, hvad du kan risikere at støde på af sære og ofte overflødige tilsætningsstoffer i maden, så læs denne anmeldelse af ‘Den hemmelige kok’, som jeg fik tilsendt af Politikens Forlag tidligere på året. Nu er der gået nogle måneder siden, at jeg læste den, og jeg vil i slutningen af anmeldelsen fortælle, om/hvordan den har påvirket mine indkøbsvaner.

Bogen er skrevet af den svenske madjournalist Mats-Eric Nilsson, der satte sig for at undersøge en lang række forarbejdede madprodukter og ikke mindst de producenter, der står bag madvarerne. Hvorfor er det, at brødene i supermarkedet kan holde sig friske i flere uger? Og er friskpresset juice også reelt set friskpresset?

Og lad mig bare sig med det samme – det er sørgeligt og til tider ulækkert at læse om, hvad fødevareindustrien kan finde på at putte i fødevarerne for at forstærke smagen, intensivere farven og forlænge holdbarheden. Lad mig komme med nogle eksempler:

Vidste du…

… at madprodukter, der indeholder vanilje, ofte er baseret på kunstigt fremstillet vanilje, som blandt andet laves på råddent grantræ?

….  at købekager sagtens kan indeholde over 50 forskellige ingredienser, så kagen kan holde sig blød og cremet, selv når den er ½-1 år gammel?

… at Burger King bruger 49 forskellige ingredienser for at skabe jordbærsmagen i deres jordbærmilkshakes?

Overraskende og tankevækkende
Jeg er i forvejen en ret skeptisk forbruger og går uden om mange produkter, når jeg handler ind, men jeg blev alligevel overrasket over flere ting i bogen. Jeg havde for eksempel ikke tænkt på, hvor let producenter kan manipulere med smagen af et produkt blot ved at tilsætte smagsforstærkere. Når Carte d’Or laver en vaniljeis med ægte vanilje, så er der faktisk ægte vaniljekorn i – men kun en lille smule, for ægte vanilje er dyrt. Til gengæld er der puttet lidt smagsforstærker i vaniljeisen, og pludselig får isen en tydelig vaniljesmag. Tadaaaa!

Eller hvad med friskpresset appelsinjuice? Det er jo et ret udvandet begreb i dag. Førhen var det kun producenter som Valsølille, der reelt set solgte friskpresset appelsinjuice (det er derfor, den kun kan holde sig i kort tid og i øvrigt står på køl i supermarkedet), men flere og flere juiceproducenter begyndte at markedsføre deres juice som friskpresset (for det lød jo godt). Og de hævdede, at det kunne de da sagtens gøre, for appelsinerne blev jo (frisk)presset lige efter høsten. At der så kunne gå op til 10 måneder, inden saften blev sendt ud i butikkerne (stadig under navnet friskpresset), det er så en anden sag. Friskpresset kan man ikke ligefrem kalde den. Konsekvensen er, at en producent som Valsølille er gået over til at kalde deres friskpressede saft for… nypresset.

Ovenstående er blot et lille udvalg af bogens eksempler på, hvordan fødevareindustrien bruger alskens tricks til at lave billige og visuelt indbydende varer, som forbrugerne får lyst til at købe.

Er fødevareindustrien ond?
Nej, det er ikke bogens pointe. Forfatteren fremhæver også forbrugerens ansvar i denne proces. Vi skal ikke lade os nøjes med produkter, der indeholder en masse unødige fyldstoffer og da slet ikke fødevarer, som reklamerer med at smage af for eksempel jordbær uden at indeholde et eneste bær! Når ingredienslisten på en madvare ligner en dansk stil, så er der grund til at blive bekymret – så er der sandsynligvis en masse ting i, som ikke bør være der.

Sådan undgår du de værste produkter i supermarkedet
Det er ingen hemmelighed, at slik og sodavand selvfølgelig er smækfyldt med kunstige tilsætningsstoffer i en grad, der kan få en kemiker til at klappe begejstret i hænderne. Der er undtagelser – for eksempel hvis du køber kvalitetschokolade – men helt overordnet er det fødevaregrupper, som er superkunstige. Det er de andre fødevarer, du skal være bekymret for – dem hvor du ikke normalt lægger mærke til, at der er hældt rigeligt med alskens fyld i produkterne.

Undgå færdigretter. Der er virkelig meget juks blandt færdigretterne. Jeg har dog set, at der er kommet lidt flere lødige produkter i butikkerne de senere år, men mange færdigretter er stadig lavet på billige og dårlige råvarer – ind imellem med tvivlsom oprindelse (husker du hestekødsskandalen?) og med en masse sære fyldstoffer for at forstærke smagen, forbedre konsistensen og forlænge holdbarheden.

Undgå brød og kage. Disse produkter er blandt de hårdest ramte mht. hokuspokus-indhold. Hvorfor er det lige, at der skal puttes så mange sære ting i brødene, at de kan holde sig flere uger? Bag i stedet hvedebrødet eller rugbrødet selv – det er billigere, sjovere og smager bedre.

Køb økologisk. Der er ret strikse krav til økologiske produkter, og derfor er der knapt så stor risiko for at støde på unødige fyldstoffer i disse fødevarer. Smagsforstærkere, sødemidler og farvestoffer er for eksempel forbudt. Men der er dog stadig en række tilsætningsstoffer, der er tilladte i økologiske varer, så husk at læse varedeklarationen. Men jeg vil anbefale at købe økologisk – så er du også med til at mindske brugen af sprøjtemidler i landbruget – win-win!

Undgå produkter med smagsforstærkere. Produkter, der indeholder dette, har typisk forsøgt at spare på indholdet af det, der ellers give fødevaren dens smag. Humbug og komplet unødvendigt.

Lav så meget som muligt fra bunden. Ok, det kan godt være, det er lidt frelst, og det er langt fra alle, der har tid til at lave al maden fra bunden, men prøv ind imellem at udskifte nogle af købeprodukterne med hjemmelavede ting. Hvis du laver en stor portion (for eksempel af marmelade), kan du evt. bytte et par glas med en ven/nabo/kollega, der til gengæld har bagt en stor portion boller. Jo mere, du laver selv, jo oftere undgår du færdigprodukter.

Køb direkte fra de små, økologiske producenter. Køb et halvt lam eller en kvart gris eller ko direkte fra bondemanden. Når du køber store portioner direkte fra producenten, bliver kiloprisen næsten lige så lav som supermarkedets – og kødet er af meget bedre kvalitet. Har du ikke plads til en halv gris eller ko i fryseren (det har vi for eksempel ikke), så find et par venner eller familiemedlemmer, som gerne vil dele.

Spis efter sæson. ‘Friske’ æbler i maj måned er sjældent gode. Det er friske æbler i oktober til gengæld. Spis så vidt muligt efter sæson, og så kan du lettere undgå, at frugterne er gasset/bestrålet/rejst med tidsmaskine.

Læs bogen for flere råd. Den indeholder også en indkøbsguide samt en E-nummerguide.

Hvordan har bogen påvirket mine indkøbsvaner?

Som jeg skrev i starten, så er jeg en ret skeptisk forbruger, og følger du med her på bloggen, ved du, at jeg elsker at lave mange ting fra bunden. Men efter at have læst bogen var de første besøg i supermarkedet ret tidskrævende. Dels skulle jeg selvfølgelig lige tjekke de færdigvarer, som jeg ind imellem køber (for eksempel ketchup og mayonnaise), ligesom jeg selv indbød til gys ved at kigge på varedeklarationen på en række af de varer, hvor jeg godt vidste, at den var helt gal.

Jeg har ikke ændret særlig meget ved mine indkøbsvaner, for det viste sig heldigvis, at de fleste af de varer, jeg normalt køber, var rimelig lødige. Men der er også produkter, som jeg stort set ikke køber længere – blandt andet spegepølse, hvor det ikke altid er lige let at finde en udgave, der ikke er ‘smittet’ med alle mulige tilsætningsstoffer. Jeg køber også endnu mere økologisk. Men ind imellem køber jeg da også produkter, som jeg godt ved indeholder sødemidler/farvestoffer/etc. – for eksempel slik – men så har jeg taget et bevidst valg.

Hvorfor er bogen fotograferet sammen med en bog af H. P. Lovecraft?

‘Den hemmelige kok’ er en debatbog, der handler om mad – men det er også uhyggelig læsning. I skrivende stund har jeg endnu ikke fundet ud af, om den bør stå på en af hylderne med kogebøger, eller om jeg synes, den passer bedre sammen med min samling af horrorbøger. Umiddelbart hælder jeg mest til det sidste.

4 thoughts on “Den hemmelige kok

  1. Det er jo rystende og sørgeligt! Den bog må jeg læse, selv om vi her lige som dig forsøger at være meget bevidste, når vi køber ind, og så vidt muligt lever økologisk.

    • Den er nemlig meget interessant – også fordi der er en del ting, der er lette at relatere til, når den er skrevet af en svensker. Men der var også et par steder, hvor jeg trak på smilebåndet. Forfatteren mener for eksempel, at salt i brød er fuldstændig overflødigt – og det passer altså ikke til danske smagsløg, for her i Danmark putter vi som regel salt i brødet. Til gengæld er svenskerne meget mere til sødt hvedebrød 🙂

  2. Skrækeksemplerne er ikke af ny dato. For ca. 55 år siden blev jeg sendt over i et gartneri efter et hvidkålshoved. “Mor, gartneren sagde, at der skulle gå en tre dage, for de havde lige sprøjtet dem med BLADAN!!!” Jeg kom ikke tilbage …
    En kemiingeniør i familien fortalte for mange år siden om de nye “smarte” aromastoffer og smagsforstærkere – så jeg blev advaret i tide – og fortsatte med at lave al mad fra bunden. Har man lært at drive en husholdning, er det muligt/overkommeligt at gøre det, selv som alenemor med fuldtidsjob. Men det bliver vanskeligt uden baggrundsviden og praktisk snilde. OG hvordan skal børnene får det lært, hvis de ikke har set/lavet det derhjemme!?

    • Enig, det skete skam også tidligere i historien – husker også skrækhistorier med gullaschbaroner og italienske og østrigske vinbønder, der blandede giftige ting og sager i vinen før i tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *