Måned: august 2018

Stegt blæksprutte med pasta, pesto og palmekål

Stegt blæksprutte med pasta, pesto og palmekål

Der kom ‘sprutte på bordet her til aften, da jeg serverede stegt blæksprutte med pasta og palmekål. Vi var til markedsdag på torvet i dag, og jeg kunne selvfølgelig ikke stå for tilbuddet på blæksprutte, da vi var forbi fiskehandleren. Så der røg en stor 

Restaurant Vandvid

Det er ved at være et stykke tid siden, men vi var faktisk forbi Restaurant Vandvid i Sydhavn kort tid inden sommerferien. Jeg er stadig bagud mht. restaurantanmeldelser, og derfor kommer den først nu. Restaurant Vandvid holder til på en (hus-)båd ved Sluseholmen, og vi 

Æbletærte med brombær

Æbletærte med brombær

Æblesæsonen er godt i gang, og så skal der naturligvis være plads til en æbletærte – i dette tilfælde æbletærte med brombær, for så fik jeg også brugt nogle af de skønne brombær, som haven også byder på i år. De fleste af bærrene er meget store og saftige, så jeg prøvede at udvælge de mindste til tærteprojektet, så det ikke ville blive for voldsomt.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på æble-blåbærtærte fra Familie Journalen, men skiftede blåbærrene ud med brombær og brugte vaniljepulver og lakridsrodspulver i stedet for kardemomme. Derudover satte jeg bagetiden ned, så kagen ikke blev tør.

Æbletærte med brombær

ca. 8 personer

Dej:
2 æg
1 dl rørsukker
½ dl mørk farin
2 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
50 g smeltet smør

Æblefyld:
ca. 250 g æbler
3 spsk mørk farin
evt. 1 tsk lakridsrodspulver
1½ dl friske brombær

Derudover:
Flormelis eller glasur til at pynte med
Rasp til formen

Pisk æg og farin til en let og luftig masse. Tilsæt hvedemel, vaniljepulver og bagepulver og pisk grundigt, inden du tilsætter smørret og pisker, indtil det er blandet grundigt ind i dejen. Vask æblerne og fjern stilk og kernehus i hvert æble. Skær æblerne i tynde både og bland dem sammen med farin og lakridsrodspulver. Smør en springform på 24-26 cm med smør – læg evt. bagepapir i bunden af formen – og fordel dejen ud over. Fordel æblerne ud over og stik til sidst brombærrene i. Bag din æbletærte med brombær ved 200 grader i ca. 30 minutter. Lad tærten køle af, inden du drysser flormelis over eller pynter den med glasur.

Note: Denne æbletærte med brombær får en god saftighed fra bærrene, og kombinationen med æbler og brombær fungerede i det hele taget rigtig fint. Jeg pyntede tærten med flormelis, men jeg tror, jeg vil foretrække at bruge glasur en anden gang for lige at give tærten en lille smule ekstra sødme.

Æblebrød med nødder

Æblebrød med nødder

Dette æblebrød opstod i weekenden, da jeg skulle bruge en masse æbler. Det drysser med æbler for tiden – blandt andet fra naboens æbletræ, hvor en af grenene læner sig ind over vores have og truer med at knække af. Vi har derfor masser af 

Restaurant Stockfleth

På vores ferie i Djursland stødte vi på Restaurant Stockfleth, der ligger tæt på vandet i Ebeltoft. En lille restaurant med borde både foran og bagved restauranten, og det var jo dejligt på en varm sommeraften. Der var også fint besøgt denne aften, hvilket blandt 

Kandiserede roser til kagepynt

Kandiserede roser til kagepynt

Jeg har længe tænkt på at lave kandiserede roser, og det passer jo fint til månedens benspænd. En af vores rosenbuske blomstrer en del disse uger, så det er også oplagt at bruge dem i madlavningen, for ja – du kan sagtens bruge ikke-sprøjtede roser i madlavningen. Prøv for eksempel at lave rosensirup eller rosengelé.

Jeg prøvede to forskellige metoder – dels at vende bladene i flormelis, dels at drysse flormelis over bladene (gennem en lille si). Jeg syntes, den første metode virkede bedst, da bladene så fik flormelis på begge sider med det samme.

Kandiserede roser

blade fra 3-4 mellemstore roser
en æggehvide, pisket
flormelis

Skyl bladene og dup dem tørre. Pensl dem med æggehvide – eller dyp dem i æggehviden og tør derefter det overskydende forsigtigt af. Vend bladene i flormelis og læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Bag dem i ovnen ved 50 grader i 1½-2 timer. Lad dem køle af, inden du hælder dem i en lufttæt boks.

Fortnite-kage med kirsebæris

Fortnite-kage med kirsebæris

Fortnite-kage stod øverst på ønskelisten, da jeg spurgte ældstenevøen, hvad hans fødselsdagskage skulle være udformet som. Fortnite er et af de mest populære computerspil lige nu, og jeg havde godt på fornemmelsen, at det var det, han ville foreslå. Jeg har ikke noget imod en 

Citron-islagkage med vaniljekransebund

Citron-islagkage med vaniljekransebund

Ældstenevøen havde fødselsdag for nylig, og her medbragte jeg to islagkager (ligesom ved lillebroderens fødselsdag sidste måned, hvor jeg medbragte en islagkage med koldskålsmousse og jordbærmousse samt en islagkage med hindbær og chokolade). Den ene islagkage var denne citron-islagkage – en enkel dessert, som bestod 

Restaurant Det Glade Vanvid

Det Glade Vanvid, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusVi brugte nogle dage af sommerferien i dejlige Jylland, og her var vi blandt andet et smut forbi Aarhus en aften for at spise hos Det Glade Vanvid. Det er kokkebrødrene Koch, der har to restauranter med dette navn i Aarhus Havn, og konceptet ligger fast – alle gæster møder op kl. 18.30, og derefter er der en appetizer, inden der bliver serveret en tre retters menu. Der er et buffetbord med brød, olier, vine samt saft, som gæsterne selv tager fra undervejs, og derfor kan du selv justere hvor meget vin, der bliver skænket – og om du skal have lidt ekstra af den vin, du bedst kan lide.

Det Glade Vanvid, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusDa vi satte os ved bordet, fik vi et glas mousserende vin samt en appetizer, der bestod af en fetacreme med små stykker varmrøget laks, syltede radiser, hyldeblomst, agurk, urteolie og spirer.

Det Glade Vanvid, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusEn farverig ret med nogle fine elementer, men de blev desværre overdøvet af en alt for kraftig saltning, så her spiste jeg ikke op, selvom portionen var lille.

Det Glade Vanvid, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusForretten var heldigvis meget bedre. Den bestod af fladfisk serveret med braiseret fennikel, citrongræs, ingefær, butternut squash-creme, karry, søgræs, hummerchiffon samt korianderskud. En lækker cremet og velsmagende ret, hvor krydringen løftede fisken uden at overdøve den helt. I øvrigt også en forholdsvis stor ret – ikke mindst fordi den havde nogle ret mættende ingredienser.

Det Glade Vanvid, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusSå kom vi til hovedretten og sikke en servering! Kom straks til at tænke på Klidmoster, da jeg så tilbehøret, for hun har noget med tarteletter… 🙂

Tarteletten var fyldt med en cremet ærtesalat med løvstikke og toppet med karse. Ved siden af lå et solidt stykke røget svinekød med estragon blanquette, lidt ribs gastrique, en lille grillet peber samt en lille ny kartoffel syltet med løvstikke. En festlig servering, som også smagte ganske godt. Især den lille kartoffel overraskede positivt – ikke mindst fordi jeg ellers ikke er så meget til løvstikke. Men en sjov, anderledes og dejlig hovedret.

Denne ret fyldte dog godt i maven, og jeg må indrømme, at jeg kort overvejede, om jeg kunne spise mere, for min appetit er ofte noget mindre, når temperaturen nærmer sig 30 grader. Vi jokede lidt med tjeneren om det, som også smilende fortalte, at kokkene var kendt for at lave store portioner.

Det Glade Vanvid, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusMeeen… der blev heldigvis plads til dessert, og så hjalp det også på det, at det er var en noget mere behersket portion. Den bestod af en frossen jordbærmousse toppet med chokolade crouistillant, koldskålsis på sprødt knas, en havesyre vinaigrette, jordbærcoulis samt jordbær. En udmærket dessert. Jeg var mest til koldskålsisen – den frosne jordbærmousse var lidt for mild til min smag, og jeg ville have foretrukket en blød og cremet mousse. Jeg kunne godt lide konceptet med, at man hos Det Glade Vanvid selv kunne gå på opdagelse i vinene. Der var tre hvidvine, tre rødvine og én dessertvin, og der var nogle få stikord ved hver vin, så man havde en idé om, hvad den enkelte vin ville smage af. Desværre var udvalget ikke så interessant – vinene smagte fint men var ikke særlig nuancerede. En enkelt hvidvin skilte sig lidt ud ved nærmere at smage som en rødvin, men det havde nu været lækkert, hvis der havde været et par vine, som havde lidt mere kant og som turde noget mere på smagsskalaen. Når nu folk selv skænker op, så er det meget lettere at have en ’skæv’ og anderledes vin med i udvalget, fordi folk blot kan gå udenom den, hvis den ikke falder i deres smag.

Det Glade Vanvid er en hyggelig restaurant, og betjeningen var ganske fin. Jeg savnede lidt mere skarphed i forhold til desserten, og appetizeren var som sagt alt for salt. Til gengæld var forretten ganske lækker, og hovedretten var både spændende anrettet og velsmagende. Jeg ender på fire stjerner til Det Glade Vanvid.

Ebeltoft Gårdbryggeri

Da jeg researchede på gode spiseoplevelser på Djursland inden vores ferie, faldt jeg over Ebeltoft Gårdbryggeri, som havde fået rigtig god omtale. Det lød kort sagt som et rasende hyggeligt sted, og da hverken gemalen eller jeg i forvejen kendte til bryggeriet, så var det