Måned: marts 2018

Spinatrisotto

Spinatrisotto

Tidligere på ugen lavede jeg denne spinatrisotto som tilbehør til en kødret. Den kan dog sagtens spises ‘alene’ – dvs. som vegetarret. Så kan du evt. overveje at toppe risottoen med stegte svampe, langtidsstegte tomater eller måske nogle små grillede løg. Hvis du er interesseret 

Lammefrikadeller med krydderier

Lammefrikadeller med krydderier

Mange spiser lam i påsken, så hvorfor ikke prøve et par lammefrikadeller? Jeg stegte en portion i weekenden, som jeg efterfølgende brugte i sandwiches. Dette er en enkel udgave, men du kan sagtens pifte dem yderligere op med lidt hakkede soltørrede tomater og/eller smuldret feta. 

Saftigt spinatbrød

Saftigt spinatbrød

I weekenden var det tid til at bage lidt igen, og det blev til dette saftige spinatbrød, da jeg havde brug for et brød til sandwiches. Af samme grund valgte jeg at lave et fladt, bredt spinatbrød, hvor jeg holdt lidt igen med melet – så var jeg nemlig også sikker på, at det ville blive dejligt saftigt.

Saftigt spinatbrød

25 g gær
2 dl creme fraiche
3 dl lunkent vand
½ spsk salt
3 dl havregryn
1 dl fuldkornshvedemel
300 g frossen spinat, optøet
7½ dl hvedemel

Rør creme fraiche og vand sammen i en skål og rør gæren ud i den. Rør dernæst salt, havregryn og fuldkornshvedemel i. Rør den optøede spinat og rør til sidst ca. 6½ hvedemel i dejen, indtil den samler sig. Dejen vil stadig være forholdsvis klæbrig. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Drys det resterende mel ud over dejen og dine fingre og tag forsigtigt dejen ud af skålen. Læg den over på en bagepapirbeklædt bageplade og form den til et bredt, fladt brød. Lad den efterhæve et kvarters tid, inden du bager dit spinatbrød ved 210 grader i ca. 25 minutter.

Det flade spinatbrød er perfekt til sandwiches men kan også bruges som tilbehør til supper eller grillmad.

Note: Et dejligt saftigt, grønt spinatbrød. Jeg elsker, at brødet er så fugtigt og lækkert – også dagen efter, at det er bagt. Her er spinaten god til at holde på fugtigheden.

Cheese tops – friterede ostekugler

Cheese tops – friterede ostekugler

Jeg har længe haft planer om at lave friterede ostekugler, og i går var der endelig tid til det. De er nu ellers både lette og hurtige at lave, men af en eller anden grund var der hele tiden andre ting, der kom i vejen. 

Duck & Waffle i London

Duck & Waffle i London

Da gemalen og jeg var i London, spiste vi på Duck & Waffle, som en af mine kolleger havde anbefalet mig. Da jeg fortalte hende, at jeg skulle til London, anbefalede hun straks, at jeg tog forbi Duck & Waffle, da det er lidt af 

Grapesalat med and og fennikel

Grapesalat med and og fennikel

Denne grapesalat er en rigtig Stop Spild af Mad-ret. Da jeg komponerede den i weekenden, fandt jeg nemlig en grapefrugt i frugtskålen, som trængte til at blive brugt, en frisk fennikel samt en halvtømt karton grapejuice i køleskabet samt et par andelår i fryseren. Dem kombinerede jeg i denne grapesalat, hvor jeg brugte noget af den kogte juice til en varm dressing. En lækker salat, som både var sprød, syrlig og lidt sød på samme tid.

Grapesalat med and og fennikel

2 personer

2 andelår, optøede
salt og peber
smør til stegning
3-4 dl grapejuice
1 spsk hvedemel
evt. lidt rørsukker
1 fennikel
1 rød grapefrugt, skrællet og skåret i mindre stykker

Gnid andelårene godt med salt og peber. Smelt smør i en gryde og brun andelårene. Hæld grapejuice i gryden, indtil andelårene er næsten dækket, og læg så et tætsluttende på gryden. Lad det småsimre ca. 45 minutter. Tag andelårene op og læg dem på et spækbræt. Hæld lidt af væden op i en skål og rør hvedemelet ud i det, så det bliver en jævn masse. Rør meljævningen i resten af væsken og lad det simre videre, indtil det bliver en tyk sauce. Smag til med salt, peber og evt. lidt sukker.

Snit fenniklen fint og fordel den på to tallerkner. Pil andekødet fra hinanden med to gafler og fordel det over fenniklen. Hæld sauce ud over salaten – du behøver ikke at bruge det hele – og slut så af med at drysse grapestykker ud over det.

Servér din grapesalat med det samme – evt. med et stykke lækkert flute, hvis du har god appetit.

Note: Andekød kan godt være en ret fed spise, men den letsyrlige røde grapefrugt gør sig godt sammen med anden. Jeg er også ret vild med at sætte and og fennikel sammen, da jeg synes, de klæder hinanden, og så er fenniklen samtidig en lidt overset grøntsag, som er skøn at bruge i salater.

Krydret karry-kylling med majs

Krydret karry-kylling med majs

Jeg bekæmper kulden med krydderier, så der er skruet godt op for smagen i denne karry-kylling, som vi spiste i går. Det er en ret simpel ret, som passer sig selv det meste af tiden og i øvrigt også en ret, som gør sig godt 

Vildtpie med svampe

Vildtpie med svampe

Kan du huske de vildtfrikadeller, jeg bloggede om for nylig? Dem lavede jeg på rådyrkød, og her havde jeg noget til overs, som jeg valgte at bruge i en vildtpie. Det var et eksperiment inspireret af vores besøg på Skinners Arms, hvor gemalen spiste en 

Frisk romsjus med ginger beer

Frisk romsjus med ginger beer

Jeg har fremtryllet en romsjus, der kan give varmen i det trælse kolde vejr. Den er frisk og krydret, så den er først og fremmest til dig, der er til letsyrlige drinks. Den kan dog også justeres med sirup, så den bliver lidt sødere.

Frisk romsjus

1 drink

1 tsk sukkersirup
1 cl frisk limesaft
4 cl god mørk rom
5 cl ginger beer (ikke den fra Fever Tree)
en skive lime
isterninger

Rør sirup, limesaft og mørk rom sammen i et lavt glas. Hæld ginger beer i og fyld op med isterninger. Pynt med en skive lime og sæt et sugerør i.

Note: En frisk og frejdig romsjus, som får en god syrlig smag fra limesaft og ginger beer. Hvis du vil have den ekstra krydret, så udskift den almindelige sukkersirup med chilisirup.

Kyllingetærte med porre

Kyllingetærte med porre

Da jeg fandt en økokylling på tilbud i går, besluttede jeg mig for at bruge halvdelen i en kyllingetærte. Projektet blev dog lidt udfordret af, at vores ovn valgte at tage livet af sig selv om eftermiddagen, men så er det jo dejligt, at vi