Måned: april 2017

Morgenmadsomelet med svampe og bacon

Morgenmadsomelet med svampe og bacon

Skal du ikke forkæle din kæreste, dig selv eller en helt tredje med en morgenmadsomelet denne weekend? For nylig lavede jeg denne ret, da jeg ville forkæle gemalen og jeg. I løbet af de seneste måneder har jeg for alvor fået øjnene op for omeletter, 

Brødbudding med kirsebær og bourbon-sauce

Brødbudding med kirsebær og bourbon-sauce

Denne brødbudding udgjorde desserten til vores vinsmagning sidste weekend – samme aften hvor vi blandt andet fik grillede rejer og skillet potatoes. Jeg var faldet over en opskrift på brødbudding i ‘Texas Favourites’, men jeg endte dog med at lave en noget anden version, som 

Skillet potatoes – kartofler stegt i fløde

Skillet potatoes – kartofler stegt i fløde

Der er ingen tvivl om, at jeg elsker det texanske køkken, og derfor måtte jeg også prøve at lave skillet potatoes, da vi havde vinklubben på besøg i lørdags. Her smagte vi blandt på amerikanske rødvine, og sådan en god, kraftig rødvin går godt sammen med skillet potatoes og langtidsstegt oksekød.

Jeg skelede lidt til en opskrift på skillet potatoes i en af mine yndlingskogebøger – ‘Texas Favorites’. Jeg valgte dog at lave en mere light udgave, for i den oprindelige opskrift starter man med at friturestege kartoffelstykkerne! Det syntes jeg var en anelse voldsomt, når nu de også skulle have en tur i fløde bagefter, så jeg bagte dem i stedet i ovnen. Jeg udelod også chili, da resten af maden var ret krydret, og så justerede jeg lidt op og ned på nogle af ingredienserne.

Skillet potatoes

ca. 8 personer

2 kg kartofler – jeg brugte ca. en tredjedel søde kartofler og almindelige kartofler for resten
½-1 dl rapsolie
1 stort løg, hakket
2-3 spsk smør
4-5 fed hvidløg, pressede
200 g god, tyk bacon
3 dl fløde
salt og peber

Skrub kartoflerne og skær dem i mindre tern på ca. 1 x 1 cm. Hæld dem i en pose sammen med olien, luk posen til og ryst den grundigt, så olien bliver fordelt ud over kartoflerne. Fordel kartoflerne ud på to bagepapirbeklædte bageplader og sæt dem i ovnen. Bag kartoflerne i 45-60 minutter ved omkring 170 grader – husk at bytte rundt på pladerne ca. halvvejs, så de får lige megen varme.

Steg baconen mør (men ikke nødvendigvis sprød) på en tør pande. Tag baconen af og smelt så smørret på panden. Tilsæt løg og hvidløg og svits det ved mediumvarme, indtil løgene er bløde. Tilsæt kartoflerne og fløden. Skær baconen i mindre stykker og vend dem i kartoflerne. Lad det simre i et par minutter, indtil fløden tykner, og smag så til med salt og peber. Server dine skillet potatoes med det samme.

Note: Nu er fløde og bacon jo sjældent en dårlig kombination, og de klæder såmænd også kartofler ganske godt. Det er en god og mættende form for tilbehør, som egner sig fortrinlig til gæstemad. Kartoflerne kan du holde lune i længere tid i ovnen (ved lavere varme), inden du vender dem med fløde, så retten er rimelig let at tilpasse til middagsgæster.

Grillede rejer – Australian style

Grillede rejer – Australian style

I lørdags havde vi vinklubben på besøg, og her var en af forretterne disse grillede rejer. Temaet for vinsmagningen var nemlig Australien vs. USA, og selvom vejret ikke var så varmt, så besluttede vi os for at grille. En af de ting, der oftest forbindes 

Jordbær fool med rabarber

Jordbær fool med rabarber

Jeg er i gang med at rydde fryseren fra sidste års skatte, og det endte i denne jordbær fool, da jeg skulle finde på en dessert til vores gæster sidste weekend. Jeg så oprindeligt en opskrift på jordbær fool i et gammelt Spis Bedre-blad, men 

Speltblinis med lam og feta

Speltblinis med lam og feta

Lammekød og påske passer godt sammen, så til sidste weekends påskefrokost komponerede jeg en forret af speltblinis med lam og feta.

Jeg skelede til min opskrift på rugblinis, da jeg skulle lave disse speltblinis. Derudover stak vi godt med hvidløg i en lammekølle og langtidsstegte den på grillen. Du kan hente inspiration til tilberedningen af lammekødet i denne opskrift på grillet lammekølle, langtidsstegt lammekølle og yoghurtmarineret lammekølle.

Speltblinis

24-26 stk.

2 æg
3 dl mælk
2 spsk rapsolie
1 tsk salt
1½ dl hvedemel
1½ dl speltmel
1 tsk bagepulver
smør til stegning

Pisk æg, mælk, rapsolie og salt sammen. Pisk derefter hvedemel, speltmel og bagepulver i, indtil du får en jævn, tyktflydende dej. Varm en blinispande op. Har du ikke det, bruger du i stedet en stor pande. Smelt smør på panden og put en spsk dej på for hver blinis, du vil lave. Steg dem, indtil de er gyldne på begge sider.

Anretning:
stegt lammekød i skiver
blød feta
olivenolie
friskhakket mynte
evt. salt og peber

Læg to speltblinis på hver tallerken. Her lægger du først et par tynde skiver lammekød, inden du drypper med lidt olivenolie. Fordel lidt blød feta over og drys til sidst lidt salt, peber og mynte.

Note: En lidt anderledes måde at få lammekød på men bestemt en festlig servering – og så er det ikke så tit, man ser lammekød som en del af en forret, hvilket jo egentlig er lidt synd.

Ramsløgssuppe med ristet rugbrød

Ramsløgssuppe med ristet rugbrød

Vi havde familien til påskefrokost i søndags, og her startede vi med en lille forårs-forret – nemlig en ramsløgssuppe. Vi har stadig ramsløg i haven, men der er ikke længe til, at sæsonen slutter, så det er bare om at få dem brugt. Jeg hentede 

Tiramisu-cheesecake

Tiramisu-cheesecake

Da vi havde gæster i lørdags, blev de ikke kun udsat for spændende forretsvafler og tofarvede flødekartofler – der kom skam også tiramisu-cheesecake på bordet! Månedens benspænd er fortolkninger af klassiske retter, og selvom en ganske klassisk tiramisu er dejlig i sig selv, så kunne 

Tofarvede flødekartofler

Tofarvede flødekartofler

I denne måned pifter jeg klassikerne op, så da jeg ville servere flødekartofler for vores gæster her i påsken, fik retten selvfølgelig et twist. I denne version har jeg brugt både almindelige kartofler samt søde kartofler, og så har jeg tilføjet lidt cayennepeber til retten, så den er lidt mere krydret end normalt. Du kan også bruge en smule chilipulver, hvis du ikke har cayennepeber på lager.

OBS – nedenstående er ca. mål, da jeg lavede mine flødekartofler på slump.

Tofarvede flødekartofler

ca. 4 personer

400 g søde kartofler
600 g bagekartofler
lidt olie
ca. 3½ dl fløde
evt. lidt sødmælk til at spæde op med
½-1 tsk revet muskatnød
½ tsk stærk cayennepeber
salt og peber
2-3 dl friskrevet ost – for eksempel cheddar

Snit kartoflerne meget tyndt – brug gerne et mandolinjern eller en foodprocessor, så skiverne bliver ensartet tynde. Smør lidt olie i et ildfast fad og læg kartoffelskiverne i fadet – bland gerne de to kartoffeltyper undervejs. Sørg for at kartoflerne ligger helt jævnt. Hæld fløde over og tilsæt evt. lidt sødmælk, så væsken kommer så højt op, at den er ca. en cm fra det øverste lag kartofler. Drys muskatnød, cayennepeber, salt og peber ud over kartoflerne og slut af med at fordele den revne ost over.

Bag dine flødekartofler i ovnen ved 200 grader i 50-60 minutter. Tag dem ud af ovnen og lad dem gerne trække et kvarters tid, inden du serverer dem.

Note: Denne version flødekartofler ser jo lidt mere festlige ud end de traditionelle, og så har den lige et lille pift fra cayennepeberet, hvilket klædte flødesmagen rigtig godt.

PS. Tofarvede flødekartofler er ligesom lasagne – de er endnu bedre dagen efter, så husk endelig at lave en ekstra stor portion, så der også er til restemad dagen derpå.

tofarvede flødekartofler, kartofler, søde kartofler, fløde, muskatnød, cayennepeber, mælk, ost
Vaffel med høns i asparges

Vaffel med høns i asparges

Du kender garanteret tarteletter med høns i asparges, men kender du også vaffel med høns i asparges? Nej? Nå, men det er ellers en aldeles glimrende forret, som du bør lave til dine gæster 🙂 I denne måned er benspændet klassikere i nye fortolkninger, så