Tag: rødbeder

Rødbedeterrine

Rødbedeterrine

Her får du opskriften på en smuk rødbedeterrine, du kan servere som forret – for eksempel nytårsaften. På billedet har jeg blot vist et lille stykke af terrinen, og så er det op til dig at bestemme, hvad den skal pyntes eller anrettes med. Det 

Små rødbedetærter

Små rødbedetærter

Jeg holder lige en kort pause fra månedens slik-benspænd for at fortælle om disse små rødbedetærter, som jeg bagte i sidste uge. Jeg så dem for længe siden på Arlas hjemmeside og fik lyst til at bage dem. Jeg lavede dog nogle justeringer – blandt 

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeost

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeost

I weekenden havde vi gæster, og de blev udsat for lidt forskellige vinterretter – blandt andet disse fuldkornsvafler, som vi fik som forret. Jeg havde tænkt, at gedeost og rødbeder måtte være en god kombination. Desværre var det en meget mild gedeost, jeg havde fået fat i, men det viste sig at være held i uheld, da den ene af gæsterne egentlig ikke er til gedeost. Han kunne dog godt lide denne version, og jeg tror, at de sprøde vafler havde lidt af æren. Jeg lavede en fuldkornsversion af disse vafler, jeg før har brugt til forret.

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeostcreme

4 personer

2 dl fuldkornshvedemel
1 æg
1½ dl vand
1½ tsk bagepulver
Lidt salt

Rør ingredienserne sammen til en kompakt dej. Varm vaffeljernet op og fordel halvdelen af dejen på vaffeljernet. Bag første portion vafler, og tag dem derefter forsigtigt af vaffeljernet og læg dem på to tallerkner. Bag næste portion vafler og læg også dem på to tallerkner.

Gedeostcreme

125 g blød gedeost
1 dl creme fraiche
Lidt salt

Rør gedeostecremen sammen.

Øvrige ingredienser:
1 kogt rødbede, skåret i tern
½ spsk fennikelfrø, knust
Evt. lidt frisk bronzefennikel

Anret dine fuldkornsvafler ved at fordele gedeostecremen over de fire vafler. Top dem med rødbedetern, lidt fennikelfrø samt en lille kvist bronzefennikel.

Note: En smuk og anderledes forret. Fuldkornsvafler – eller vafler i det hele taget – er en sjov og spændende måde at skabe og anrette forretter og frokostretter på.

Rødbedeburger med grønt fyld

Rødbedeburger med grønt fyld

Da vi havde brætspilsdag for et stykke tid siden, stod menuen på rødbedeburger, for selvfølgelig skulle de også nyde godt af vinter-vegetarbenspændet. Jeg bagte vanen tro selv mine burgerboller – disse freestylede jeg, men du kan for eksempel tage udgangspunkt i denne burgerbolleopskrift eller bruge 

Rødbedetatar med rugbrødsflager

Rødbedetatar med rugbrødsflager

I sidste måned var jeg til et hyggeligt arrangement sammen med gemalens kolleger, hvor vi lavede mad sammen. Der kom blandt andet en rødbedetatar på bordet, og den var så smuk og velsmagende, at jeg tænkte, at den ville egne sig fortrinlig som nytårsforret – 

Bagt grøntsagsfad med feta

Bagt grøntsagsfad med feta

Da jeg havde gæster i weekenden, serverede jeg vegetarmad til frokost. Det blev til bagt grøntsagsfad med feta, der blev serveret sammen med det krydrede fladbrød og en stor portion hummus.

Du kan også bruge dette grøntsagsfad som tilbehør til en kødret, hvis du ikke har lyst til et rent vegetarisk måltid.

Bagt grøntsagsfad med feta

ca. 4 personer

4 mellemstore gulerødder, skrællede og skåret i tern
4 mellemstore kartofler, skrællede og skåret i tern
2 store rødbeder, skrællede og skåret i tern
1 rødløg, skåret i både
3-4 spsk olivenolie
1 spsk fennikelfrø
½ tsk sorte peberkorn
½ tsk salt
200 g feta

Smør lidt olie i bunden af et ildfast fad og vend grøntsagerne i det sammen med 3-4 spsk olie, så grøntsagerne er godt blandede. Knus fennikelfrø og peberkorn i en morter og drys det over grøntsagerne sammen med salt. Stil fadet i ovnen ved 200 grader i en times tid. Når der er ti minutter tilbage, tager du fadet ud og smuldrer fetaen ud over. Stil dit grøntsagsfad tilbage i ovnen og lad det få de sidste ti minutter.

Note: Dette grøntsagsfad er et glimrende bud på vinter-vegetarmad. Jeg spiser mest vegetarisk om sommeren, da udvalget af friske grøntsager er ret stort på det tidspunkt, men sådan en omgang rodfrugter er nu også skønt. Rodfrugter mætter godt, så selvom dette ikke lyder som en stor portion, så mætter det fint, når det også bliver suppleret af hummus og brød.

Shuba – russisk sildesalat

Shuba – russisk sildesalat

Trænger du til lidt fornyelse til frokosten, så er det måske på tide at prøve shuba – en russisk sildesalat, som også vil fungere fint på det danske frokostbord. Den russiske sildesalat serveres som regel på en stor tallerken eller fad. Jeg har umiddelbart indtryk 

Borstj eller borscht – russisk rødbedesuppe

Borstj eller borscht – russisk rødbedesuppe

Jeg er allerede godt i gang med månedens russiske benspænd, og den første ret, jeg kastede mig over, var naturligvis den russiske klassiker borstj (eller borscht som den oftest staves på engelsk). Hvis man nu skal være helt korrekt, så stammer borstj faktisk fra Ukraine 

Rodfrugtssuppe med rødbeder

Rodfrugtssuppe med rødbeder

Rodfrugtssuppe er en rigtig stop-spild-af-mad-ret, for her kan du rigtig slå dig løs med alle rodfrugterne i grøntsagsskuffen. Ideen til denne version af rodfrugtssuppe opstod, da jeg havde nogle rødbeder, jeg ville bruge op. De kræver ofte længere kogetid end andre rodfrugter, så jeg kogte rødbederne og stod derefter og stirrede på de små runde størrelser (jeg kan generelt anbefale at købe de runde rødbeder – de har en mildere og knapt så ‘jordagtig’ smag som de billigste aflange rødbeder).

Hvis du vil lave denne rodfrugtssuppe til vegetarer, så brug en grøntsagsbouillon – jeg valgte dog at bruge en oksekødsbouillon, jeg havde på lager i fryseren.

Rodfrugtssuppe

3-4 personer

4 små, runde kogte rødbeder (uden skind)
2 pastinakker, skrællede og skåret i tern
2 store kartofler, skrællede og skåret i tern
1 stort løg, skåret i tern
smør til stegning
½ l bouillon – jeg brugte oksebouillon
2 dl fløde
salt og peber
evt. lidt citronsaft

Topping:
Knust knækbrød – jeg brugte en rest rosmarinknækbrød
lidt ristede fennikelfrø

Smelt smør i en stor gryde og svits derefter løg i et minuts tid. Tilsæt pastinakker og kartofler og lad dem stege med i et minuts tid. Hæld bouillon i gryden, læg låg på og lad det koge i en halv times tid. Tilsæt derefter fløde. Skær rødbederne i mindre stykker og blend derefter din rodfrugtssuppe til en ensartet masse. Stil gryden tilbage på komfuret og varm suppen op. Smag til med salt og peber og evt. lidt citronsaft.

Drys lidt topping oven på din smukke rodfrugtssuppe inden servering.

Note: Denne rodfrugtssuppe var en positiv overraskelse, for selvom rødbedefarven er ret dominerende, så kunne jeg sagtens smage både pastinakker og kartofler i suppen. Jeg var i øvrigt ret vild med den stærke pangfarve, som virkelig lyste op midt i gråvejret – herligt!

Klassisk pariserbøf

Klassisk pariserbøf

Klassisk pariserbøf er noget, jeg har haft lyst til den senere tid. Jeg havde egentlig håbet på at nå at lave det i forbindelse med mit hakket kød-benspænd i november måned – ligesom med den franske paté jeg bloggede om for et par dage siden