Der er ikke så længe til, at jeg får sommerferie, og jeg vil benytte lejligheden til at bringe den sidste restaurantanmeldelse fra foråret – nemlig Restaurant Ramón Freixa. Vi spiste der på ferien i Madrid, og jeg har faktisk ingen god undskyldning for, hvorfor jeg …
Da vi var i Madrid i sidste måned, spiste vi på Restaurant Kuoco. Jeg faldt over den på Tripadvisor, da jeg ledte efter spændende spisesteder, og det kreative fusionskøkken og de flotte anmeldelser fik mig til at booke bord. Det kom vi ikke til at …
Da jeg researchede på gastronomiske oplevelser i Madrid, faldt jeg over Inclan Brutal Bar. Og så var jeg helt solgt! Som en af mine kolleger sagde, da jeg viste hende billeder fra stedet: “Det er jo lige dig!”. For Inclan Brutal Bar har i den grad skruet op for gakkethed og kreativitet, og de har helt sikkert indtænkt sociale medier som en del af deres PR-strategi. Anretningen af både mad og drikke er virkelig sjov og fantasifuld, så du kan nærmest ikke lade være med at tage billeder af det.
Inclan Brutal Bar er delt op, hvor den forreste del er dunkel og natklubs-inspireret, mens den bagerste del har glasloft, så der kommer dagslys ind, og hvor rummet er dekoreret med masser af grønne planter.
Menukortet er fyldt med mange fristelser, og det var svært at vælge. Jeg endte med en Manda Huevos med gin, ingefær, limejuice samt hyldeblomst- og agurkesirup. Naturligvis serveret i et stort, tyndt keramikæg fyldt med knust is! Og hold nu fast en lækker drink – frisk og sødmefuld på samme tid.
Vi lagde ud med to forskellige baos, som vi delte, og de blev naturligvis serveret på maven af en pandafigur! Den ene var fyldt med andestuvning med hoisinsauce, friske krydderurter og syltet agurk. Den anden bao var med langtidstilberedt svinekød vendt med krydret sauce og toppet med syltede rødløg. De var dejligt saftige, tilpas krydrede og fik et dejligt frisk pift fra de syltede grøntsager.
Jeg er jo ret glad for blæksprutter, så jeg foreslog naturligvis denne anretning med forskellige slags grillede sprutter serveret med små kartofler og en creme lavet på sort hvidløg og rødbeder. En lidt usædvanlig kombination men ikke desto mindre velsmagende. Især cremen overraskede positivt og passede godt til blæksprutterne.
Den næste servering bestod af stegte kartoffelbåde toppet med en chipotle-mayo. Og her blev vi ret overraskede over mængden, for det viste sig, at hele kartoffelskålen var fyldt med kartofler. Det er lidt svært at se størrelsen på skålen, men lad os bare sige, at der nok var dobbelt så meget, som vi havde forventet. Godt vi havde gået langt den dag og havde sparet godt med appetit op.
Den sidste salte ret havde vi nær ikke bestilt, for vi var lidt i tvivl om, hvorvidt den ville falde i vores smag. Og der skulle vi havde fulgt vores første tanke, for selvom den var imponerende anrettet i en båd med masser af kunstig røg, så var den marinerede tuntataki med tang og chipotlemayo desværre ikke specielt spændende. Jeg savnede lidt mere smag og friskhed.
Nu var vi færdige med de salte retter – og vores drinks – så vi måtte selvfølgelig hellere bestille et par drinks mere. Og ja, jeg skulle da have drinken ved navn Brutal Kraken!, som blev serveret i en kæmpe blækspruttefigur. Meget handy at drikke af. Den bestod af Kraken rom, bananlikør, kokossirup og limejuice. Den var ret sød men også tilpas nuanceret til, at den faldt i min smag.
Gemalens nye drink sneg sig også med på billedet – og ja, den blev serveret i en høj hat med kaninører!
Vi delte to desserter. Den ene bestod af et stykke sødt bagværk – meget i stil med wienerbrød men uden fyld – der var kombineret med en sauce anglaise samt en kugle is. Og jeg må bare indse, at desserter, der inkluderer wienerbrød og is bare ikke er mig (har prøvet noget lignende hos Naert i København for en række år siden).
Den anden dessert var til gengæld lige efter min mave! En syndig, fyldig chokoladekage, der var nærmest flydende, toppet med violis og drysset med lidt salt. Uha, det var godt.
Inclan Brutal Bar levede fuldt op til mine forventninger. Det var lige så skørt, vulgært og flot som jeg havde håbet på, og så smagte både mad og drinks tilmed bedre, end jeg havde forventet. Tunretten skuffede dog, mens wienerbrødsdesserten bare ikke var mig. Gemalen var ok tilfreds med den.
Servicen var ok men ikke specielt nævneværdig. Vi havde ikke megen interaktion med tjenerne, men det havde vi heller ikke behov for. Det kunne dog have været fint med lidt hyggesludren om maden.
Skal du til Madrid, og du samtidig elsker skøre, lækre drinks og anretninger, så bør du kraftigt overveje at besøge Inclan Brutal Bar. Det var en ret sjov oplevelse, og selvom et par af retterne ikke var 100% spot on i forhold til min smag, så var resten af det 110%.
Jeg ender derfor på fem stjerner til Inclan Brutal Bar.
Vi har netop holdt ferie i Madrid, og her spiste vi blandt andet på Restaurant Tagomago. Det var et sted, vi faldt over, da vi skulle finde et frokoststed efter vores besøg på kunstmuseet Reina Sofia. Tagomago har en tastning menu med fem små forretter, …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.