Tag: cheddar

Ostefad med grøntsager

Ostefad med grøntsager

Dette ostefad med grøntsager er ikke bare en perfekt resteret – det er også den næste benspændsret, der er inspireret af musik. Hvis du er fast læser af bloggen, så ved du, at jeg elsker ost, og derfor er ‘Ostesangen’ fra Skatteøen selvfølgelig en af 

Farserede portobellosvampe

Farserede portobellosvampe

Når jeg ind imellem støder på danske portobellosvampe i supermarkederne, ryger der ofte en pakke i indkøbskurven, og det gjorde der også i sidste uge. Svampene skulle selvfølgelig ikke kede sig alt for længe  køleskabet, så i går fik vi farserede portobellosvampe i anledning af 

Chilaquiles med majs og kylling

Chilaquiles med majs og kylling

Jeg ledte efter opskrifter på mexicansk mad tidligere på ugen, for en af grundene til, at jeg valgte majs og græskar som benspænd for september, var at jeg så havde en god undskyldning for at lave nogle mexicanske og amerikanske retter. Jeg fandt en simpel og hurtig ret, som jeg vil betegne som småsyndig comfort food – nemlig chilaquiles.

Jeg fandt en opskrift på chilaquiles på Delish, men desværre bestod opskriften af diverse færdigprodukter. Det kunne jeg ikke rigtig bruge til noget, så jeg improviserede min egen udgave af chilaquiles, og det endte med at blive en ganske god og mættende ret. I den originale udgave af chilaquiles bruger man tortillas, som rives i stykker og steges let. Her valgte jeg dog at bruge tortilla chips i stedet.

Chilaquiles

2 personer

1 kyllingebryst
en god klat smør
2 majskolber
1 tsk chipotle
1 tsk sød paprika
½-½ tsk cayennepeber
3-4 spsk creme fraiche
½ dl vand
½ pose tortillachips
½ potte frisk koriander, hakket
50-60 g friskrevet cheddar

salt og peber

Skær kyllingebrystet i små stykker og brun dem i smør på en pande. Skær majskernerne fri fra kolberne og tilsæt majskernerne til kyllingekødet. Tilsæt paprika, chipotle og cayennepeber og rør godt rundt. Lad det simre, indtil majskernerne er møre. Tilsæt koriander og derefter creme fraiche og vand. Smag til med salt og peber.

Tag en mediumstor ildfast skål – i mit tilfælde brugte jeg dog to små krukker fra Le Creuset – og knus et par håndfulde tortilla chips med hænderne. Drys de knuste tortilla chips på bunden af skålen/skålene. Fordel et lag majsblanding, derefter et lag knuste tortilla chips og derefter et lag revet ost. Så skal der endnu et lag majsblanding, derefter knuste tortilla chips og til sidst ost igen. Dæk skålen/skålene til og bag din chilaquiles i ovnen ved 175 grader i 20 minutter. Tag derefter låget (eller hvad du nu dækker skålen med) af og giv retten yderligere et par minutter, indtil osten er smeltet.

Servér din chilaquiles sammen med resten af chipsene samt guacamole eller sammen med en blandet salat.

Note: Chilaquiles er en rimelig solid og mættende ret, der har en dejlig sødme fra majsene og et stærkt pift fra krydderierne. Smagen er ret fyldig, så det vil være en god idé at kombinere den med en salat ved siden af eller måske blot en omgang guacamole.

Græskarlasagne med spinat

Græskarlasagne med spinat

Nu vender jeg tilbage til månedens benspænd. Denne gang gik det ud over et hokkaido græskar, som nok er det græskar, der er lettest at bruge i madlavningen. Det har en smuk, knaldorange farve og en fin mild sødme, som er rigtig spændende at eksperimentere 

7 Layered Dip – texansk partysnack

7 Layered Dip – texansk partysnack

Da jeg så denne ret i kogebogen ‘Texas Favorites’, hvor den var beskrevet som en meget udbredt partysnack til fester i Texas, vidste jeg, at den ville jeg prøve! Den kom på bordet i går, da vi havde gæster, og da der var små børn 

Mac ‘n’ cheese – simpel version

Mac ‘n’ cheese – simpel version

En af de sjoveste benspænd, jeg har haft her på bloggen, var da jeg lavede amerikansk mad. Jeg nåede at prøve en del spændende, lækre og skøre ting, men jeg nåede desværre ikke at lave mac ‘n’ cheese fra bunden, så det prøvede jeg for et par dage siden. Det er en temmelig mættende ret – især for en som mig, der sjældent spiser pasta – men i mindre portioner er det nu en hyggelig ret.

Jeg forbrød mig dog lidt mod konceptet, eftersom jeg ikke havde macaroni i huset og ikke ville tage på indkøb kun for at købe det, så jeg valgte i stedet at bruge butterfly-pasta. Det betød samtidig også, at denne mac ‘n’ cheese blev lidt mere farverig, da jeg valgte at bruge flerfarvet pasta.

Jeg kiggede på flere amerikanske opskrifter på mac ‘n’ cheese og valgte at freestyle ud fra disse, da jeg stod i køkkenet.

Mac ‘n’ cheese

2-3 personer

175-200 g pasta (helst macaroni, men jeg valgte butterfly-udgaven)
25 g smør
1 spsk hvedemel
2 dl letmælk
150 g friskrevet, moden cheddar
rasp eller tørt, daggammelt brød (knust til smulder)
salt og peber
evt. paprika

Kog pastaen og lad den dryppe af. Smelt smørret i en lille gryde og rør melet i med et fladt piskeris. Tilsæt lidt mælk, rør det ud til en jævn masse, tilsæt lidt mere mælk, rør igen og fortsæt således, indtil al mælken er tilsat. Hæld osten i gryden og lad det simre ved svag varme, indtil osten er smeltet, og saucen er tyknet lidt. Smag til med salt og peber. Hæld den kogte pasta i gryden og vend den grundigt i saucen. Hæld grydens indhold i et ildfast fad og drys et gavmildt lag rasp eller knuste brødkrummer ud over pastaen. Tilsæt evt. lidt paprika – det undlod jeg dog, da jeg valgte at servere osteretten til en paprikakrydret kylling. Stil fadet i ovnen ved 180 grader i 20-25 minutter.

Note: Mac ‘n’ cheese er en rimelig heftig ret – men ren comfort food og sandsynligvis også en ret, der vil være god til folk med tømmermænd (hint hint, nytårsdag…). Jeg savner nogle friske, sprøde grøntsager til retten (jaja, jeg ved godt, at det ikke liiiige er den form for tilbehør, man forbinder med mac ‘n’ cheese…), så jeg pønser på, om jeg skal prøve at lave retten på et tidspunkt til sommer, når der atter er lækre, danske salater i supermarkederne.