Tag: benspænd 11-2018

Lime-cheesecake med brombærkompot

Lime-cheesecake med brombærkompot

Sidste weekend havde vi gæster, og jeg brugte det som en glimrende anledning til at lave en lime-cheesecake i anledning af lime- og grapefrugt-benspændet. Dette er en bagt lime-cheesecake, og det vil sige, at den er mere kompakt og knapt så frisk og syrlig i 

Shy Lady – granatæbledrink med vodka og lime

Shy Lady – granatæbledrink med vodka og lime

Yesyes, så kommer der endnu en drink i forbindelse med grape- og lime-benspændet. Her er vi ovre i en letsyrlig og ret frisk granatæbledrink med lime og vodka. Jeg udsatte den for vores gæst, som jeg også serverede lammekølle med hvidløgskål for, og han var 

Grape-fromage – cremet og letsyrlig dessert

Grape-fromage – cremet og letsyrlig dessert

Jeg kan selvfølgelig ikke undgå at lave en dessert eller to med mit lime- og grape-benspænd, så i weekenden kreerede jeg denne grape-fromage.

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på citronfromage, men brugte selvfølgelig grapefrugt i stedet, og så pyntede jeg min grape-fromage med et lag grapegelé.

Grape-fromage

2 personer

2 pink grapefrugter

Fromage:
1 æggeblomme
Ca. 35 g rørsukker
1 blad husblas
1 spsk grapefrugtsaft
1 dl fløde
½ tsk vaniljepulver

Grapegelé:
1 blad husblas
1 spsk sirup
1 dl grapefrugtsaft

Læg husblas til fromagen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter. Skær toppen af de to grapefrugter og skær forsigtigt frugtkødet fri af skallen med en lille skarp kniv. Fjern så meget af frugtkødet som muligt – brug evt. også fingre eller en spiseske – men pas på, at du ikke får prikket hul i skallen. Sørg for at gemme al frugtsaften og frugtkødet – du skal bruge ca. 1 dl grapefrugtsaft til grapegeléen.

Pisk fløden til blødt skum. Pisk dernæst æggeblomme og sukker til en cremet og ensartet masse i en anden skål. . Pisk dernæst vaniljepulver i. Hæld vandet fra husblassen og smelt den forsigtigt i en mikroovn sammen med grapefrugtsaften. Rør godt rundt og pisk det derefter i æggemassen. Vend så flødeskummet i æggemassen og fordel fromagen i de to frugtskaller. Stil dem på køl i køleskabet i et par timer.

Læg husblassen i blød i ca. 10 minutter. Hæld vandet fra og varm det forsigtigt i en mikroovn sammen med sirup og grapefrugtsaft. Rør godt rundt og fordel den flydende gelé over fromagen. Lad din grape-fromage hvile yderligere et par timer i køleskabet, indtil geléen er stivnet.

Servér din grape-fromage, som den er eller evt. pyntet med en lille stilk krydderurt.

Note: En frisk, cremet og letsyrlig grape-fromage, hvor det syrlige og det søde holder hinanden skak. Dette er desserten til dig, der ikke er til meget søde desserter.

Gimlet – letsyrlig limedrink

Gimlet – letsyrlig limedrink

Gimlet er en drinkklassiker, men det var først i går, at jeg smagte den for første gang, og det er en meget stor fejl! Det er en drink, der kan laves på flere måder. Nogle foretrækker frisk limesaft, mens andre bruger Rose’s Lime. Nogle bruger 

Proteinrig bønnesalat med kylling og grapefrugt

Proteinrig bønnesalat med kylling og grapefrugt

Jeg lavede en god, solid bønnesalat for nylig, og der skulle naturligvis grapefrugt i, nu hvor det er en del af månedens benspænd. Vi havde fundet nogle kyllingestykker, der havde sidste salgsdato, da vi købte ind om formiddagen, så de blev naturligvis stegt og røg 

Grape-marineret laks

Grape-marineret laks

Syrlige citrusfrugter er gode at marinere fisk og skaldyr med, og jeg fik derfor lyst til at lave en omgang grape-marineret laks i anledning af månedens grape- og lime-benspænd. Ideen var inspireret af de citron- og limemarinerede kammuslinger, jeg tidligere har lavet, men jeg tænkte, at en grapefrugt kunne have samme virkning.

Jeg valgte at fryse laksen ned inden brug, men jeg ved ikke, om det er strengt nødvendigt.

Grape-marineret laks

forret til to personer

ca. 150 g fersk laks
1 rød grapefrugt
salt og peber
evt. lidt dild eller bronzefennikel

Skær laksen i tynde flager. Det er lettere, hvis fisken er letfrossen, men jeg fik tøet min for meget op til, at det gav en fordel. Pres grapefrugten og rør saften sammen med ca. tsk salt. Læg laksestykkerne på en tallerken og hæld marinaden over. Læg et stykke husholdningsfilm over og stil laksen i køleskabet i en time.

Anret laksen på et lille fad, drys salt og peber over og pynt den gerne med lidt bronzefennikel eller dild. Serveres retten om sommeren, vil den gå godt sammen med lidt grøn salat, mens den her om vinteren for eksempel kan serveres med lidt smørristet brød.

Note: Grape-marineret laks er en frisk og anderledes forret. Den syrlige marinade giver et godt modspil til den fede fisk, som dog også får en smule sødme, da en rød grapefrugt har en lidt sødere smag end en lys grapefrugt.

Stegt laks med lime-risotto

Stegt laks med lime-risotto

Jeg er tilbage i månedens grape- og lime benspænd, hvor jeg lavede denne funky lime-risotto tidligere på ugen, da vi skulle have fisk til aftensmad. Lime-risotto vil også være god sammen med kylling, men nu var det længe siden, vi sidst havde fået laks, så 

Grapefrugtdrink – Grape That Orange!

Grapefrugtdrink – Grape That Orange!

Et benspænd med grape og lime kalder jo nærmest på drinks, så jeg mixede denne grapefrugtdrink i weekenden. Den har noget syre og lidt bitterhed men dog også et hint af sødme. Grapefrugtdrink – Grape That Orange! 1 person 8 cl grapejuice 4 cl vodka 

Grapesalat med bacon og grønkål

Grapesalat med bacon og grønkål

Der kom grapesalat på bordet her i weekenden, for jeg er allerede godt i gang med mit grape og lime benspænd. Salaten blev serveret som en let frokost (for der skulle også være plads til et stykke æbletærte om eftermiddagen) og var dejlig frisk og lækker sag, hvor det syrlige, søde og bitre gik godt sammen.

Grapesalat med bacon og grønkål

Frokostsalat til to personer

1 rød grapefrugt
3 blade grønkål – jeg har brugt en lilla version
100-120 g pasta
100 g bacon, skåret i små tern eller strimler

Dressing:
½ dl olivenolie
1 tsk stærk sennep
1½-2 tsk rørsukker
2 spsk hvidvinseddike

Kog pastaen. Mens den koger, skyller du grønkålsbladene, hakker dem og lægger dem i en skål, inden du hælder kogende vand over. Lad dem trække i nogle minutter, inden du hælder vandet fra.

Steg baconen sprød. Skær skallen af grapefrugten og skær frugtkødet i mindre stykker. Hæld ingredienserne til dressingen i en shaker og ryst den godt sammen.

Anret din grapesalat på to tallerkner – først med et lag grønkål vendt med kogt pasta, dernæst et lag bacon. Hæld dressingen over og slut af med grapefrugtstykker.

Note: En grapesalat, som får syrlighed fra grapefrugten, lidt sødme fra dressingen og lidt salt fed smag fra baconen. De tre elementer – sammen med den milde pasta – er gode til at ‘holde hinanden i skak’, så der er balance i smagen.