Tag: benspænd 07-2024

Mixed sabzi

Mixed sabzi

Mixed sabzi er en grøntsagsret (sabzi betyder grøntsager på urdu), som blandt andet findes i det indiske køkken. Og den skulle jeg selvfølgelig lave i forbindelse med mit indiske benspænd. Jeg skelede først til kogebogen ‘Dhaba Walla’ og kiggede derefter også på flere opskrifter på 

Pav bhaji

Pav bhaji

Pav bhaji er en indisk vegetarret, hvor man laver en tyktflydende grøntsagssauce, der typisk serveres sammen med pav, der er blødt lyst brød. Du kan bruge brioche-boller som alternativ, hvis du ikke vil kaste dig ud i at bage pav. I dette blogindlæg vil jeg 

Chapli-kebab

Chapli-kebab

Jeg kendte ikke chapli-kebab, inden jeg begyndte at researche til mit indiske benspænd, men jeg opdagede, at det tilsyneladende er Asiens svar på burger. Det er i hvert fald en populær streetfood servering og noget, som jeg kunne servere for mine gæster sidste søndag. Det var i øvrigt de samme, der også fik ostekage med hindbær om eftermiddagen.

Chapli-kebab laves typisk på lammekød eller fårekød, men man kan også bruge hakket kyllingekød, så det gjorde jeg. Der blev skelet til en opskrift fra ‘Mit indiske køkken’, men jeg udelod tørret granatøble samt justerede på mængden af flere af ingredienserne.

Chapli-kebab

10 stk.

400 g hakket kyllingekød
2 mellemstore løg, finthakkede
2 fed hvidløg, pressede
1 stort forårsløg, finthakket
8-10 cocktailtomater, skåret i små stykker
1½ spsk finthakkede friske mynteblade
1½ spsk finthakkede frisk koriander
1 spsk chiliflager
1½ spsk stødt spidskommen
1½ spsk stødt koriander
1 tsk salt
1 æg
rapsolie til stegning

Put kødet i en skål og rør det sammen med løg, hvidløg, forårsløg, tomater, chili, mynte- og korianderblade, spidskommen, koriander, æg og salt, så du får en ensartet fars. Sæt skålen i køleskabet en times tid.

Hæld olie på en stor pande og form fem små bøffer. Steg dem ved mediumvarme og sørg for, at de er gennemstegte, inden du tager dem af varmen. Steg resten af kødet på samme måde.

Chapli-kebab serveres typisk med naanbrød og gerne med chutney og friske løg.

Note: Det er nogle virkelig saftige bøffer/kebab, og jeg kunne godt lide hvor friske og saftige de blev af både krydderier og tomater. Helt bestemt værd at prøve!

Jeg havde oprindeligt tænkt mig at bage naanbrød, men jeg endte med en lidt anden løsning med kogte linser samt en tomat- og blomkålsret, der kommer på bloggen i weekenden. Du kan dog også servere andre indiske grøntsagsretter til – prøv at kigge under min indiske kategori.

Kylling i cashewnøddesauce

Kylling i cashewnøddesauce

Jeg tror ikke, at jeg har lavet cashewnøddesauce før, men så er det jo godt at have et indisk benspænd, som giver mig en fin anledning til at prøve det! Jeg faldt over en opskrift på kylling i cashewnøddesauce, da jeg bladrede i kogebogen ‘Mit 

Indisk blæksprutte

Indisk blæksprutte

Jeg fik lyst til at lave indisk blæksprutte – eller rettere en indisk ret med blæksprutte – da jeg kom i tanke om, at jeg havde nogle blæksprutter i fryseren. Jeg købte dem i forbindelse med en bestilling hos en fiskehandler for et par måneder 

Tomato curry

Tomato curry

Det er tomatsæson og derfor fristende at lave en tomato curry. I hvert fald hvis man som jeg har indisk benspænd. Og ja, jeg burde have brugt friske tomater, men jeg lavede retten en dag, hvor det skulle gå lidt hurtigt, og så var det oplagt at bruge en dåse gode cocktailtomater, jeg havde på lager. Tomaterne kan man i øvrigt købe i de større supermarkeder.

Jeg faldt i øvrigt over en interessant artikel hos The Indian Express om tomatens historie i forbindelse med det indiske køkken. Tomaten kom nemlig først til Indien sammen med portugiserne, men bruges i dag i en del indiske retter.

Tomato curry

2 personer

1 dåse cocktailtomater
½ løg, finthakket
olie eller ghee til stegning
2 fed hvidløg, snittet fint
½ tsk chilipulver
½ tsk sød paprika
½ tsk fennikelfrø, knuste
½ tsk gurkemeje
1 tsk spidskommen
½ tsk stødt koriander
1 dl vand
evt. 1 spsk tomatpuré
salt og peber
evt. lidt sukker eller citron til at smage til

Hæld olie eller ghee i en kasserolle og svits løg ved mediumvarme, indtil de bliver bløde. Tilsæt hvidløg og svits det kort. Rør derefter alle krydderierne i og et giv dem et minuts tid, indtil de varme krydderier dufter. Hæld cocktailtomaterne i sammen med vandet og lad det simre i et kvarters tid ved mediumvarme. Tilsæt mere vand, hvis du synes, at din tomato curry bliver for tyktflydende. Du kan også vælge at røre lidt tomatpuré i, hvis du ønsker en kraftigere tomatsmag.

Smag retten til med salt og peber – og evt. lidt sukker eller citron, hvis du vil justere på sødme og syreforhold.

Tomato curry kan serveres sammen med kogte linser, kogte ris og/eller friskbagt naanbrød.

Note: Det er en simpel men velsmagende ret – og den er ret at kombinere med andre retter, hvis du synes, at retten er for enkel til din smag.


Indisk ærteret

Indisk ærteret

Jeg har fundet en indisk ærteret, som skal være en del af månedens benspænd, for jeg elsker ærter – og især om sommeren. Den friske grønne ærtesmag behøver egentlig ikke at få tilført noget ekstra, men jeg havde alligevel lyst til at se, hvad der 

Koftas med squash

Koftas med squash

Jeg stegte koftas med squash den anden dag, da gemalen og jeg skulle have et enkelt aftensmåltid. Der skulle jo være plads til lidt jordbær senere på aftenen … Du kender muligvis koftas på spyd, men jeg er også stødt på en indisk variant lavet 

Daal med spinat

Daal med spinat

Jeg har lavet daal med spinat, for en af fordelene ved den klassiske indiske ret er, at man kan variere den utrolig meget. Og den er nærmest ikke til at komme uden om, nu hvor jeg har indisk mad som tema.

Jeg har tidligere lavet en krydret dhal (ja, det er en ret, som folk staver lidt forskelligt), og den tog jeg også udgangspunkt i, da jeg lavede daal med spinat. Denne gang udelod jeg dog de flåede tomater og skar meget ned på kokosmælken – og så tilføjede jeg naturligvis spinat! Du kan sagtens bruge frisk spinat, men jeg brugte blot noget fra fryseren.

Daal med spinat

2 personer

olie til stegning
1 mediumstort løg, skåret i små tern
2 fed hvidløg, finthakkede
½ spsk spidskommen
½ spsk stødt koriander
½ spsk sød paprika
½ spsk garam masala
½ tsk gurkemeje
½ tsk chili
3 dl røde linser
3-3½ dl vand eller grøntsagsbouillon
½ dl kokosmælk
150-200 g frossen spinat
salt

Derudover:
frisk koriander

Hæld olie på en stor pande. Svits løg ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt hvidløg og rør det godt sammen. Tilsæt krydderierne og lidt mere olie og steg det et minuts tid. Skyl linserne og rør dem i krydderiblandingen. Tilsæt bouillon/vand, tomater samt kokosmælk. Lad det simre i ca. 10 minutter, indtil linserne er møre. Smag til med salt og pynt gerne med frisk koriander (hvis du kan lide det).

Daal med spinat kan spises, som den er, men du kan også kombinere den med andre indiske retter såsom naanbrød, tandoori-bomkål og brinjil.

Note: Daal er en meget taknemmelig ret at lave, og jeg kan (også) godt lide denne version. Du kan sagtens spise den som restemad de efterfølgende dage. Jeg lavede også et eksperiment, hvor jeg brugte den som fyld i en tortilla og tog den med som madpakke – og det fungerer også aldeles glimrende!