Er du ligesom jeg til intense og nærmest hvinende syrlige citronkager, så er denne tærte noget for dig! I min alenlange liste over opskrifter, jeg gerne vil prøve en dag, fandt jeg en citrontærte fra Kitchen Wench, som så rasende lækker ud. Der benyttes blandt …
Offerlammet lige inden slagtningen… øhm.. Nu havde vi sådan set fået rigeligt med mad, men jeg havde jo bestemt, at der også skulle være kage – og øh… konfekt… Hvad? Påske er da en god undskyldning for at lave konfekt? Vi kan jo ikke koncentrere …
Vi har haft mine svigerforældre på besøg, og så kunne jeg teste et par opskrifter, som jeg længe har tænkt på at lave – nemlig den franske citrontærte fra ‘Kager der smager’ og opskriften på jordskokker i fad med parmesanost, som kommer fra et lille opskrifthæfte fra supermarkedet.
Jordskokker i fad med parmesanost
6-8 personer
800 g jordskokker 300 g kartofler 3 løg i ringe 4 dl fløde 1 dl friske timianblade 4 fed knust hvidløg 75 g friskrevet parmesanost salt og peber
Kom skiver af jordskokker, kartofler og løgringe i et ovnfast fad. Bland hvidløg, fløde, timian, revet parmesanost, salt og peber sammen og kom blandingen over jordskokkerne. Kom det i ovnen ved 200 grader i ca. 50 minutter, til kartofler og jordskokker er møre.
Note: Jeg har virkelig glædet mig til at prøve denne opskrift på jordskokker i fad, og den skuffede bestemt ikke! Den står til 4 personer, men så skal man godt nok være sulten – eller også skal man helt undlade andet tilbehør, for vi var seks personer, og selvom vi spiste godt til, var der rester. Vi havde så også kartofler til ved siden af, men alligevel.
Fransk citrontærte
6-8 personer
Mørdej: 100 g mandler 50 g sukker 150 g hvedemel reven skal af en citron 80 g smør 1 spsk mørk rom
Citronfyld: 2 æg 1 dl sukker reven skal og saft af en citron
Blend mandlerne fint og bland dem med sukker, mel og citronskal. Hak smørret i med en kniv. Ælt ingredienserne sammen og saml dejen med rom. Tryk dejen jævnt ud i en smurt tærteform. Prik bunden med en gaffel og bag den i den nederste del af ovnen ved ca. 175 grader i 12-15 minutter.
Pisk æg og sukker til en lys æggesnaps. Riv og pres citronen og rør det i æggemassen. Hæld blandingen i tærtebunden og bag kagen videre i ca. 20 minutter, til æggemassen er jævnt gylden. lad kagen blive kold.
Bring sukker og vand i kog. Skær citronen i ½ cm tynde skiver og lad dem simre i 5-10 minutter i sukkerlagen, til de er bløde og klare. Tag dem forsigtigt op og kog lagen lidt ind til en sirup. Læg citronskiverne på den afkølede tærte og hæld sukkerlagen over kagen.
Note: Jeg glemte desværre at putte rom i, men tærten blev meget lækker og velsmagende alligevel. Jeg serverede den sammen med noget græsk yoghurt, der var vendt grundigt i et ordentligt skud vaniljesukker. Helt formidabel dessert for en citronelsker som mig 🙂
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.