Tag: benspænd 06-2024

Pakora med svampe

Pakora med svampe

Pakora med svampe er blot én ud af de mange pakora-varianter, du kan lave. Pakora er en indisk ret, hvor du vender grøntsager i en dej lavet på kikærtemel, inden du friterer dem. Jeg ser oftest retten lavet på løg, men du kan også bruge 

Lam i spinat

Lam i spinat

Lam i spinat er en af de retter, jeg oftest har bestilt, når vi har spist på indiske restauranter. Derfor skulle jeg naturligvis lave det i forbindelse med mit indiske benspænd i denne måned. Jeg lavede retten for nylig, da vi havde gæster, og de 

Fish curry

Fish curry

Det er tid til en fish curry fra den indiske delstat Kerala. Staten ligger i den sydvestlige del af Indien, hvis retter er knapt så kendte i Danmark. Derfor er det jo ret oplagt, at jeg kigger nærmere på retter herfra i forbindelse med mit indiske benspænd denne måned.

Til denne ret skal du bruge en fast hvid fisk – for eksempel torsk. Fisken skal helst ikke være for ‘løs i kødet’ (det kan lyssej være), for så risikerer du, at fisken smuldrer under tilberedningen.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på fish curry på Yummy Tummy (fantastisk navn!), men kunne ikke nære mig og skruede op for flere af krydderierne, undlod sennepsfrø og karryblade, som jeg ikke havde på lager, samt brugte lidt mindre tamarindcreme.

Fish curry

2 personer

300-350 g fast fisk – for eksempel torsk – skåret i mundrette stykker
rapsolie til stegning
1 stort løg, finthakket
4 fed hvidløg, finthakkede
1 tsk fennikelfrø, knuste
1 spsk finthakket frisk ingefær
1½ tsk chili eller cayennepeber
1½ tsk gurkemeje
1 spsk stødt koriander
2 spsk tamarindcreme
3-4 dl vand
salt og peber

Derudover:
frisk koriander

Rist de knuste fennikelfrø på en tør pande i et halvt minut sammen med chili, gurkemeje og koriander. Tilsæt en gavmild sjat olie og vend ingefær, hvidløg og løg i det. Lad det stege i nogle minutter under jævnlig omrøring, indtil løgene bliver bløde. Hæld 3 dl vand i sammen med tamarind og sørg for at røre det godt sammen med krydderierne. Varm det op, indtil det småbobler, og læg så fiskestykkerne i.

Læg låg på panden og tilbered fisken i 8-10 minutter, indtil den er mør. Drys frisk koriander over (medmindre du ikke kan lide det) og servér din fish curry sammen med kogte ris.

Note: Fish curry er bestemt en lækker ret, og jeg synes, at den krydrede sauce klæder fisken rigtig godt. Du kan i øvrigt godt skære lidt ned på fiskemængden, så den kommer ned på 250 g, hvis du sørger for at have ekstra tilbehør.

Lamme karahi

Lamme karahi

Lamme karahi er en forholdsvis enkel indisk lammestuvning og selvfølgelig en ret, jeg skulle lave i forbindelse med mit indiske benspænd denne måned. Der er knapt så mange forskellige krydderier i denne ret, ligesom der heller ikke indgår løg. Til gengæld får simretiden virkelig retten 

Sød mangochutney

Sød mangochutney

Der kom sød mangochutney på bordet sammen med en masse andre indiske retter, da gemalen havde kolleger på besøg i sidste uge. I går skrev jeg om den indiske aubergineret, og nu er turen kommet til en sød mangochutney, som jeg eksperimenterede mig frem til. 

Brinjil – indisk aubergineret

Brinjil – indisk aubergineret

Her er en indisk aubergineret, som du bør prøve denne sommer! Brinjil er bagte aubergineskiver i en krydret tomatsauce. Den kendes også som baingan visse steder i Indien, hvor man moser de bagte auberginer undervejs i processen.

Jeg faldt over retten i kogebogen ‘Dhaba Walla’, og da jeg elsker auberginer, så vidste jeg, at denne ret skulle indgå i menuen, da vi havde gemalens kolleger på besøg tidligere på ugen. For jeg benyttede naturligvis muligheden for at lave en lang række retter, der passede til månedens indiske benspænd.

Jeg udelod sorte sennepsfrø fra den originale opskrift. Til gengæld fordoblede jeg mængden af de fleste andre krydderier, da jeg godt kan lide retter med masser af smag. Retten er dog ikke stærk.

Brinjil – indisk aubergineret

4 personer

2 mellemstore auberginer
3 spsk rapsolie
lidt salt og peber

Tomatsauce:
1 mellemstort rødløg, skåret i tern
4 fed hvidløg, pressede
lidt olie til stegning
1 spsk friskhakket ingefær
½ dåse flåede, hakkede tomater
½ tsk kardemomme
½ tsk stødte nelliker
½ tsk chili eller cayennepeber
2 spsk stødt koriander
2 spsk stødt spidskommen
1 dl vand
½ dl kokosmælk

Derudover:
frisk koriander

Varm ovnen op til 230 grader. Vask auberginerne og skær dem i 2 cm tykke skiver, som du lægger på en bagepapirbeklædt bageplade. Pensl dem med olie og drys salt og peber over. Bag aubergineskiverne i ovnen i 20 minutter, inden du vender dem og giver dem yderligere 10-15 minutter på den anden side. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.

Mens auberginerne er i ovnen, kan du meget passende går i gang med tomatsaucen. Hæld olie i en stor høj pande og steg løg ved mediumvarme, indtil løgternene bliver bløde. Tilsæt hvidløg, ingefær og krydderier – evt. sammen med lidt mere olie – og steg dem kortvarigt, så du får aktiveret krydderierne. Hæld tomater i og rør rundt. Varm det godt igennem og rør så vand og kokosmælk i. Læg auberginerne i tomatsaucen, tryk dem let ned og læg låg på panden. Lad retten simre ved lav varme i en halv times tid. Tjek undervejs, at tomatsaucen ikke er ved at brænde på, men undlad ellers at røre i retten. Du kan tilsætte lidt mere vand, hvis retten er ved at blive for tør undervejs. Smag til med salt til sidst.

Retten serveres med frisk koriander, kogte ris og/eller friskbagt naanbrød.

Note: Sådan en indisk aubergineret er helt perfekt her om sommeren! Du kan spise den som vegetarret eller som tilbehør til en kødret – det er helt op til dig.

Indisk toast

Indisk toast

Jeg kendte ikke til indisk toast, før jeg begyndte at researche til månedens indiske benspænd. Men den krydrede toast er en populær street food i Indien og derfor naturligvis en ret, jeg skal prøve i denne måned. Retten går i øvrigt ofte under navnet Bombay 

Ekuri – indisk æggeret

Ekuri – indisk æggeret

Ekuri er en indisk æggeret, der minder meget om røræg. Og så er det også en ret, jeg ikke kendte til, før jeg begyndte at researche til mit indiske benspænd. Du kan selvfølgelig servere den som morgenmad – gerne med lunt brød til – men 

Kokoskylling

Kokoskylling

Denne kokoskylling stammer fra det indiske køkken og er derfor naturligvis en del af månedens indiske benspænd.

Jeg har været så heldig at låne en spændende indisk kogebog – ‘Dhaba Walla’ af en kollega, og her faldt jeg over en opskrift på kokoskylling (eller coconut chicken som det hedder i bogen). Det er en skøn ret med en virkelig lækker sauce lavet på kokosmælk, tomater og masser af krydderier.

Vanen tro skruede jeg ekstra op for krydderierne, og så lavede jeg ekstra marinade, så jeg var sikker på, at kyllingestykkerne havde nok at lagre i. Til gengæld brugte jeg mindre kokosmælk, da jeg ønskede en mere kompakt sauce, og så var jeg udgået for stødt koriander.

Kokoskylling

ca. 3 personer

½ kylling, delt i mindre stykker

Marinade:
saften fra to lime
2 fed hvidløg, pressede
½ spsk salt
1 spsk ingefærsaft eller ingefærolie
1 spsk rapsolie

Sauce:
1 stort løg, skåret i tynde skiver eller små tern
2 fed hvidløg, pressede
1 rød peberfugt, skåret i tern
1 dl tomat passata eller flåede tomater
½ dl smuttede og finthakkede mandler
lidt rapsolie til stegning
1 tsk kardemomme
1 tsk kanel
1 tsk gurkemeje
1 tsk chili
2 spsk hakket frisk koriander
1 dåse kokosmælk (ca. 4 dl)
evt. vand
salt og peber

Tilbehør:
kogte ris
frisk koriander

Rør ingredienserne til marinaden sammen. Put kyllingestykkerne i en frostpose og hæld marinaden i. Sørg for at fordele marinaden godt, så alle kyllingestykkerne er dækkede. Læg posen i køleskabet i minimum et par timer og gerne til dagen efter.

Læg kyllingestykkerne i et ildfast fad, som du har smurt med lidt rapsolie. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader.

Hæld olie i en gryde og svits løg og hvidløg et minuts tid ved mediumvarme. Tilsæt krydderierne og rør godt rundt. De skal have et halvt til et helt minut, inden du tilsætter peberfrugt og frisk koriander. Rør igen. Hæld tomat passata eller hakkede tomater i sammen med hakkede mandler og kokosmælk. Varm det op, til det simrer. Smag til med salt og peber.

Tag fadet med kylling ud og fordel saucen ud over den. Stil fadet tilbage i ovnen og giv det 30-40 minutter afhængig af hvor store kyllingestykkerne er.

Pynt gerne din kokoskylling med frisk koriander ved anretning – og spis den sammen med kogte ris og/eller naanbrød samt lidt chutney.

Note: Dette er en virkelig skøn ret! Den kræver en del forskellige krydderier, men ellers er det en forholdsvis let opskrift at gå til. Den største udfordring ved kokoskylling er nok, at man skal huske at dele kyllingen og lægge den i marinade dagen før, men eller er det faktisk en god gæsteret – eller en ret, man kan lave en aften, hvor man har lidt ekstra tid.

Myntechutney

Myntechutney

Der skal selvfølgelig myntechutney til, når jeg laver indisk mad i denne måned! Myntechutney tager kun et par minutter at lave, men kan holde sig i flere dage i køleskabet, hvis du ikke får brugt det hele samme dag. Jeg har vanen tro plantet lidt