Vinsmagning: Californiske vine

Sommeren er for alvor ovre, og det betyder blandt, at udbuddet af vinsmagninger er vokset kraftigt inden for de seneste uger. Vores første vinsmagning oven på sommerferien var dog et arrangement i den vinklub, hvor både gemalen og jeg er medlem.

Temaet var denne gang californisk vin – ikke en af mine stærke sider hverken videns- eller smagsmæssigt, men jeg er altid frisk på at lære noget nyt. Det var en anden blogkollega, der stod for aftenens foredrag – nemlig Nanna fra Vinens Vilde Vesten.

Californisk vin fik sit internationale gennembrud i midten af 1970’erne, og staten er i dag det tredjestørste vinproducerende land, hvis man måler på volumen. Kvaliteten er blevet så høj, at vinene kan konkurrere med de gode producenter i Europa, og californisk vin har da også hevet flere priser og udmærkelser hjem igennem årene.

Til aftenens arrangement skulle vi igennem ni vine, og vi lagde ud med NV J Vineyard Cuvé 20 – en mousserende vin, hvor der var bid i de sprøde bobler og samtidig pladstil en fin sødmefuld æblesmag. Enkel og frugtet vin.

Den næste vin var også i den lyse ende – nemlig Alban Central Coast Viognier fra 2010. En tør og krydret vin med en spændende eftersmag, som jeg ikke helt kunne placere. Sødmefuld duft. En lækker og ligetil vin.

Den anden vin, der blev serveret samtidig med, var Melville Santa Rita Hills Chardonnay fra 2006. Jeg syntes, at den havde lidt blomsterduft, og den var ret hidsig i forhold til den forrige vin. Smagen var nærmest sprittet og stærk – måske lidt peberagtig? – og der var tydelig smag af fad. En vin, der sparkede fra sig!

Vi kom nu ind i en stime af pinot noir-vine. Først en Rochioli Russian River Valley Pinot Noir fra 2008. En meget sød duft – nærmest som karamel, og det var lige før, at jeg troede, det var en saftevandsvin! Smagen var dog slet ikke så sød. Tværtimod var den krydret og tør og havde en snert af lakrids. Den blev også mere interessant efter et par minutter, da den var blevet en anelse varmere.

Billedet herover viser Rivers Marie Sonoma Coast Pinot Noir fra 2010, som vi også fik fornøjelsen af at smage. Den havde en balanceret og letkrydret smag med små fine nuancer og lidt bid. En spændende og varm smag.

Tredje og sidste pinot noir-vin var Domaine Eden Santa Cruz Mountains Pinot Noir fra 2009. Den havde en forholdsvis frisk duft, og selve vinen var blød, mild og behagelig. En vin jeg vil kunne servere for de fleste.

Nu var det tid til aftenens joker, og her sneg jeg mig ud i køkkenet for at tage billeder af flaskerne, for de var lidt for uhandy til at komme på bordet. Dunn Howell Mountain Cabernet Sauvignon fra 1998 er hældt på store flasker, og de var et imponerende skue!

Smagen og duften var til gengæld ret omdiskuteret. Gemalen mente, at vinen lugtede af hønsehus, og den var da også temmelig hidsig. Vinen virkede stram og lettere gæret, og smagen var eksplosiv og ret voldsom. I starten lidt som kraftige solbær, men da den havde fået lov til at så lidt i vinglasset og blive iltet, mildnedes smagen og skiftede til søde bær. Meget spøjs oplevelse.

Herefter var der kun to vine tilbage. Den ene var en dejlig Zinfandel – Turley ‘Duarte’ Contra Costa Zinfandel fra 2010, og den var nærmest en diametral oplevelse til den forrige vin. En behagelig og nærmest vaniljeagtig duft. Vinen havde en smule bid, men var ellers sødmefuld, rar og lækker. Ah!

Sidste vin denne aften – ok næstsidste, for der var også en decideret madvin til den ret, vi fik bagefter – var Tensley Colson Canyon Syrah fra 2008. På det tidspunkt gik snakken ved bordet så lystigt, at jeg ikke fik taget noter til denne vin.

Rigtig hyggeligt arrangement og jeg håber, at jeg også kommer af sted til vinsmagning i løbet af oktober måned. Jeg er så småt begyndt at nærstudere de enkelte tilbud hos vinhandlerne, og mon ikke der dukker noget spændende op?



4 thoughts on “Vinsmagning: Californiske vine”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *