Vinklubben: Rhône

Indretningen i den kælder, som vinklubben mødes i

I sidste uge var jeg atter til vinsmagning i den lokale vinklub, og her var aftenens tema Rhône-vine. Der var samtidig leget lidt med konceptet, så vi også fik mad sammen med vinsmagningen. Maden blev leveret af Det lille køkken, som primært sælger mad til receptioner og større middage.

Ved ankomsten blev vi budt på et glas Domaine de Ferrand Côtes du Rhône V.V 2009, og da jeg kom i god tid, kunne jeg nyde den, mens jeg minglede rundt i butikken og fik studeret en lang række flasker. Inden vi skulle indfinde os i kælderen, hvor vinklubben plejer at holde til, fik vi dog også et glas hvidvin – en Domaine Rene Rostaing Condrieu La Bonnette fra 2006 – og den var lidt af en overraskelse! En meget sød nærmest slikagtig smag uden dog at være klistret. Der var også et strejf af viol over smagen, og jeg tror, den vil tiltale de fleste tøser. Den er i hvert fald meget oplagt at bruge enten inden middagen eller evt. sammen med en dessert, for den havde en sødme, som jeg havde svært ved at relatere til et almindeligt måltid.

Bænket og udstyret med listen over aftenens vine kunne vi nyde den næste vin – en Domaine de la Tourade Gigondas fra 2009. Den var mild og tør, men også lidt for anonym til min smag.

Der var tre forskellige flasker Châteauneuf du Pape på programmet, og de blev alle serveret sammen med den lækre simremad, som vi fik at spise denne aften. Den første – fra 2005 – kom fra Domaine de la Cote de L’Ange og havde en speciel duft, jeg havde svært ved at placere. Efter lidt diskussion ved bordet kom vi frem til, at der var et lille snert af dild over den. Meget spændende. Duften gik igen i smagen, og vinen spillede rigtig godt sammen med simremaden.

Nummer to var fra Domaine de Ferrand og fra år 2006.Vinen havde en varme og kompleksitet, som tiltalte mig, men den er desværre også ret efterspurgt, og værten kunne fortælle, at vinen var udsolgt hos dem. Den passede i øvrigt ganske godt til maden.

Den sidste ‘du Pape’-vin var fra 2007 og Château La Nerthe. Den havde lidt bid og virkede ret frisk i forhold til de foregående – og en anelse for ung. Vinen havde en relativ kort eftersmag.

Vi var ved at være færdige med maden, men værten fandt to hemmelige vine frem, som vi skulle forsøge at gætte oprindelsen af. Den første viste sig at være

Le Cigare Volant 2006 fra Bonny Doon Vineyard Californien viste sig at være en dejlig mørk og krydret vin med strejf af blandt andet lakrids og solbær. Den passede ganske godt til årstiden.

Den anden var Côte Rôtie Cote Blonde 2006 fra Rene Rostaing. Det er en vin, som Robert Parker har givet 96 points, men jeg må indrømme, at den ikke passede så godt til min smag. Vinen var mild men også lidt røget i smagen, hvor tobak-tonerne ikke passede mig så godt. Det er i øvrigt en vin i den dyre ende – over 600 kr. koster den per flaske.

De to sidste vine blev serveret sammen med emmenthaler. Den ene – Cornas Chaillot 2007 fra Thierry Allemand – var en mørk og kraftig vin med masser af fylde. Den havde en kort smag, og dermed blev den heller ikke så voldsom.  Ligesom med den forrige vin havde Cornas-vinen strejf af mørke bær og krydderier. Den sidste vin var en hvidvin, for jo – hvidvin og ost går godt sammen. Det var en Lirac Blanc 2009 fra Domaine de la Mordorée, som viste sig at have en frisk og lidt krydret smag i forhold til, at det var en hvidvin.

2 thoughts on “Vinklubben: Rhône

    • Jeg nyder meget de aftener, som både er inspirerende og hyggelige, og jeg har indtryk af, at selvom folk har meget forskellige niveauer, så får alle noget ud af det.

      Jeg ville også glemme en del, hvis jeg ikke skrev det ned her 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *