Høstmarked hos Krogerup Avlsgaard

Høstmarked, Krogerup, marked, madmarked, fødevaremarkedDen første weekend i september er der høstmarked på en lang række økologiske gårde landet over, og det er en glimrende mulighed for at komme ud på landet for at ae kålhoveder og klappe køer. Sidste år tog svigerforældrene og jeg forbi Camilla Plums gård, Fuglebjerggaard, og i år var gemalen og jeg af sted til høstmarked hos Krogerup.

Det var lidt ad omveje, vi besluttede os for det høstmarked. Jeg prøvede først Øko-app’en, som høstmarked-hjemmesiden henviser til, men den crashede desværre lige så snart, jeg åbnede den, så den måtte jeg opgive at bruge. Derefter forsøgte jeg at finde en ny gård via høstmarked-hjemmesiden, men dens kortfunktion fungerede ikke særlig godt på mobilen (ikke når man er ude på landet og har svingende netforbindelse), så til sidst besluttede jeg, at så kunne vi da suse til høstmarked hos Krogerup Avlsgaard, som er en af Aarstidernes gårde.

… og det kom vi ikke til at fortryde, for det var ganske hyggeligt. Der var en hel del besøgende, men ikke så mange at det var et problem, og vi nød at trisse rundt og kigge på smukke frugter og grøntsager og snuse rundt ved de forskellige stande. Markedet var ikke lige så stort som det på Fuglebjerggaard, men der var stadig noget at se, og så var der også en del aktiviteter for børnene. Dem prøvede vi dog ikke 😉

Vi fik købt lidt ind i gårdbutikken, så vi nu har lidt forskellige juicer og boblevand samt lidt økologisk slik, og så fandt vi også en række grøntsager, der skulle med hjem – heriblandt de smukke auberginer, som du kan se i nedenstående frugt- og grøntgalleri.

Husk at der også er høstmarkeder i hele landet i morgen – tjek hvor og hvornår på www.hostmarked.dk

Vingårde i Provence

Provence, vinmarker, FrankrigMin interesse for vin er steget gennem de senere år, og derfor var vingårde et oplagt udflugtsmål, da gemalen og jeg talte om, hvad vi ville nå at opleve på ferien i Provence.

Nu er Provence-regionen ikke just det område, der har det bedste ry på vinfronten – i mange år er det blevet forbundet med billige supermarkeds-rosévine, men det siges, at kvaliteten er blevet langt bedre i løbet af de sidste 10-15 år, og at der i dag produceres en lang række gode rosévine i området.

Det er i øvrigt primært rosévin, der produceres i Provence-området – ca. 80% af al vinproduktionen er rosé, og området står for over halvdelen af Frankrigs samlede produktion.

Provence, vinmarker, FrankrigVi kørte en tur i området tæt på byerne Draguignan og Saint Raphael – en tur, der bød på mange smukke og frodige vinmarker. Mange steder planter man en rose i den ene ende af hver vinstok-række. Hvis planterne angribes af sygdom, ses dette først på rosen, og vinbonden kan nå at begrænse skaderne.

Provence, Roseline, FrankrigFørste stop var hos Château Sante Roseline.

Provence, Roseline, FrankrigHer var der et smukt velkomstrum, hvor besøgende har mulighed for at se de forskellige vine, der produceres – alt sammen opstillet på en pæn og indbydende måde.

Provence, Roseline, FrankrigProducenten har blandt andet valgt et lidt anderledes flaskedesign til en række af vinene.

Stedet producerer – som det fremgår af billedet – både rød-, hvid- og rosévine. Vi smagte en række af dem, og ikke så overraskende var det en af de dyreste rødvine, som jeg fandt mest interessant.

De besøgende havde mulighed for at se en lille film om vinproduktionen, men ellers var det begrænset, hvad der var at se. Jeg tror dog, at man kunne komme på rundvisninger på stedet, men ikke på det tidspunkt hvor vi var der.

Provence, Roseline, FrankrigDer ligger et lille smukt kapel ved siden af vingården. Desværre var den lukket under vores besøg, men vi gik lidt rundt i området og nød de smukke omgivelser.

Provence, Roubine, FrankrigVi smuttede videre til Château Roubine, som havde et smukt men noget anderledes velkomstrum til de besøgende. Hvor den første vingård havde et professionelt og stilfuldt design, så var dette sted lidt mindre men langt mere farverigt.

Provence, Roubine, Frankrig Vi blev betjent af en ung kvinde, som fortalte om stedet og de tilstødende vinmarker. Det er en af de ældste vinproducenter i Provence og går helt tilbage til det 14. århundrede. Stedet fordeler deres produktion, så 60% går til rosévin, 30% til rødvin og 10% til hvidvin. Vi smagte tre forskellige rosévine og endte med at købe en med hjem – en lille og sart rosévin, som kræver sol og mindst 28 grader, når man drikker den. Jeg spår, at vi ikke når at drikke den i år…

View over vinmarkerne ved Roubine

Det er første gang, vi har besøgt sådanne steder, og vi fik ikke set så meget, som jeg havde håbet, men vi havde heller ikke planlagt turen på forhånd, og vi kom der også lige inden middagspausen. Jeg har dog fået vin blod på tanden og håber, at vi tager på en decideret vinrejse et af de kommende år.

Piskeriset på glatis

Jeg har lige brugt det meste af weekenden sammen med gemalen, onkel rejsende Mac samt hendes kæreste i et sommerhus langt oppe i Sverige. Vi har brugt tiden på en række af de bedste vintersysler – spise god mad, drikke skøn vin, sludre i mange timer, hygge indenfor i varmen, sove, spille spil og bare slappe af i det hele taget. Det blev dog også til en flere timers lang gåtur i det smukke solskinsvejr, så vi rigtig kunne udforske den indtagende svenske natur, og i bedste Bambi-stil vovede vi os også ud på den dybfrosne sø. Der kommer mere om Sverige de næste dage – nyd først det lille galleri, jeg har sat sammen fra gåturen.

Salat med røget gedekød og mandler, langtidssimrede andelår med blommer

perlespelt, salat, ged, gedekød, røget gedekød, æblesirup, sirup, citronmelisseeddike, mandler, røgede mandlerDe seneste dage har gemalen og jeg holdt efterårsferie sammen, og der har heldigvis både været tid til praktiske og pjattede ting. Vi fik ovenstående salat til frokost i går, og da den består af flere specialvarer, kan den godt være lidt svær at efterligne, men den tilberedes under alle omstændigheder således:

– kog perlespelt i letsaltet vand og hæld derefter vandet fra
– bred salatblade ud på en tallerken (gerne flere forskellige slags salater)
– hæld de kogte perlespelt ud over salatbladene
– skær tynde skiver af et stykke røget gedekød
– hæld en lille smule pæresirup over (laves på samme måde som æblesirup – bare med pærer)
– hæld en smule citronmelisseeddike over
– drys lidt hakkede røgede mandler over
– pynt gerne med lidt lakridstagetes

Resultat: Sprød, sød og syrlig salat, der smager frisk og skønt. Røget gedekød har en mild men alligevel intens smag, som fungerer rigtig godt i en salat.

langtidssimrede andelår, and, andelår, simremad, blommer, rødløg, portvinssyltede blommer, rødvinEt andet køkkeneksperiment var langtidssimrede andelår, nu jeg er i gang med simremaden denne måned.

Langtidssimrede andelår med blommer
2 personer

2 andelår
smør
salt
2 rødløg
2 grydeskefulde portvinssyltede blommer
½ flaske sydafrikansk rødvin*

pynt: hakkede røgede mandler og lakridstagetes

Andelårene gnides med salt og brunes i smør i en gryde. Rødløgene skæres i både og puttes i gryden sammen med blommerne og rødvinen. Det simrer stille og roligt i halvanden times tid og serveres sammen med kogte perlespelt og fintsnittet spidskål. Pynt anretningen med hakkede røgede mandler og lakridstagetes.

Note: Andekødet bliver sødt og dejlig krydret af de portvinssyltede blommer og får fint modspil af den rå spidskål. Jeg har brugt sydafrikansk rødvin, da vin fra dette område ofte er røget i smagen, og det ville jeg gerne bruge i retten, så den blev dybere og mere intens.

Der har som sagt også været tid til hygge, og i går så vi for eksempel den norske film Troldjægeren, som jeg godt kan anbefale. Den kan du låne gratis på Filmstriben. Det blev også til et par afsnit af The Shield – den tv-serie, som vi pt. er i gang med at se. Imens vi slængede os på sofaen og nød varmen fra brændeovnen, guffede vi også nogle sunde havregrynskugler – opskriften kan du se hos Dronningemad.

I dag er gået efter samme mønster med praktiske opgaver og pauser med hygge. Vi udnyttede det skønne efterårsvejr til at gå en tur i området ved Bognæs. Det er bare om at nyde solskinsvejret, når det er her!

Økologisk bager og området ved den botaniske have

Om lørdagen ville vi på et par museer, der ligger i samme område som den botaniske have, og vi fandt derfor en økologisk bager 50-100 meter fra indgangen til haven, så vi kunne supplere morgenmadsfrugten. Der var mange lokale, hvilket jo plejer at være et godt tegn, og bagværket var også helt i orden.

Normalt er jeg ikke så meget til croissanter, men franskmændene forstår at lave dem, så fuglene synger, og disse var fnuglette, sprøde og superdelikate.

Jeg kunne ikke stå for disse mini beignets, som var ca. på størrelse med en æbleskive. Smagen minder lidt om en berliner.

Og så fik vi hver et lille brød på størrelse med en buttet gulerod. Mit var med rosiner og hasselnødder, mens gemalens brød var med figner.

Området ved den botaniske have er ret stort og oplagt til at gå eller løbe lange ture, og vi mødte da også flere friske morgenjoggere. Der ligger blandt andet en zoologisk have, men det var nu et par museer, der trak i os.

Jeg holder meget af naturhistoriske museer, og da vi sin tid var i London, kunne gemalen dårligt hive mig væk fra dinosaur- og mineraludstillingerne. Derfor tror jeg også, at han i sit stille sind var lettet over, at mineraludstillingen i Paris pt. er under ombygning, så den del var lukket.

Vi gik i stedet over til evolutionsudstillingen, men her må jeg desværre sige, at jeg blev skuffet. Museet i sig selv var smukt opbygget, men fornøjelsen var ret begrænset, eftersom 95% af skiltene kun var på fransk! Franskmændene har godt i mange år været beskyldt for ikke at være særlig åbne og servicemindede over for turister, men jeg havde nu indtryk af, at det havde forbedret sig en del. Åbenbart gjaldt det ikke museumsverdenen. Så jeg var ikke særlig tilfreds, da vi kort tid efter gik derfra. Museet skal dog have ros for, at deres særudstilling om edderkopper lå afsides og ikke i direkte forlængelse af den faste udstilling – så kunne jeg pænt gå uden om den.

Næ, så var der meget mere at komme efter i den palætologiske udstilling, som en dinosaur-elsker som jeg slet ikke kunne stå for! Her lå informationsniveauet også på et lille sted, men her betød det ikke særlig meget, for vi kunne sagtens bruge masser af tid på at gå og kigge på de mange montre.

… ok, I slipper for flere skeletbilleder. Jeg har ellers en ret stor bunke og var fristet til at lave et helt galleri, men jeg tror, en del af jer gerne vil slippe for at se resten – der er nogle horrible ting imellem. Men det er et spændende museum, hvis du interesserer dig for dyrenes udvikling.