Fyldte æbleskiver og varm æble-romdrik

fyldte æbleskiver, æbleskiver, jul, kage, dessert, kærnemælk, æg, gær, rørsukker, vaniljesukker, hvedemel, kardemomme, citronerInden jeg kaster mig over de udenlandske juleretter, så vil jeg lige fortælle om den nye version af æbleskiver, som jeg afprøvede i weekenden. Jeg er ellers ikke så meget til de klassiske danske julekager, men æbleskiver skal vi dog have hvert år – og de skal være hjemmelavede! Denne gang ville jeg prøve noget nyt – nemlig at lave fyldte æbleskiver.

Jeg plejer at bruge natron i æbleskiver, men jeg har hørt flere anbefale at bruge gær i stedet, så det måtte jeg prøve til mine fyldte æbleskiver. Jeg tog udgangspunkt i førnævnte opskrift men erstattede natronen med 25 g gær og sørgede for at lune kærnemælken, så den var håndvarm, inden jeg rørte gæren ud i dejen. Da dejen var rørt sammen, lod jeg den stå lunt i ca. 40-45 minutter, inden den blev bagt på æbleskivepanden. Cirka samtidig med dette havde jeg skåret en række pigeonæbler i mindre stykker – ca.1-2 cm på hver led – og puttet dem i en gryde sammen med lidt vand og hvad der svarede til halv mængde sukker i forhold til æbler (altså en del sukker, to dele æbler). Dem lod jeg koge møre, inden jeg vendte æblerne i stødt kanel og lod det stod og trække, indtil jeg var klar til at bage æbleskiverne.

Jeg brugte den sædvanlige flere-steps-æbleskivestegning, hvor jeg sørgede for at proppe et lille stykke æble i hver æbleskive, når den var drejet en halv omgang. Det drillede lidt i den første portion, hvor panden heller ikke var helt mættet med smør, men derefter gik det let. Hvis du vil prøve at lave fyldte æbleskiver, så sørg for, at fyldet ikke er køleskabskoldt, da æbleskiverne ikke bager så lang tid, at fyldet for alvor kan nå at blive varmt. Af samme grund var det også en fordel at lave de kanelsyltede æblestykker ca. samtidig med, at dejen blev rørt, så æblestykkerne stadig var lune, da de skulle bruges.

Jeg serverede de fyldte æbleskiver med lidt forskelligt tilbehør – flormelis, æblesirup og kvædemarmelade – og personligt holdt jeg mest af kombinationen af æblesirup og flormelis. De fyldte æbleskiver var en rigtig dejlig variant, og som kuriøs oplysning kan jeg fortælle, at tilbage i 1700-tallet blev æbleskiverne faktisk bagt med æblestykker i.

æbledrik, æblemost, kanel, stjerneanis, vaniljestang, rørsukker, romSammen med de fyldte æbleskiver fik vi – selvfølgelig – en varm æbledrik, som jeg havde fået inspiration til, da jeg læste Anarkistens seneste kogebog ‘Vinterkage’. Her er der et helt afsnit med skønne varme drikke, og her var der blandt andet en varm drik lavet på æblemost. Den valgte jeg at lege lidt videre med og tilsatte stjerneanis, som jeg er helt bidt af, samt en god sjat rom.

Til seks personer brugte jeg 1½ l friskpresset æblemost, 3 stykker kanelstang, 1 stjerneanis, to flækkede vaniljestænger, ca. 100 g lyst rørsukker samt 1 dl mørk rom. Alle ingredienser undtagen rom varmes op i en gryde, indtil sukkeret er opløst, og væsken når kogepunktet. Derefter tager du gryden af komfuret og lader indholdet hvile sig i ti minutter, inden du atter varmer det op til kogepunktet. Hæld rommen i og servér drikken med det samme.

Mini-citronmuffins

citronmuffins, muffins, kage, dessert, smør, rørsukker, æg, hvedemel, bagepulver, citroner, vanilje, vaniljestangDen anden dag sad jeg og sorterede i en lang række mails og opdagede til min skræk, at jeg havde en opskrift på citronmuffins liggende, som jeg ikke har fået afprøvet! Folk, der har bemærket min særlige citronglæde, vil forstå, at det må bero på en meget stor misforståelse, og jeg sørgede derfor straks for at bage en portion, da jeg havde en rollespilsaftale et par dage senere.

Opskriften har jeg oprindeligt fået af Mrs Cakeaholic, og jeg valgte at tilsætte lidt citronsaft, da jeg syntes, at dejen var en anelse tør (og fordi jeg ville have ekstra citronsmag…).

Mini-citronmuffins
28-30 stk.

125 g blødt smør
125 g rørsukker
3 æg
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver
revet skal af en økologisk citron
1 spsk friskpresset citronsaft
korn fra ½ vaniljestang

Rør smør og rørsukker til en lys og luftig masse. Tilsæt æggene et af gangen under fortsat piskning. Tilsæt derefter hvedemel, bagepulver, citronskal og vaniljekorn og rør det sammen. Kom dejen i små muffinsforme og bag dem ved 180 grader i ca. 15-18 min.
Når de er afkølet, kan du evt. pynte med glasur eller som i dette tilfælde – med farvet sukker.

Note: Det var nogle fine små kagehapsere, og der var en tydelig og skøn smag af citron. Meget friske og indbydende. Kagerne kan sagtens holde sig friske flere dage… altså hvis du kan holde fingrene fra dem!

Herunder er der et eksempel på størrelsesforholdet, da jeg tog et billede af et par mini-muffins ved siden af en teske…!

citronmuffins, muffins, kage, dessert, smør, rørsukker, æg, hvedemel, bagepulver, citroner, vanilje, vaniljestang

Vaniljesyltede grønne tomater

vaniljesyltede grønne tomater, syltede grønne tomater, syltede tomater, grønne tomater, tomater, lagereddike, rørsukker, vaniljestang, vanilje, stjerneanisDa jeg for nylig var i Torvehallerne, faldt jeg over en bakke grønne tomater. De blev fluks købt, for jeg har længe drømt om at eksperimentere med dette, så nu skulle det være! Da jeg bladrede i ‘Den grønne syltebog’, faldt jeg over en opskrift, hvor tomaterne syltes med vanilje, og det lød så spændende, at jeg blev nødt til at prøve det. Jeg justerede opskriften lidt og tilføjede desuden stjerneanis, som jeg er ret pjattet med.Da tomaterne var kogt, røg de i et skoldet glas. Havde ikke nået at fjerne etiketten uden på glasset, men så ser det også ekstra hjemmelavet ud – og smagen er jo den samme 🙂

Vaniljesyltede grønne tomater

250 g grønne tomater
1 dl vand
1 dl lagereddike
150 g rørsukker
½ vaniljestang
1 stjerneanis

Skyl tomaterne og prik hver enkel flere gange med en gaffel. Kog eddike, vand og sukker, indtil sukkeret er opløst. Læg tomaterne i og lad dem koge ved svag varme i 5-7 minutter. Sørg for at røre forsigtigt i dem, så hele overfladen bliver dækket af lagen. Læg tomaterne i et skoldet glas. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og rør dem ud i lagen. Tilsæt den flækkede vaniljestang samt stjerneanis og lad lagen koge op. Hæld lagen over i sylteglasset og sæt låget på. Stil glasset koldt og lad tomaterne trække i mindst to uger, inden du spiser dem.

Stikkelsbærgrød

stikkelsbærgrød, grød, dessert, stikkelsbær, rørsukker, vaniljestang, vanilje, majsstivelse

Vi lavede lidt om på planerne for et par dage siden, hvilket betød, at gemalen ikke kunne nå sit morgenmadsprojekt den dag. I stedet snuppede jeg så den portion stikkelsbærrgrød, jeg havde kogt aftenen inden, og spiste med stort velbehag. Jeg elsker frugtgrød, men laver det desværre alt for sjældent, og lige præcis stikkelsbærgrød tror jeg ikke, jeg har fået siden min barndom. Nu hvor vi har egne stikkelsbær, skal jeg dog nok sørge for at få det hver sommer fremover!

Stikkelsbærgrød
1 stor portion

220 g stikkelsbær
2 dl vand
120 g rørsukker
1 vaniljestang
1½ spsk majsstivelse

Stikkelsbærrene skylles og nippes i enderne. Hæld dem i en gryde med vand og rørsukker. Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekornene ud og put i gryden sammen med resten af vaniljestangen. Kog grøden i ca. 10 minutter, til bærrene er helt udkogte, og pisk majsstivelse i, så gryden tykner.

Grøden kan spises varm eller kold med mælk på.

Note: Præcis lige så god som jeg huskede det – få fat i en bakke stikkelsbær og forkæl dig selv med stikkelsbærgrød!

Æble-timiantrøffel

æble-timiantrøffel, trøfler, konfekt, mørk chokolade, fløde, paradisæbler, æbler, hvidvin, timian, vaniljestang, honning, muskatvin, smør23. december

Så åbnes den næstsidste låge, og her befinder sig et eksperiment mere fra ‘Året rundt i Meyers køkken’. I denne opskrift på æble-timiantrøffel skal man egentlig bruge Calvados, men jeg det havde jeg ikke – til gengæld var der en åben flaske muskatvin i køleskabet, så det brugte jeg i stedet. Sneen ligger så højt nu, at jeg ikke havde nogen særlig trang til at stikke min hånd ned i krydderurtebedet, så jeg brugte tørret timian, og så fordoblede jeg mængden af vanilje.

240 g mørk chokolade – jeg brugte Santander, som pt. er min yndlings blandt de mørke chokolader
1 dl fløde
3 paradisæbler
½ dl hvidvin
1 tsk tørret timian
½ vaniljestang
1 spsk honning
1 spsk muskatvin
20 g blødt smør
evt. flormelis eller chokolade til overtræk

Skær æblerne i grove stykker med skræl og kernehus og put det i en gryde med timian, hvidvin, vanilje og honning. Kog det under låg i tyve minutter og hæld det derefter i en sigte. Kog lagen ind til ca. ½ dl og hæld fløden i gryden. Bring det i kog og hæld det derpå over den finthakkede chokolade. Når chokolademassen er lige ved at være håndvarm, tilsætter du smør og muskatvin. Stil det køligt til dagen efter, hvor du kan overtrække det.

Note: Smagen er ret mild – og lidt for mild til min smag. Tonerne af æble, vanilje og til dels også timian kan svagt anes, men det ville nu være endnu bedre, hvis de var tydeligere. Nu lavede jeg flere smådrastiske ændringer, så det er muligvis skyld i, at smagen blev så svag – jeg ville i hvert fald foretrække, hvis der var mere knald på smagen. Men ellers en fin måde at få bragt noget æble ind i trøffelfremstillingen – det må jeg lige gruble videre over.

Flere konfektopskrifter