Quimet & Quimet

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaJeg har lige tilbragt en forlænget weekend i Barcelona sammen med gemalen – en tiltrængt flugt fra det grå og kolde danske vintervejr og ned til sol, 10 grader højere temperatur og dage fyldt med afslapning, lange gåture og god mad.

Kan man sige Barcelona uden også at sige tapas? Nej, det kan man næppe, så vi besøgte selvfølgelig flere tapasbarer på vores tur til Barcelona. Den første aften besøgte vi en af de lidt ældre tapasbarer, Quimet & Quimet. Tapasbaren er meget lille, men utrolig velbesøgt, så vi besluttede os for at dukke op lige efter åbningstiden, så vi i bedste skandinavisk stil kunne nå at spise, inden stedet blev overrendt af de lokale. For ja – spanierne spiser sent (rigtig sent i forhold til os danskere), og det kan nærmest være en fordel, hvis man gerne vil spise på de populære steder, for så kan man som regel nå det inden det store rykind senere på aftenen.

Quimet & Quimet er en ret populær tapasbar og besøges efter sigende af blandt andet Ferran Adriá, som stod bag hedengangne elBulli. Man kan ikke bestille bord, og alle gæster står op (ofte som sild i en tønde!). For at give jer en idé om,  hvor lille stedet er, så er der her et billede udefra af Quimet & Quimet:

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDet ser ikke ud af meget… men der var godt besøgt allerede fra da stedet åbnede. Billedet er taget, da vi gik – der var de fleste turister smuttet igen og de lokale var i stedet begyndt at dukke op.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaQuimet & Quimet startede – så vidt jeg ved – som vinbar, og der var da også et ganske imponerende udvalg af vine på hylderne. Vi blev ret paf, da vi trådte ind i dette slaraffenland, og jeg må desværre indrømme, at vi blot tyede til et enkelt glas af husets rødvin. Vi var ikke lige i stødet til en hel flaske denne aften. Men spændende så det ud.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaOg så skulle der ellers guffes tapas! Quimet & Quimet har et ganske bredt udvalg af tapas, så det var svært at vælge, men vi startede med to tapas-serveringer, der var lette at dele. Det blev til en tallerken med fyldte mini-blæksprutter samt kogte (?) porrer med rød peber, oliven og kaviar. Spændende og velafstemte retter. Jeg havde nok håbet, at blæksprutterne var lune, men selvom de blev serveret kolde, så var konsistensen hverken for hård eller gummiagtig, og de havde en fin, mild smag. Der var mere saft og kraft over den vegetariske tapas, og kombinationen af råvarerne var ret interessant.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaQuimet & Quimet har en lang række ‘sandwich-tapas’, som er tapas serveret på små stykker tvebakke-agtige brød. De er meget sprøde men dog ikke så tørre som traditionelle tvebakker. Vi valgte en med laks, yoghurt og trøffelhonning – en kombination, som tapasbaren er blevet kendt for – samt en med klipfisk og oliventapenade. Da vi gerne ville smage så mange som muligt, delte vi også disse (samt de følgende tapas), så vi ikke behøvede at bestille to af hver.

Begge tapas var rigtig gode, men den med laks, yoghurt og trøffelhonning var decideret vanedannende! Fed, fyldig, sød og syrlig på samme tid. Nammenam!

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaNu havde vi for alvor fået blod på tanden, så de næste to tapas skulle selvfølgelig også være nogle funky kombinationer. Det blev til sværdfisk med grøn og rød peber samt oliventapenade samt ansjoser med bagt rød peber. Sværdfisken var ret mild, men alligevel blev smagen ikke fuldkommen overdøvet af pebrene – noget jeg ellers frygtede lidt, da jeg bestilte tapasen. Den anden tapas fungerede også fint. Jeg er ellers ikke den store ansjos-spiser, men endnu en gang havde Quimet & Quimet formået at skrue en tapas sammen, som var velbalanceret og smagfuld.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaPå det her tidspunkt havde vi drukket vores rødvin, og gemalen insisterede på at få et glas vermouth – et ønske, der kom lidt bag på mig, da jeg ikke mindes at have set ham drikke det før. Men ifølge ham er vermouth ret populært hos lokalbefolkningen, og i går aftes kunne jeg da også læse på Politikens hjemmeside, at vermouth har fået en revival i Barcelona. Quimet & Quimet er i øvrigt nævnt perifert i artiklen.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaRød vermouth er rimelig sød, så den skulle da kombineres med ost! Vi delte deres ostetallerken, som udover forskellige oste også indeholdt en form for mandaringelé samt en pæremarmelade.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaVi bad om brød til og fik dette fine udvalg af kiks og grissini.

Quimet & Quimet er superhyggeligt og meget autentisk. Det er ikke et sted, hvor jeg ville opholde mig i flere timer – det er ganske enkelt for småt og ukomfortabelt – men det er et rigtig godt eksempel på en god, lokal og uformel tapasbar med et spændende og lækkert udvalg af tapas og et glimrende udvalg af drikkevarer. Og så er maden latterlig billig (som den ofte er, når det gælder tapas). For mad + drikkevarer gav vi samlet set 40 euro!

Betjeningen er høflig, serviceminded og smilende, og man føler sig næsten lokal, når man nyder sin tapas, mens snakken går i hele lokalet.

Fem solide stjerner herfra.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Kirker og skøn frokost

Lørdag gik vi rundt i den gamle del af byen og nød vejret og den hyggelige stemning. Gemalen havde planlagt en rute, hvor første stop var Santa Maria del Mar – eller Havets Katedral som bygningen også kaldes. Det er en af de smukkeste kirker, jeg har set, og jeg var ret vild med den gennemførte gotiske stil, kirken var holdt i. Meget enkel og ligetil og ikke overfyldt med alle mulige gyldne og prangende dikkedarer. Her er lidt stemningsbilleder fra stedet:Jeg tror, det er første gang, jeg har set et skull som en del af gulvdekorationen i en kirke…Dernæst gik turen til domkirken herover. Den var dog ved at blive restaureret, så det var svært at få ordentlige billeder af den både indvendig og udvendig.

Der er tilknyttet et kloster, og vi gik også en tur i den lille klosterhave, hvor der både var et springvand, en fiskedam… og en flok på 13 hvide gæs!Hvem kigger ind, og hvem kigger ud?

Vi gik videre og var blandt andet forbi El Bosc de les Fades som et vennepar havde anbefalet. En skøn dunkel café med spændende fantasyudsmykning. Vi var der lige før frokost, men det virkede ikke helt på personalet, som om de helt havde åbent for gæster, så vi gik igen med en plan om at vende tilbage senere. Desværre endte vi med at gå en helt anden vej senere på dagen, så jeg har stadig til gode at opleve tordenvejret (!), som cafeen har om eftermiddagen.

Vi gik tur nede ved havnen, nåede forbi en masse gode boder og var såmænd også kort forbi shoppingcentret, inden vi til sidst endte på Can Ganassa, som en af vores guidebøger anbefalede. Det lod også til at være ret populært – vi måtte vente lidt, inden vi kunne få bord – og mange lokale spiste der, hvilket jo altid er et godt tegn.

Efter at have studeret, hvad andre spiste, bestilte vi først en salat, som vi delte. En ganske fin, sprød og frisk salat – dog var selve bladene lige lovlig store.
restaurant, BarcelonaDernæst til selve hovedmåltidet – en lækker paella-agtig ret – dog med små nudelstykker – i en lækker grøntsagssauce og med muslinger, blåmuslinger og store skønne rejer. Den mættede temmelig godt, og jeg kunne godt have brugt flere rejer i retten, men den smagte fint.

Tickets i Barcelona

Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDa jeg læste på Winenews for et par måneder siden, at Ferran Adrià (som driver en af verdens bedste restauranter, El Bulli) havde besluttet sig for at åbne et nyt spisested i Barcelona, hvor maden skulle minde en del om El Bulli, besluttede jeg straks, at der ville jeg prøve at få bord. Prisniveauet er et helt andet – og lavere – end den verdensberømte restaurant, for den nye restaurant Tickets er en tapas restaurant, hvor der er mange små serveringer til ganske rimelige priser. Det lykkedes mig at få bord til i fredags, og vi troppede glade og forventningsfulde op. Lad mig tage dig med til aftenens show med en lang række billeder.
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Restauranten er rimelig stor – mener der er omkring 90 siddepladser – og vi blev placeret ved en af de fem barområder, hvor maden blev tilberedt. Det var ret uvant men ret spændende at kunne følge med i tilberedningen på tæt hold. Vi spurgte tjeneren til råds angående antallet af retter og fik også anbefalet flere retter, hvor vi gik med på flere af forslagene, og så delte vi en flaske rødvin til den nette sum af 26 euro. Ind imellem glemmer jeg, hvor billig vin kan være på restauranterne sydpå.

Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaFørste ret var ‘The verdial olives-S by Tickets’ – det vil sige, helt almindelige oliven var det så ikke. Tjeneren fiskede dem forsigtigt op af syltetøjsglasset, og vi fik dem serveret på buede skeer. Da jeg nærstuderede den første oliven, kunne jeg godt se, at overfladen var anderledes, og at den virkede blødere og ‘svulpende’ – og ganske rigtigt! Da jeg indtog den første, sprang den tynde hinde, og en emulsion af oliven bredte sig i munden! Tjeneren smilede hemmelighedsfuldt til os og sagde “welcome to the show” – og da vidste vi, at det for alvor ville blive en god aften!

Vi fik tre oliven hver, og de smagte meget intenst og spændende.

Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaNæste ret var ‘fried small fish with Galician seaweed powder’, og vi havde forestillet os nogle små friterede fisk og blev derfor behørigt overraskede, da vi fik serveret disse smukke og fascinerende chips. De var milde og varierede i smag og intensitet med hensyn til de fiskede smagsnuancer. En meget fin overraskelse.
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaEn fantastisk tomatmad blev det også til. ‘Spiced tomato tartare with crunchy air bread rolls’ blev serveret adskilt, så den fine tomat-tatar kom i en skål med de ultratynde brød ved siden af. Det er den lækreste tomat, jeg nogensinde har fået, og det var dejligt at opleve, hvor smagfuld en så simpel anretning kunne være.
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaHerefter fik vi besøg ved bordet, hvor en af kokkene kom hen og kreerede retten lige ved siden af vores bord. Han undskyldte, at han ikke kunne så meget engelsk, men han fik da fortalt, at han har besøgt København på et tidspunkt, da han skulle besøge en ven.
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaVi fik serveret en ‘avocado with mint mojo and sea urchins’, og det var en ret interessant ret. Nu har jeg ikke smagt søpindsvin før, så jeg kan ikke udtale mig om kvaliteten af denne, men den havde en ret anderledes og smule metallisk smag. Spændende men ikke så meget mig. Avokadocremen var til gengæld fint krydret og bestemt en smagkombination, jeg vil forsøge at huske her til sommer.
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaJeg nævnte tidligere, at vi sad lige ved siden af en af de fem barer, hvor maden blev tilberedt, og denne servering – ‘half roast bonito with garlic-sauce jelly’ – var en af dem, som kokkene lavede ved ‘vores bar’. En fin sprød mad med en meget mør fisk og en pudsig gelé oven på. En ret uvant kombination, men egentlig vellykket.
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaHerpå fulgte endnu en fiskeret – dem gjorde vi os en del i denne aften – og her var det en ‘tuna belly with sea urchins ‘piparra’ juice and green apple crunchy meringues’, hvor selve fiskedelen blev serveret for sig på et blad, mens de små marengs blev serveret i en særskilt boks.
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaSådan ser den lille tapa ud, når den er klar til spisning. Igen – søpindsvin har en pudsig smag, men jeg syntes, der var en bedre balance i denne ret, og der tænkte jeg ikke nær så meget over, at søpindsvinet havde en så anderledes smag.
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen sidste af hav-retterne var en ‘grilled velvet crab with Pura Iglesias’ sauce’, og hvad den ikke havde i fylde – der var nemlig ikke så meget kød på den, når det kom til stykket – det havde den til gengæld i smag. En meget mild og lækker sag med saftigt og velsmagende krabbekød og fint krydret sauce. Uhm!
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaVi begyndte så småt at nærme os desserterne, men inden da var der stadig to serveringer. Den første – ‘rabbit seeds with sparking garlic mayonnaise’ – var skønne små friterede kaninbidder, som blev dyppet i den oppiskede mayo. En ret syndig og vellykket kombination, hvor mayoen heldigvis var så luftig, at det ikke blev for voldsomt, når de to dele blev sat sammen.
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen sidste ret blev noget ret jordnært – forstået på flere måder  – da det var ‘comfit potato in olive oil with pork rib sauce and Iberian boiled ham’. En fin ret, der ikke var noget at udsætte på, men samtidig også en kende simpel i forhold til de mange andre lækkerier, vi havde smagt i løbet af aftenen, og der blegnede denne ret i sammenligningen med de foregående.
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaVi har en ven fra det spanske, som havde anbefalet os at prøve creme catalana, når vi skulle til Barcelona, og vi så vores snit til at prøve det i Tickets’ udgave, hvor den kom som creme roll. En glimrende og mild dessert, som havde en del sødme, uden at det dog blev for meget.
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDenne dessert var jeg ret spændt på – ‘liquorice dry-meringue with white chocolate truffle and passion fruit’. Desværre var den ret anonym i smagen, og jeg syntes ikke rigtig, at ingredienserne trådte frem, så det var en lidt kedelig oplevelse.
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen sidste – og absolut bedste – dessert var ‘cold and hot chocolate fritters’. Jeg kom åbenbart til at se ret overrasket og glad ud, da jeg indtog den første, for tjeneren bemærkede lidt efter, at jeg så ret tilfreds ud med den ret – og det havde han helt ret i! Fine, lune chokoladekugler med en kold flydende chokolade indvendig – det var simpelthen så godt! Og så i øvrigt lidt sjovt at tænke på, at vi både startede og sluttede rækken af retter med nogle, som grundlæggende var små kugler med flydende indhold. Virkelig lækre og anbefalelsesværdige.

Den samlede regning blev på ca. 135 euro inklusiv en flaske rødvin. Det synes jeg bestemt ikke er galt for de mange spændende små retter, vi fik, og jeg vil helt sikkert gerne komme derind, hvis jeg får muligheden. Jeg er ret fristet til at give seks stjerner i dette tilfælde, for der var både kreativitet, velsmagende og udfordrende retter, smukke serveringer, mere end rimelige priser samt en fin service. Ja, jeg ender på seks stjerner – det var helt bestemt en af de sjoveste, skøreste og dejligste restaurantbesøg, vi nogensinde har været på!

Her til slut lidt blandede billeder fra restauranten.

Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona
I vinduet ud til gaden
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona
Den ‘bar’, der var bag os
Tickets, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona
En af de andre desserter – et ‘cotton tree’

Restaurant Moo

Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Lidt kunst og hyggestemning ved bordet

Allerede for flere måneder siden bestilte vi bord på en restaurant, vi ville besøge den 1. april, men helt frem til i onsdags havde vi endnu ikke besluttet os for, hvor vi ville spise om torsdagen, og jeg havde egentlig ikke de store forventninger til, at vi ville kunne få et bord på et godt sted med så kort varsel. Jeg blev derfor positivt overrasket, da jeg – inspireret af en guide, som Politiken lagde op samme morgen – bestilte bord hos Restaurant Moo til torsdag kl. 21.

Restaurant Moo har en Michelinstjerne og drives af brødrene bag verdens pt. fjerdebedste restaurant, El Celler de Can Roca, så det var samtidig en oplagt mulighed for mig at bruge det gavekort, jeg havde fået af gemalen i julegave – ‘et styks middag på god restaurant!’
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaRestaurant Moo er knyttet til hotellet Omm (hehe), og der var en behagelig loungestemning i det område, hvor vi gik ind, da vi ankom til stedet. Selve restauranten var enkelt og elegant indrettet, men vi fik desværre ikke taget så mange billeder af det.
Jeg syntes dog, at den smagfulde indretning lige gav lidt ekstra til oplevelsen, og jeg sad flere gange og bare nød at kigge rundt i lokalet og se på det smukt belyste lokale.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Vi bestilte en gourmetmenu på seks retter til 85 euro samt tilhørende vinmenu til 30 euro, men allerede mens vi bestilte, fik vi de første appetizere. Længst til højre kan du se en lille Bloody Mary-gelé, som var en mildere udgave af den legendariske drink. Nu har jeg aldrig været fan af den, men i denne udgave var drinken langt mere spændende, og den søde, syrlige og krydrede smag var ret interessant og tilpas balanceret. Sammen med den var der guldkugler (forrest), trøffel-macarons samt små indbagte og lune miniboller med noget rødt fyld.

Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaVed sidstnævnte kunne vi dog ikke identificere fyldet, og vi blev ikke meget klogere af at spørge tjeneren, som ikke talte så tydeligt. De små trøffel-macarons var meget fascinerende – de lignede små kager, men her var sødmen erstattet af trøffelsmag, og det var en meget fin måde at lave en appetizer på. Og guldkuglerne – ja, de var selvfølgelig ikke til at stå for! De var til gengæld rimelig søde og lavet på hasselnødder – og med lidt salt i? Det føltes lidt dekadent at spise som appetizer men var meget lækkert.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona
De næste appetizere på Restaurant Moo kom straks efter på bordet. Vi fik desværre ikke fat på, hvad den grønne anretning til venstre var og var i tvivl, da vi smagte på det. Den grønne farve kom muligvis fra grøn chili, men i så fald kunne det ikke smages i selve retten. Den højre ret var til gengæld fintrevet gulerod med rogn og tynde skiver af hasselnødder og med en lille blomst øverst. En nydelig lille anretning og en sjov kombination af gulerod og rogn.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaHerefter kom første ret på bordet – den appetizer, der hørte til selve menuen. På menukortet stod der blot guldæg, og vi blev positivt overraskede, da det viste sig at dække over en fin, lun æggeblomme som var skjult af en uldtratynd, guldmalet sprød sukkerskal, hvor der var drysset hårdristede popcorn omkring. Det ses ikke så tydeligt på billedet, men skallen var halvgennemsigtig, så man kunne ane blommen bag skallen. Vi var ret begejstrede for ideen, hvor retten fortalte sin egen lille historie uden de store dikkedarer.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaHer er også et billede, hvor jeg har slået hul på skallen – symbolsk og enkelt.

Retten var ovre i det sødere hjørne men var fint sat sammen smagsmæssigt, og det var en af de bedste retter, vi fik den aften.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen næste ret, der fulgte, var røget due-carpaccio med enebær-is og pyntet med små blomster og pinjekerner. Duekødet var så fintskåret og mørt, at vi næppe havde gættet korrekt, hvis vi havde blindsmagt det, men det var utrolig delikat. Retten blev serveret sammen med en sherry – nærmere bestemt: Oloroso Don Ñuno. Lustau Almacenista. Jerez-Xérès-Sherry. Nu er jeg ikke til sherry normalt, men denne her lå også langt fra, hvad jeg forbinder med sherry, for det var en meget røget og salt sag, som var meget tung og svulstig i smagen. Jeg kan ikke forestille mig, at det er en sherry, man drikker alene – den skal helt klart serveres til mad, men det var noget af en øjenåbner. Hånden på hjertet vil jeg ikke påstå, at den smagte decideret godt, men den passede rigtig godt til det røgede kød, og vi syntes, det var dejlig forfriskende med en så anderledes drik til maden.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona
Den næste ret bød på store rejer vendt i tynde og sprøde flager af grisetæer – og det smagte formidabelt! Jeg havde ikke de store forventninger til denne ret, og oplevelsen var så meget desto større, da sødmen fra de to kødtyper blandede sig med hinanden og pludselig gav mening. De små friske krydderurter var samtidig med til at give et lille frisk pust i retten, og der var igen en fin balance i smagen. Sammen med retten fik vi et glas af en 19 år gammel hvidvin – Viña Tondonia 92 Reserva. Lopez Heredia. Rioja. Viura and Malvasía. Den matchede retten godt og var et behageligt afbræk fra de mere syrlige hvidvine, vi normalt støder på. Rigtig lækker hvidvin – det må jeg opsøge noget oftere.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Vi var ikke færdig med fiskeretterne, for næste ret bød på rød mulle med tomatconfit og peberbouillon. Vi blev enige om, at hvis flere smagte fisk, der var så veltilberedt, så ville langt flere danskere spise det med fornøjelse. Igen var tomaten med til at give sødme til retten, og saucen var så sød og behagelig, at den fint kunne sammenlignes med de fyldige saucer, der ofte serveres sammen med oksekød. Det var skønt at se fisk blive behandlet med samme respekt, og det var ren kræs for ganen. Sammen med fisken fik vi – en smule utraditionelt men igen velvalgt – en rødvin: Rossodiverzella 06. Benanti. Etna Rosso. Nerello Mascalese and Capuccio. Det må betegnes som en ganske god og lækker rødvin, jeg snildt kunne forestille mig at drikke et glas til en stille aften – skøn og med en god fylde, som er en ren fryd for ganen.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona
Den næstsidste ret på restaurant Moo var en bondegårdskyllinge-kødbolle med foie gras serveret sammen med et lille stykke andebryst på en blommekompot. Jeg har som tidligere nævnt ikke det mest positive indtryk af foie gras og slet ikke, når det serveres en stor kold skive/klump, og jeg var noget skeptisk inden denne servering. Det var derfor dejligt at se, at restauranten havde tænkt ud af boksen og havde indarbejdet foie gras som et element i kødbollen, så smagen ikke blev så tung og vammel men fik fint modspil af kyllingen og de andre ingredienser i kødbollen. En overraskende fin måde at få foie gras på, når det nu skulle være. Sammen med retten fik vi en glimrende vin – El Desierto 07. Azul y Garanza. Navarra. Cabernet Sauvignon.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Til desserten beviste Restaurant Moo igen, at de var til historiefortælling og leg. På menukortet hedder retten kort og godt ‘musikerens dessert’, og navnet kommer fra dengang, hvor musikerne blev budt på nødder og muskatvin, når de havde spillet for gæsterne, og håbet var selvfølgelig, at musikerne lige gav et ekstranummer eller to. Retten viste sig at være bittesmå kugler af pistacie- og hasselnøddeis, som var formet, så det ved første øjekast lignede nødder. Smagen var intens, blød, cremet og nøddeagtig uden at være specielt sød, og vi var helt solgte til den flotte og indbydende dessert. Sammen med desserten fik vi selvfølgelig en muskatvin – Muscat 06/07. Celler Martí Fabra. Empordà. Vi er begge til det søde hjørne, så denne her var lige os, da den havde en god og lækker sødme, der dog ikke blev så pivsød som de billigere dessertvine.
Restaurant Moo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona
På dette tidspunkt var vi godt mætte – både fysisk men også sanseligt af alle de nye, sjove, forførende, udfordrende og interessante oplevelser på de visuelle og smagsmæssige områder. Mens vi ventede på regningen, fik vi en sidste ting – et par små jordbær-skumfiduser og noget frugtflæsk – hvor sidstnævnte dog ikke lige var mig.

Det var en fantastisk aften på Restaurant Moo, hvor vi følte os forkælede og taget godt imod. Betjeningen var behagelig, høflig og til tider sjov. Vi var især tilfredse med sommerlien, som var god til at fortælle om vinene og hvorfor, lige præcis den vin var valgt til den enkelte ret. Det er langt mere brugbart, end når man skal høre om om vingårdens familiehistorie, og jeg ville næsten ønske, at jeg havde taget noter i løbet af aftenen. De eneste minusser, jeg kan komme på i forbindelse med opholdet, var det ret tørre og kedelige brød, der blev serveret sammen med maden, samt at den ene tjener var ret svær at forstå, så det var ikke alle detaljer ved retterne, som vi fik med, selvom vi spurgte flere gange.

Ser jeg kun på smagen og oplevelsen i sig selv, ryger vi helt op på seks stjerner for besøget på Restaurant Moo – skal jeg inddrage brødet og den mumlende tjener, bliver jeg nok nødt til at skære lidt fra i bedømmelsen, men der skal ikke være nogen tvivl om, at vi var meget tilfredse med oplevelsen og klart vil anbefale stedet.